Grand Prix Herning d. 27. april 2019. Foreningen Herning Cykle Klub har skabt traditionen med cykelløb ned igennem Herning midtby. Siden 1992 har foreningen afholdt endagsløbet Grand Prix Herning (tidligere Grand Prix Midtbank) med tilnavnet »En forårsdag på heden«, som refererer til titlen på Jørgen Leths dokumentarfilm En forårsdag i helvede (1977) om det franske cykelløb Paris-Roubaix.
.

Tekstilindustrien var formende for Herningområdet i perioden 1950-70. Det afspejler sig i det, mange har omtalt som Herningånden. Mange mennesker tog en chance og opbyggede virksomheder. Det har givet troen på, at alt kan lykkes, hvis blot man tør tro på det og kæmpe for det. Der bliver set fremad snarere end tilbage, og der hersker en udpræget idé om at være et ungt samfund, som ikke er tynget af fortidens skikke og traditioner.

Tekstilen har sat sig spor i sprog og omgangsformer. I det midtjyske blev der ikke holdt industriferie, men tekstilferie. Så snart ferien gik i gang, søgte folk væk fra byerne, der lå øde hen. Selv om produktionen flyttede ud omkring 1990’erne, fortsatte byerne med at have sommerlukkede butikker og restauranter. Tekstilens betydning afspejlede sig også i børns leg, og det var ikke ualmindeligt at lege fabrik i stedet for mere klassiske børnelege.

Mange, særligt unge mennesker, brød med det vante liv på landet og søgte job og nye fællesskaber i byerne, hvor foreningslivet blomstrede, og fritidstilbud opstod, heriblandt kammeratskabsaftenerne i den daværende Herning-Hallen (i dag: MCH Herning Kongrescenter). Fra ca. 1962 og frem til ca. 1985 mødtes op mod 800 unge jævnligt til dans og musikalsk underholdning. Alt foregik meget sømmeligt: Det var alkoholfrit og med andagt.

Særligt sport kan trække midtjyderne på gaden. Befolkningen samles eksempelvis i august om det tilbagevendende cykelgadeløb i Herning midtby. Det blev kørt første gang i 1969. I april danner byen rammen om cykelløbet Grand Prix Herning etableret i 1992. Begge løb arrangeres af Herning Cykle Klub fra 1937.

Herning danner i stigende grad ramme om internationale sportsbegivenheder. Det begyndte med Gymnaestrada i 1987 og er blevet intensiveret, i takt med at Herning Kommune satser på området. Det gjaldt i 2012, da det internationale cykelløb Giro d’Italia startede i Herning, og i 2018 under værtskabet for VM i ishockey. Dette VM samt Jyske Bank Boxen fra 2010 var en kulmination på en lang udvikling siden 1987.

Meget står i industriens tegn, men der er levn fra landbrugets tid. Det Jyske Ungskue havde indtil 1966 fast tilholdssted på den såkaldte Ungskueplads i Hernings nordlige del. Det sidste Jyske Ungskue afholdtes i 1992, men blev med en ændret organisation videreført under navnet Landsskuet og flyttet til området ved MCH Messecenter Hernings haller syd for byen.

Madkultur

På hedeegnene har fåre- og lammekød spillet en stor rolle. Det blev saltet eller tørret og spist til kålsuppe eller gule ærter, retter, som kendes fra det meste af Danmark, mens lammekødssuppe især blev serveret ved højtider. Frikadeller af fersk kød blev konserveret i krukker med smeltet fåretalg og brugt som gæstemad.

En specialitet, som har været kendt i Midt- og Vestjylland, men særligt på Herningegnen, er sprækkringler (også kaldet rowkringler). Om disse skriver H.P. Hansen i Bondens brød, primitiv brødbagning fra 1954, at det særegne ved dem var, at de var bagt uden gær og derfor var tørre og hårde og havde en stor revne. H.P. Hansen noterer, at »jo større denne revne var, des dygtigere var konen til at bage«, og at en kvindelig informant fra Nørre Omme efter sigende skar kringlerne i siden for at få dem til at revne bedre. Gæster blev ofte budt på disse kringler, og pæne folk fik kringlerne med den største revne. Dejen var med æg og af det fineremel (sigtet bygmel eller senere hvede), til tider med fløde og snaps. Det tørre bagværk kunne holde sig, til der blev bagt igen ca. 14 dage senere. Kringlerne var ikke nødvendigvis kringleformede, men kunne også have form som en lang pølse eller en ring. Sprækkringler bages fortsat på Herningegnen.

