De fleste af Esbjergs traditioner er af nyere dato. Blandt de mest levedygtige er motionsløbet Vestkystløbet, der blev arrangeret første gang i 1975 og i det største år i 2009 tiltrak over 13.500 deltagere. Desuden kan nævnes påskens motorcykeltræf på Torvet i Esbjerg, der begyndte i 1987 og i 2019 havde ca. 3.000 deltagere. Esbjerg Festuge har rødder tilbage til 1981 og er siden 1997 blevet en fast tradition arrangeret af bl.a. Esbjerg Kommune og turistforeningen Esbjerg City med støtte fra det lokale erhvervsliv. Festugen har været suppleret af årlige kulturnætter i Esbjerg, nu kaldet Kulturens Døgn. De traditionsrige nytårskoncerter i Musikhuset Esbjerg blev sat i værk i 1991 af bl.a. orkesterformanden for Vestjysk Symfoniorkester. Efter orkesterets ophør i 2011 er traditionen videreført af et udvidet Esbjerg Ensemble. Som en tradition fra fiskeriets storhedstid bør endelig nævnes den flotte, omend farlige og ikke ganske lovlige, affyring af udtjente nødraketter nytårsaften.
I Bramming lever fortsat historierne om besættelsestidens dristige og undertiden fatale sabotageaktioner i byen, der var et trafikalt knudepunkt i Jylland. Også historien om den store togulykke i sommeren 1913, hvor eksprestoget Emigranten blev afsporet, og 15 personer blev dræbt, heriblandt den kendte socialreformator og politiker Peter Sabroe, har fortsat stor betydning i byen. Adelsmanden Kaj Lykke døde i 1699 på Bramming Hovedgård og blev begravet i den nærliggende Sankt Knuds Kirke. Hans kranium blev i 1850’erne fjernet fra graven, og inden længe gik rygterne om spøgeri på herregården, fordi Kaj Lykke angivelig ledte efter sin hovedskal. Kaj Lykke har siden bl.a. givet navn til den lokale golfklub, en spejdertrup og den stedlige byfest. Kraniet kom ad omveje tilbage til Bramming, hvor det kan ses på Bramming Egnsmuseum.
Tulipanfesten, som har været afholdt siden 1952, er Ribes kendteste og længstlevende tradition. Den afholdes tre-fire dage i maj og er en udpræget folkelig byfest med tivoli og udskænkning, som i årtier har været kendt langt ud over byens opland og fortsat kan tiltrække mere end 10.000 besøgende. Med inspiration fra Holland blev blomsterhovederne fra tulipanmarkerne syd for Ribe brugt til at udsmykke byen. Efterhånden som tulipanmarkerne er blevet færre, er en del af tulipanerne blevet erstattet af papirblomster, der formes til farvestrålende figurer, som køres på vogne igennem byen.
Andre traditioner er knyttet til Ribes historiske korps, hvoraf vægterne er mest kendt. De var i embedsfunktion indtil 1902, men reetablerede sig allerede fra 1935 som et historisk korps, som kun afbrudt af Besættelsen har været en skattet turistoplevelse. Det historiske korps Ribe Politikorps afholder den traditionelle eksercits fra 1800-tallet og medvirker ved festlige begivenheder i byen. Ribe Katedralskole har mange traditioner, der strækker sig langt tilbage i tiden. Det gælder bl.a. den årlige translokation, der bliver afholdt under de ti lindetræer i skolegården med opførelse af skolens kantate. Der har været forskellige kantater igennem tiden, og den nuværende blev bestilt og skrevet til skolens 800-års jubilæum i august 1945.
