Bønder fra Horne i deres søndagsklæder.Kvindehovedtøjet var gammeldags og egnsbestemt og bestod af linhat underst, derover en tostyks hue med krige, dvs. snipper, der vender ind mod kind og pande, og herover endnu en kattuns trestyks hue, der blev bundet under hagen. Dragterne blev brugt om vinteren. Foto fra 1871.
.
Elever leger den gamle leg »jydepotte« foran Krarup Skole i 1929. Fotografen var H.C. Frydendahl, der var lærer på skolen 1916‑47. Frydendahl var også en flittig folkemindesamler og hjemstavnsforsker. Hans store samling af den fynske øgruppes topografi, personal- og kulturhistorie blev i 1938 doneret til Fyns Stiftsmuseum (fra 1950: Odense Bys Museer).
.

Et lokalt sagn fortæller, at trolden Finn lavede højdedragene i Svanninge Bakker. Finn gravede hullet, hvor Arreskov Sø ligger, og smed jorden i store bunker, hvilket blev til Svanninge Bakker. I dag står der en naturskulptur af Finn i form af grene på en fod af beton i Svanninge Bakker. Den er lavet af billedhuggeren Thorkild Hoffmann Larsen i samarbejde med beboere fra institutionen Kastaniely.

På Avernakø har man bevaret traditionen med majstænger. I Munke står byens majstang centralt, og i Avernak står et majtræ med rod i en stendynge. Majstængerne er frugtbarhedssymboler, og traditionen stammer tilbage til tiden før kristendommens indførelse i Danmark. Allerede i 1878 beskrev lokalhistorikeren Niels Rasmussen Søkilde de to majtræer i sit værk Holstenshus og Nakkebølle med tilliggende Sogne og Øer. I 1926 beskrev billedkunstneren og forfatteren Achton Friis traditionen i værket De Danskes Øer. På Avernakø tages majstængerne ned pinselørdag, tjæres og pyntes med kranse. Derefter rejses de igen, der blæses i byhornet, og en pinsefest afholdes i forsamlingshuset. Begge byer har stadig deres byhorn med oldermændenes initialer, bomærker og årstal indridset. Byhornet fra Munke er det ældste med en indridsning fra 1787, mens det fra Avernak er fra begyndelsen af 1800-tallet.

I mange af kommunens forsamlingshuse er der fællesspisninger, fx i Diernæs Forsamlingshus, Nr. Søby Forsamlingshus og Haastrup Forsamlingshus. På Faaborg Gymnasium, grundlagt i 1979, danser de nybagte studenter lanciers på Torvet i Faaborg, hvilket er et stort tilløbsstykke. Ved Faaborg Havnebad har det siden 2018 været tradition, at områdets vinterbadere tog en fælles dukkert lillejuleaftensdag.

Dragter fra Horne

Bondebefolkningen på Fyn fulgte nogenlunde moden. I sidste halvdel af 1700-tallet bestod mandsdragten til søndagsbrug af olmerdugsstribet vest og trøje med sølvknapper, knæbukser i skind og på hovedet en flerfarvet hue. Kvinden bar todelt vadmelsskørt og ærmeliv. Senere i 1800-tallet skiftede moden på Horne Land som andre steder på Fyn til empire og nyrokoko. Hovedtøjet blev en lille puldhue med overkorsklæde, og ca. 1810 fik overkorsklædet kalechefacon. I ca. 1840 blev korsklædet en smal stribe bestående af tyl og kniplinger.

Fynsk Rygeost

Rygeost spises i dag på rugbrød med nyklippet purløg og radiser, men oprindelig blev rygeosten spist på fedtebrød med sukker og fløde. Rygeosten er en surmælksost, som fremstilles ved langsom opvarmning. Man kender osten helt tilbage til 1600‑1700-tallet, hvor den blev fremstillet af pigerne på de fynske gårde. Osten er en videreudvikling af »skørost«, som fremstilledes i hele landet. Den blev lavet om sommeren, når køerne var på græs og gav fed mælk.

Osten skal ryges tilpas, så den tager den karakteristiske lysebrune farve, hvilket kun tager få minutter. I Faaborg-Midtfyn Kommune ligger hele to rygeostproducenter: Løgismose Mejeri, som har hjemme i Allested-Vejle, og Kirkeby & Thrane fra det gamle Sinai Mejeri i Broby.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger