Den traditionelle Knivsbergfest er siden 1947 blevet arrangeret af foreningen Deutsches Jugendverband og er i dag fortrinsvis for børn og unge. Over en weekend i juni afholdes bl.a. sportsaktiviteter og et festarrangement, den såkaldte Muldenfest, med sang, dans og taler.
.
Ringriderfesten er blevet afholdt de fleste år siden 1896, kun krige og sygdomsudbrud har resulteret i aflysninger. Festen, der varer flere dage, har også et rytteroptog, hvor rytterne afmarcherer sammen med en sponsorkaravane. Ruten varierer fra år til år. I 2019 gik den ad Forstallé (billedet), videre ad Vestvejen og til Festpladsen.
.

Ligesom i andre sønderjyske kommuner er sønderjysk kaffebord, fællessang fra Højskolesangbogen og kortspillet »skat« traditioner, der er udbredt i kommunen. Det gælder også ringridning, som afholdes i mange landsbyer og mindre bysamfund. Traditionen har rødder langt tilbage i tiden, men fik i 1896 en fælles organisation, der i dag har navnet Amtsringriderforeningen Aabenraa.

Ringriderfesten i Aabenraa i den første weekend i juli er det årlige højdepunkt, der strækker sig over flere dage. Festen indledes med et stort rytteroptog gennem byen inden dysten om kongeværdigheden på ringriderpladsen. Undervejs er der en velbesøgt ringriderfrokost, forlystelser og musik ved mange orkestre. Der er i Aabenraa opsat en ringriderstatue og en stor ringriderskulptur.

Blandt de lokale traditioner hører også Aabenraa Skyttelaugs årlige march gennem byen den første tirsdag efter pinse med kjoleklædte herrer og høj hat forud for kongeskydningen på Skyttegården. Siden 2009 har Aabenraa hvert år fra slutningen af november afholdt Julehjertebyen, hvor bl.a. Storetorv tages i besiddelse med kopier af byens kendte bygninger, og der serveres julelækkerier og laves juledekorationer.

I Kliplev afholdes der hvert år i juni Kliple’ Mærken, der er en blanding af folkefest og marked med mange forskellige aktiviteter. Begivenheden har rødder tilbage til middelalderen. Det samme har det gamle sønderjyske tingsted på Urnehoved, hvor Urnehoved Selskabet har skabt en tradition for grundlovsmøder.

Det tyske mindretal afholder hvert år den traditionelle Knivsbergfest på Knivsbjerg nord for Aabenraa. Den 3. oktober markeres Tag der Deutschen Einheit i Haus Nordschleswig i Aabenraa, og den første lørdag i november afholdes den årlige festdag Deutscher Tag i Tinglev.

Den 10. februar afholdes der afstemningsfester flere steder til minde om folkeafstemningen i 1920. Programmet består af fædrelandssange, taler, erindringsglimt og kaffebord, men antallet af arrangementer har været svingende. Mest kendt er den årlige afstemningsfest på Folkehjem i Aabenraa.

Ved særlige mindedage er der kransenedlægning og evt. taler flere steder i kommunen. Den 9. april mindes de faldne ved Besættelsen i 1940 bl.a. ved Søgårdlejren og Bredevad, mens Danmarks befrielse i 1945 mindes d. 4. maj om aftenen i Frøslevlejren. Den 11. november mindes våbenstilstandsdagen i 1918, der betød afslutningen på 1. Verdenskrig, i mange kirker.

Aabenraa er hjemsted for fortællingen om spåkonen og syersken Jomfru Fanny (egl. Franziska Enge), der forudsagde, at en dansk konge ville komme ridende ind i Sønderjylland nordfra. Christian 10. kendte spådommen og levede op til den, da han d. 10. juli 1920 red over Kongeågrænsen nord for Christiansfeld.

Madkultur

Det sønderjyske køkken har været under nordtysk påvirkning, hvilket ses i brugen af det sur-søde i supper og kålretter, ligesom de sønderjyske pølser og røgede skinker er resultatet af tysk pølsemagertradition. Det gælder fx »Sauerbraten« (sursteg, dvs. oksesteg i sur lage), »surrib«, der er revelsben i sur gelatinelage, og bagværket »kløben«, som er næsten identisk med det tyske »Stollen«. I Aabenraa betød søfarten tidligere en udbredt anvendelse af krydderier, fx karry.

Ejrisju eller airisju er den sønderjyske udtale af »Irish Stew«; den sønderjyske variant er dog med kål. Retten blev også spist af sømændene på langfart, som medbragte nedsaltet islandsk lam, kål og kartofler. Bov Kro var en af de første kroer i landet til at blive kongeligt privilegeret i 1566.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Aabenraa Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger