Traditioner og fortællinger i Gentofte Kommune

Kig til Charlottenlund Søbad fra Charlottenlund Strandpark.
.

Artikelstart

I 1700-tallet opstod traditionen med at opsøge hellige kilder med helsebringende vand til sankthans og Vor Frue dag d. 2. juli. Oprindelig var det Vartov Kilde, ved grænsen mellem København og Gentofte, der trak folk til. I 1709 sprang en ny kilde frem i Vangede, hvor der snart blev livligt. Der blev opsat en blok ved kilden, hvor gæsterne kunne lægge bidrag til de fattige. Antallet af besøgende var så stort, at man for de donerede penge i 1712 kunne åbne Gentofte-Lyngby Hospital nær Gentofte Kirke – den ældste fattigstiftelse i sognet. Fra slutningen af 1700-tallet overtog Kirsten Piils Kilde i Jægersborg Dyrehave Vangede Kildes position som den mest besøgte.

Da troen på det helsebringende kildevand i løbet af 1800-tallet blev afløst af forestillingen om det sunde ved badning, kom der atter gang i trafikken. Allerede i 1845 åbnede Klampenborg Vandkur-, Brønd- og Badeanstalt og senere Hellerup Badeanstalt og Charlottenlund Søbadeanstalt, der blev gennemgribende restaureret i 1985. Mere moderne var de bygninger, Arne Jacobsen i 1932 fik opført som Bellevue Strandbad.

Først senere blev der tradition for vinterbadning, og fra og med vinteren 1988/89 har vinterbaderne indledt sæsonen fra Charlottenlund Søbad.

Også hvad andre sportsgrene angår, har Gentofte Kommune nydt godt af sine store grønne arealer og sin nærhed til hovedstaden. Interessen for hestesport voksede frem i løbet af 1800-tallet. I 1885 åbnede Kjøbenhavns Traverbane ved Lyngbyvej/Ryparken, hvis rolle fra 1891 på initiativ af Det Danske Travselskab blev overtaget af en ny travbane i Charlottenlund. Den var tegnet af Gotfred Tvede. I 1898 blev det første travderby afholdt. I 1910 åbnedes Klampenborg Galopbane, og det første galopderby afholdtes samme år. Disse to sportsbegivenheder trækker fortsat et betydeligt antal tilskuere fra hele landet og fra bl.a. Sverige til. Galopderbyet afholdes sidste søndag i juni, og travderbyet sidste søndag i august.

Madkultur

Karen Volf kan godt lide duften i bageriet eller snarere på kagefabrikken på Villa Tertia på Margrethevej 3. Det begyndte som et mindre mejeriudsalg og er i dag en verdensomspændende virksomhed. Smilende, midt i billedet ses Karen Volf omkring århundredskiftet.

.

Fiskerlejet Skovshoved var igennem 1800-tallet især kendt for skovserkonerne, der solgte fisk i København. Skovshoved Kro mindes stadig områdets skovserkoner med retten »Skovser Marie«, der består af en hel smørstegt rødspætte serveret med kogte kartofler og surt.

I 1890 åbnede den 26-årige Karen Volf sammen med sin forlovede et mejeriudsalg på Strandvejen i Hellerup. Herfra solgte hun sine hjemmebagte småkager, der blev så stor en succes, at parret i 1893 åbnede et konditori. Forretningen voksede, og omkring år 1900 solgte Karen Volf småkager til hele København. De blev fragtet til kunderne i reklamebeklædte »kageautomobiler«. Karen Volf er i dag kongelig hofleverandør, og de populære småkager har bredt sig til store dele af verden.

På Gentofte Hotel ligger restauranten Jordnær, der fik en Michelinstjerne i 2018.

Skovserkoner

En skovserkone på en akvarel af Jacob Rieter fra 1805‑06. På den tid brugtes kapperøllik, der var en overkyse med papindlæg og rødblomstret yderbetræk. Moden skiftede senere til hvidt hovedtørklæde med papindlæg. Akvarellens titel er En Kone fra Skovshoved som bringer Fisk til Kjøbenhavn.

.

Kvinderne i fiskerlejerne Skovshoved og Taarbæk, de såkaldte skovserkoner, gik i årene 1850‑1900 ved festlige lejligheder og kirkegang klædt i kjoler af hvergarn eller let uldent stof, et smalt sort forklæde og en femfliget sølv- eller guldnakkehue med silkebånd og hvidt lin.

Til hverdag, når skovserkonerne skulle ind til fiskerboderne på Gammel Strand i København, havde de deres karakteristiske skovserdragt på. Den bestod af et grønt vadmelsskørt med spjældvævet kantebånd forneden – de unge pigers var rødt og de gifte koners mørkeblåt – og derudover et ærmeliv og et ternet opkiltet forklæde. Det kunne være koldt i boderne, og om vinteren kunne skørterne isoleres med aviser. På hovedet bar konerne en hue og et hvidt, stivet lærredstørklæde med papindlæg. Om livet støttede et sammenrullet uldent sjal fiskekurven, der blev båret over skuldrene i et brikvævet bånd. Fiskerkonerne gik barfodet eller i stunthoser (fodløse strømper) og træsko.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Gentofte Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger