Traditioner og fortællinger i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune er rig på mundtlige fortællinger, der blev indsamlet af folkemindesamlere fra midten af 1800-tallet, bl.a. en række sagn om bjergfolk, som man mente boede i bakkerne rundtomkring på egnen. Det fortælles fx, at der i en høj i Sir Sogn boede en bjergmand, som var smed, og at man om natten ofte kunne høre klangen af en stor hammer på en ambolt. Desuden var det en udbredt folketro, at bjergmændenes koner ombyttede de nyfødte børn med deres egne, såkaldte skiftinger. For at undgå at få et vantrevent bjergmandsbarn med et stort hoved skulle kvinderne lægge en sleben kniv eller saks i barnesvøbet, og lyset skulle brænde hver nat, indtil barnet var døbt.

I dag holdes disse fortællinger i live af frivillige historiefortællere på den årlige Fortællefestival Vestjylland, der afholdes på herregården Nørre Vosborg. I 2005 blev en fortælling om en forsvunden skat i Salshøj lidt syd for Djeld indsamlet fra fortællere fra Vinderupegnen.

Som andre steder i landet har halloween også vundet stort indpas i Holstebro Kommune i 00’erne og er siden 2006 blevet fejret af handelsforeningen i Vinderup. Senere har handelsforeningen i Holstebro, herregården Nørre Vosborg og bibliotekerne i Holstebro, Vinderup og Ulfborg også stået for halloweenarrangementer. At fejringen er blevet populær i området, ses, når lokale husejere anstrenger sig for at gøre deres huse uhyggelige.

Af årets andre traditioner kan nævnes, at Holstebro Handelsstandsforening i en årrække har ladet Holstebros største juletræ opstille i Storå. Det bliver kaldt Danmarks største. Træet tændes i slutningen af november til julefest. Studenterne i Holstebro har haft tradition for at gå gennem gågaden og bade i springvandet på Store Torv. I 2018 blev der tilføjet et stop ved skulpturen Kvinde på kærre, kaldet »Maren å æ woun«, arrangeret af Marens Vennelaug. Sankthansfester afholdes bl.a. i flere af de mindre havne ved Nissum Fjord og også i Tvis, Mejdal og Handbjerg.

Madkultur

Den vestjyske jord har ikke budt på de samme muligheder for dyrkning af frugt som i andre egne af landet. Traditionelle frugtretter har derfor fået et andet præg, fx æble- og pæreflæsk, der på Holstebroegnen er erstattet af stikkelsbærflæsk.

En anden nøjsom ret, der efterhånden helt er forsvundet, er »kas«. Det var en byggrynssuppe kogt på lidt saltet flæsk og det grønt, som kunne findes først på foråret. Løgtoppe, brændenældeskud eller skvalderkål kunne indgå.

»Ølbien« er en ret, som stadig spises. Revelsben trækker først i saltlage og siden i porter, hvorefter de ristes og spises med grønlangkål. Sådan bliver de traditionelt serveret på Sevel Kro.

Fra Thorsminde Havn fiskes der i både hav og fjord. Når silden kommer i april, afholdes Sildedag med præmier til de største fisk. Hver lørdag hen over sommeren er der fiskeauktioner for turister med rødspætter, tunger og pighvar.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Holstebro Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger