Traditioner og fortællinger i Dragør Kommune

Hollænderne, der var immigreret til Amager i 1500-tallet, integrerede sig ikke meget i lokalsamfundet, og derfor er deres retter bevaret langt op i tiden.

I »pandeål« fra Dragør blev ålestykker sauteret oprejst med løg og æblestykker. »Krukkeærter« og »posegrød« var hverdagsretter, som blev tilberedt i samme gryde. Førstnævnte var en puré af gule ærter, der blev kogt i sin egen krukke i en store gryde og spist med revet honningkage og en smørklat. »Posegrød« bestod af hele byggryn kogt til grød i en lærredspose side om side med en velvoksen skinke. Ved festlige lejligheder kunne rosiner, kanel, anis, safran og farin tilføjes.

En anden gammel skik var at servere de såkaldte »lunkens«, som er den lokale udgave af æbleskiver, til højtider. Under bagningen blev der lagt en sveske i hver lunkens. Ved højtider som fastelavn og påske tilsatte man safran til dejen. Både svesker og safran havde søfolkene med hjem fra langfart.

Desuden kan nævnes »amagermadden«, hvor en skive franskbrød og en skive rugbrød klappes sammen, evt. med pålæg imellem.

Fastelavn og tøndeslagning til hest er en af Dragør Kommunes ældste traditioner. Det er en højtid, som kan føres tilbage til de hollandske indvandrere, hvis festlige traditioner blev kendt over hele landet. Tøndeslagningen blev ved flere lejligheder overværet af kongen og hans følge. Oprindelig var det kun gårdejerne i Store Magleby og deres sønner, der kunne deltage.

Foreningen Vennekredsen blev stiftet i 1886 og arrangerer stadig fastelavnsmandag, hvor rytterne samles og rider i procession til de oprindelige hollændergårde. Omkring kl. 16 er der tøndeslagning på Hovedgaden i Store Magleby. Der er også tøndeslagning i Dragør, hvilket bliver arrangeret af Dragør Fastelavnsforening af 1970.

Klædedragterne på Amager har været nogenlunde ens for byerne Store Magleby og Dragør, hvor de indvandrede hollændere satte deres præg, og lidt anderledes i danskerbyerne, fx i Tårnby. Her var kvindernes dragter i sort silkedamask med en etstyks sort fløjlshue formet som et andenæb, hvilket hovedtøjet også blev kaldt. I Store Magleby boede bønderne, som var de mest velhavende. Amagerdragterne, som dog ændrede sig gennem årene, var en af de mere bemærkelsesværdige klædedragter. De blev båret af ældre koner så sent som i 1950’erne ved festlige lejligheder.

Farverne var hovedsagelig sort klæde og rødt eller blåt uld eller lærred. Hovedtøjet var broderet hvidt, men indfarvet i indigo (blå) og stivet. Den papform, der blev brugt til at forme hovedtøjet eller »hættens« lærred, blev i Store Magleby kaldt for »flebs«. Dragternes rituelle brug var mangfoldige. Eksempelvis var der kirkedragten med rødt, plisseret uldent forklæde, eller sørgedragten i hvid og forskellige nuancer af blå afhængigt af sorgen. Ungpigedragten var med kyse eller med flettet opsat hår, såkaldt fletter. Som brud fik kvinderne et særligt brudehovedtøj samt sølvforgyldte smykker. Brudgommen bar en særlig blåhat af kameluld, kaldet floshat. Herefter bar de gifte mænd blåhatten på søn- og helligdage. Kvindernes skuldertørklæder var rigt broderede i kulørt silke eller uld. Til amagerdragterne hørte desuden mange specielle guld- og sølvsmykker. Endelig var der torvedragten, som lyste op i det københavnske bybillede ved Amagertorv.

Læs mere om kultur i Dragør Kommune

Læs også om

• Dialekter i Dragør Kommune
• Kulturhistoriske museer og kulturarv i Dragør Kommune
• Foreninger og frivillige i Dragør Kommune
• Religion og trossamfund i Dragør Kommune
• Billedkunst i Dragør Kommune
• Litteratur i Dragør Kommune
• Musik og dans i Dragør Kommune

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger