Der findes en række uhyggelige fortællinger, der er knyttet til steder i kommunen. Røverne på Busbjerg er en lokal fortælling omtalt i St.St. Blichers »En jydsk Røverhistorie, med Mere, hvad dertil hører« (trykt 1844). En jysk røverbande havde tilholdssted på Busbjerg ved Ulstrup, hvorfra de gjorde sejladsen på Gudenå usikker. Fra en lokal lærer stammer en fortælling om kæmpen Gl. Kappel eller Kappen. Kæmpen oplærte sin søn udi fægtekunsten for til sidst at lade sig dræbe for sønnens hånd, så han kunne møde Odin. Hvor faderen faldt, udsprang en kilde i Kappelsdal ved Hammel, som blev opkaldt efter kæmpen.
Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen boede i perioden 1888-97 over for Hadsten Station. Med en nylig tildelt statsstøtte i ryggen kunne han indsamle folkeminder fra området og fra hele Midt- og Vestjylland. Fra Tang Kristensens Danske Sagn kendes et sagn om drabet i Sønderskov i Hammel og Foldby Sogne. Et kortspil hos greven på Frijsenborg Slot skulle have udartet sig således, at greven tabte store summer. En ung jæger ved navn Ulrik Thomsen opdagede, at grevens modstandere snød i kortspillet. Jægeren tilbød da at spille grevens kort, og han vandt det tabte tilbage. Nogle dage efter skulle der afholdes en stor jagt, hvor de implicerede kortspillere var inviterede. Der hørtes en sige: »I dag skal der skydes en snu ræv«. Ulrik Thomsen blev skudt og dræbt under jagten, og ifølge overleveringen blev en fæstebonde fra Voldby udlagt som morder. Sagen er senere oprullet ud fra retsprotokollen og beskrevet i bogen Drabet i Sønderskoven (2000) af Arne Gammelgaard. Heri konkluderes det, at drabet, der fandt sted i Sønderskov i 1810, blev betragtet som en vådeskudsulykke.
Af festlige traditioner fra området kan nævnes Hønsegildet i Hammel, som kan spores tilbage til 1896. Traditionen er formentlig opstået som en fest, der skulle afbøde spændinger mellem beboerne i Hammel og de udenlandske håndværkere, der arbejdede med ombygninger på Frijsenborg Slot i slutningen af 1800-tallet. Traditionen lever stadig, og hvert tiende år afholdes gildet for mænd over 25 år. Personer, der deltager første gang, er »høns« og bærer hvid hat. De, der har været med flere gange, »hanerne«, bærer sort hat. De deltagere, som har deltaget flest gange, bærer blå hat og udnævnes til »urkokke«.
I Hadsten blev der fra slutningen af 1800-tallet afholdt såkaldte koballer. Ballerne blev arrangeret af landboklubben, der var forbeholdt sønner fra gårde med et vist antal køer. Ballerne kunne foregå samme aften på op til tre beværtninger i byen. Hensigten var, at de unge mænd hver især skulle invitere en pige med. På den måde kunne unge mennesker lære hinanden bedre at kende. Koballerne ophørte i 1948.