Når herningenserne fejrer nytår, sker det med områdets specialitet: nytårspølser. Det er røde pølser fra slagterforretningen C.H.P. Gøttsche, som har ligget i byen siden 1906. Mange fraflyttede herningensere holder fortsat fast i traditionen og bestiller pølser hjem til deres nytårsaften.

I 1971 åbnede steakhuset A Hereford Beefstouw i den gamle kro og købmandsgård i Lund. Bag restauranten stod skjortefabrikken Anglis direktør, Aage Damgaard, der ønskede at have et ordentligt spisested at invitere forretningsforbindelser til. I dag har kæden restauranter over næsten hele landet samt i Grønland, Sverige og Australien.

H.P. Hansen og Hedebonden

H.P. Hansen tog selv mange fotos af sine informanter og deres huse fra hedeegnene i kommunen, men dette foto af fotografen Peder Olsen har dog en særlig kvalitet: Det viser en af folkloristen Evald Tang Kristensens informanter, hedebonden og hosebinderen Niels Frederiksen Skov, uden for sit husmandssted i Busk i Gjellerup Sogn i 1885. Som søn af en gårdmand blev han selv gårdejer i Gullestrup Sogn indtil 1881, hvor han overlod gården til sin plejedatter for at gå på aftægt.

.

H.P. Hansen (1879-1961) voksede op som husmandssøn i Holing ved Herning. Fra niårsalderen blev han efter egnens skik hyrdedreng på gårde i omegnen. Efter realeksamen uddannede H.P. Hansen sig til konservator, og fra 1911 drev han konserveringsvirksomhed fra sin bolig. Den aldrende stifter af det daværende Herning Museum (i dag en del af Museum Midtjylland), Jens Andersen Trøstrup, inddrog H.P. Hansen i museets virksomhed, og ved Trøstrups død i 1915 efterfulgte H.P. Hansen denne som museumsforstander. En stilling, han beklædte indtil sin død. Ved sin systematiske indsamling af hedebefolkningens redskabskultur skabte han væsentlige samlinger på Herning Museum omhandlende hedebrugets kulturhistorie.

H.P. Hansens arbejde giver et billede af, hvordan den gennemsnitlige bonde på de fattige hedeegne levede i perioden 1850-1900. Bøndernes daglige liv var præget af hedens ressourcer, især lyng og tørv. Leen, som blev brugt til lyng, havde et kort og kraftigt blad af jern, ofte et omdannet plovskær. Den kunne ikke skære lyngen, men man skrællede lyngen af lige ved jordskorpen, derfor det kraftige leblad. Til at grave tørv brugtes en spade med et hjerteformet blad af jern. Skaftet på nederste del var fladt og svunget som en svanehals, så tørven kunne glide op over skaftet uden at knække. En hedetørv skulle være to spadestik bred og tre spadestik lang (ca. 25 x 40 cm) og bestod af lyngplanterne samt det ca. 5-8 cm tykke morlag, som dækker hedens blegsand. Et dagsværk for en karl var 1.800 hedetørv.

Delvis inspireret af folkloristen H.F. Feilberg og folkemindesamleren Evald Tang Kristensen engagerede H.P. Hansen sig i indsamlingen af folkeminder. Gennem årene blev det til 12 håndskrevne bind med næsten 5.500 historier fortalt af hedens befolkning. Dette omfattende materiale dannede grundlag for H.P. Hansens store produktion af bøger og artikler, heriblandt hovedværkerne Natmændsfolk og Kjæltringer I-II (1921-22), Kloge Folk, Folkemedicin og Overtro i Vestjylland I-II (1942-43) og Spind og Bind. Bindehosens, Bindestuens og Hosekræmmerens Saga (1947). H.P Hansen dokumenterede desuden hedebøndernes liv og gøremål i hundredvis af fotos og fra 1931 i adskillige film om bindeindustri, brødbagning, jydepottefremstilling, løbbinding m.fl. H.P. Hansen blev udnævnt til æresborger i Herning i 1958 og æresdoktor ved Aarhus Universitet i 1959.

I Staulund i Haderup Sogn skrev gårdmand Peder Knudsen dagbog fra 1829 til 1857. Dagbogen giver et indblik i dagliglivet på heden i den første del af 1800-tallet. Det meste af gårdens over 500 tønder land lå hen i hede. Ressourcerne var knappe, hvad enten det gjaldt græsning og foder, brødkorn eller penge til skatter. Gården havde nogen indtægt ved lejlighedsvis salg af en stud eller to, men da høsten et år slog helt fejl, hedder det: (i moderne gengivelse): »Dette er det mindste kvantum, hvormed jeg i alle år har besået mine agre. Gud alene vide, hvorledes udbyttet vil blive«.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Herning Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger