Skalkekorset på Frejlev Mark er et trækors med vejrfløj og teksten »ANNO 1533«. Det er blevet fornyet adskillige gange, hhv. ca. 1634, 1862, 1953 og senest i 2014; korset er omgivet af natursten med navne på byens 42 gårde.
.
Birthe Nielsdatter iført en traditionel Nordfalsterdragt. Læg fx mærke til hovedtøjet, der består af et meget bredt lin i hvidt lærred med en tilsat meget bred tønderknipling. På toppen af linet er en meget lille puldhue med brede bånd til at binde under hagen. Maleri af Christian Antoni Zehngraf fra ca. 1860.
.

I Guldborgsund Kommune findes fortællingen om bønderne i Frejlev og Skalkekorset. En anden fortælling handler om en ridefoged i midten af 1700-tallet, der muligvis blev dræbt af en krybskytte i Hydeskovi Radsted Sogn på det østlige Lolland. Liget blev angivelig liggende, og man beskyttede sig mod ulykke ved at kaste grene på stedet, når man gik forbi, også kaldet en »stik på hokken« (lollandsk for »bunke«), deraf navnet stikhokken på grenbunken. Andre versioner af sagnet omtaler ikke noget mord, men blot at man kunne beskytte sig mod ulykker og uheld ved at fortsætte skikken.

En historie fortæller om en kvinde, der kom rejsende til Stjøvel Sø (gadekæret i Sønder Alslev) i dens egenskab af helligkilde. Hun var blind og blev helbredt og ville som tak bygge en kirke i Alslev. Hun solgte alt sit gods og samlede resten ind, så kirken blev bygget. Til sidst manglede kun døren. En morgen fandt tømmermændene ved stranden en gammel kirkedør, der var drevet op om natten. Døren passede i karmen, og herefter fortalte munkene, at det var en dør fra Noas ark, som indtil da havde ligget på havets bund.

På Lolland-Falster har det siden slutningen af 1800-tallet været tradition at sætte lys i en roelygte. Som med de efterhånden bedre kendte græskarhoveder fjernes frugtkødet, og der skæres dekorative huller eller skræmmende ansigter, så det lys, man placerer inde i roen, kan lyse ud.

Der er mange egnsretter og madtraditioner fra Falster og det østlige Lolland, fx ålepølse, trilleboller, svupsakker, nonner fra Falster, mikmuskager, mælkeærter og palmekage. Palmekagen, der er en falstersk variant af det danske wienerbrød, stammer tilbage fra slutningen af 1800-tallet. Oprindelig blev den kun solgt palmesøndag, deraf navnet.

En tilbagevendende begivenhed er Sydhavsøernes Frugtfestival, der fejrer høsten af årets frugt hvert år den tredje weekend i september på Torvet i Sakskøbing. Festivalen bliver besøgt af omkring 20.000 gæster. På Lolland og Falster kender de fleste sangen »Døllefjelde-Musse«. Den er for mange forbundet med den fire dage lange folkefest i storebededagsweekenden, Døllefjelde-Musse Marked, der er blevet afholdt siden 1980.

Falsterdragterne

Omkring år 1800 var kvindernes egnsdragter på Falster til festdage lidt gammeldags og bar præg af bedre økonomi og af, at øen i sin tid tilhørte kongen.

For Sydfalsters del bærer dragterne præg af farverne rød/sort som i Amagerdragterne. Hovedtøjet er en etstyks hue, skåret på samme måde som Tårnbyhuerne, blot sat på fra nakke til isse. Tårnbyernes er omvendt.

Sydfalstringerne har hvidt broderi (Falstersyning) på skulderklædet og hvidt lin uden pynt under huen. Sydfalsterbullen er langlivet i rødt vadmel med bred brystsmæk under. Forklædet er i landsbyvævede striber, og skørtet er blå/sort lagt i folder. Det samme er nordfalstringernes skørt, men langstribet i hvergarn, på egnen kaldet »Hamborghvergarn «. Nordfalsterdragtens bul er sort og kortlivet og har en smal pyntebrystsmæk og ærmebånd, begge lagt i sirlige wienerlæg; smæk og bånd er ens i udførelsen. Nordfalsterdragten har fine hvide broderier (Falstersyning) på særken. Forklædet er af silke, og skulderstykket ofte med kulørt silkebroderi.

Knækkerygstenen og Skalkekorset

Sagnet går, at på Knækkerygstenen på Frejlev Mark nær landsbyen Frejlev dræbte Frejlevs bønder i 1533 ridefogeden Steffen fra herregården Ålholm, fordi han ville fælde og sælge træet fra de skove, som Margrete 1. havde givet bønderne gavebrev på. Da ridefogeden ville piske bønderne, rev de ham af hesten og bandt ham på stenen, hvor de knækkede hans ryg. Bønderne idømtes en bod på 12 par hvide stude med røde ører, men kunne kun skaffe 11 par og malede røde ører på det sidste. Regnvejr afslørede bedraget, og som straf måtte de rejse Skalkekorset (skalk med betydningen skælm eller bedrager) på Frejlev Mark.

Sagnet har flere varianter: At bønderne brugte køller; at smeden slog først og er begravet under en flad sten sydøst for Knækkerygstenen; at hver bonde slog fogeden, før de lagde ham på stenen; at drabet skete ved stedet for Skalkekorset; at fogeden slæbte sig døende til dette sted – og endelig, at bønderne slog to fogeder ihjel. Den 1,4 m høje Knækkerygsten er tresidet, og stedet omkring den er fredet. Den rødlige farve stammer – ifølge sagnet – naturligvis fra fogedens blod. I 1924 rejstes fire granitsten med inskriptionerne »F B (antagelig forkortelse for Frejlev Bymænd), 1533«, »F M« (måske forkortelse for Frejlev Mark) og årstallene hhv. »1533« og »1924« omkring den.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Guldborgsund Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger