Deltagere ved Skagen Vinterbaderfestival i januar 2016 på Sønderstrand. Festivalen er arrangeret af Skagen Vinterbaderklub »Isbryderne« siden 2012.
.

Årets mærkedage ligger bag mange af de traditioner, der er med til at bekræfte lokale fællesskaber. Det gælder fx sankthansaften, som har fået stigende betydning som fællesskabsmarkør op igennem 1900-tallet. I Skagen samles tusinder af mennesker sankthansaften på Sønderstrand til bålafbrænding mellem de to have Skagerrak og Kattegat; et stemningsfyldt scenarie, der er foreviget på P.S. Krøyers kendte maleri Skt. Hansblus paa Skagen Strand fra 1906.

I Sæby fejres sankthans ud over bålafbrænding med et særligt andevæddeløb, hvor et stort antal gule plastikænder forsynes med numre og slippes løs et stykke oppe ad Sæby Å, og på havnen spilles solen ned på trompet fra sankthans til sidst i august, samtidig med at flaget tages ned.

En nu indstillet tradition, som var udbredt både i Skagen, Frederikshavn og Sæby, var et optog gennem byen til fastelavn med smukt pyntede redningsbåde, hvor der blev samlet ind til velgørende formål, fx Fiskernes Understøttelsesforening i Skagen

Siden 1994 er pinsen i Skagen blevet fejret ved, at det lokale hornorkester spiller ved vandtårnet pinsemorgen.

I sommerhalvåret klapper især sommerhusgæsterne i Gammel Skagen solen ned ved Solnedgangspladsen; en tradition, der dog ikke rigtig regnes af skagboerne selv. Skagen har siden 1913 været endestation for det traditionsrige løb for veteranmotorcykler, det såkaldte Skagenløb. Af nyere arrangementer kan desuden nævnes Skagen Havfiskefestival (grundlagt 1976) og Skagen Vinterbaderfestival (grundlagt 2012).

Påsken var i Frederikshavn indtil 1960’erne anledning til to meget forskellige traditioner; dels mødtes børn på Nordre Skanse for at trille malede æg ned ad voldene, dels fandt et farverigt optog sted gennem byen med hestetrukne vogne pyntet af forskellige faggrupper. Optoget var arrangeret af Frederikshavn Værft, byens største arbejdsplads.

Med Flådestation Frederikshavn som initiativtager fejres hvert år Tordenskiolds fødselsdag den 28. oktober med kransenedlæggelse ved en statue af søhelten på hjørnet af Havnegade og Søndergade. Bagefter indbyder officersklubben til forloren skildpadde på flådestationen, hvor der udnævnes tre Venner af Tordenskiold. Siden 1998 er søhelten desuden blevet fejret med festivalen Tordenskioldsdage på havnen, bl.a. med besøg af sejlskibe.

Madkultur

Fisk og især tørfisk har i århundreder udgjort en stor del af kosten i Skagen, og i dag tilbereder enkelte skagboer fortsat egnsretten »ræset ising«. Det er isinger eller anden fladfisk, som saltes og hænges op på tørresnoren et par døgn. Byen er i dag kendt for sine gode fiskerestauranter, og for mange er det blevet en tradition at spise skagensrejer til sankthans. Rejerne fanges i Skagerrak, koges om bord på kutteren, landes straks og sælges som gourmetrejer.

Helbredende kilder

I Frederikshavn Kommune kan man finde eksempler på helligkilder, som i folketroen er blevet tilskrevet en særlig helbredende kraft. Det gælder fx den helligkilde, der ligger nordøst for Understed Kirke, og som er markeret med sten. Det fortælles ofte om de danske helligkilder, at deres kraft blev opdaget ved, at en person ved et tilfælde blev kureret af vand herfra – og kilden ved Understed er ingen undtagelse. Ifølge sagnet genvandt en blind dreng sit syn, da han ved et tilfælde fik kildevandet i øjnene. I Understed Kirke kan man på sydsiden af alteret se en mursten, der angivelig skulle være præget af drengens fodaftryk. Som for mange af landets øvrige helligkilder mente man, at kilden ved Understed var mest potent omkring sankthansaften. Helt op i 1900-tallet blev kilden besøgt af folk, der drak af eller badede sig i vandet, bl.a. for at blive kureret for udslæt og lammelser.

Videre læsning

Læs mere om Kultur i Frederikshavn Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger