Traditioner og fortællinger i Horsens Kommune

Horsens Middelalderfestival er en årligt tilbagevendende festival med mange engagerede frivillige fra lokalområdet. Festivalen er velbesøgt af udenlandske boder, optrædende og musikgrupper m.m., og den er blevet kendt for sin konstante fornyelse og høje kvalitet af levendegørelsen som kulturhistorisk formidlingsform.
.

Spedalsø, der oprindelig var en bebyggelse sydøst for Horsens’ centrum, blev etableret i første halvdel af 1800-tallet. Historier fortæller, at navnet stammer fra de spedalske, som efter sigende blev lukket inde i dette vand- og vådbundsomkransede landområde, og at øen derfor hed »de spedalskes ø«. Navnet henviser dog mere sandsynligt til, at det er hospitalets jord: »spitalets ø«.

Ifølge en vandrehistorie skulle søhelten rigsadmiral Peder Skram have sejlet fra Horsens til sin herregård Urup ved Østbirk i et stort skib. Det ville dog ikke have kunnet lade sig gøre i 1500-tallet, da Store Hanstedå på den tænkte strækning aldrig har været dyb nok.

Lidt nord for Horsens, mellem Egebjerg og Gedved, lå der en gammel husmandskoloni, som siden ca. år 2000 har været industriområde. Kolonien bar navnet »Luskeegnen« eller »a luskegn«. På trods af kildestudier og interviews med gamle sogneborgere forbliver dette stigmatiserende navns oprindelse ukendt. Navnet har givet anledning til mange sjove drillerier, for hvem lusker, og hvad lusker han/hun/de om? Børn fra kolonien berettede om ubehaget ved at fortælle, at de kom fra Luskeegnen, som generelt også var et fattigere område. Her boede også mange særegne personligheder, fx »Kartoffelmanden«, Knud Larsen.

En årligt tilbagevendende tradition i Horsens er studenternes dans om kalven foran Horsens’ gamle rådhus på Søndergade. Brønden med bronzeskulpturen af en drikkende hjortekalv, Hjortebrønd, er skabt af Hugo Liisberg og opstillet i forbindelse med Horsens’ 500-års købstadsjubilæum i 1942. Studenterne, som traditionen tro også drikker af vandet fra brønden, kører i studentervogn til brønden igennem gågaden. Før det i 1997 blev besluttet at gøre Søndergade til en gågade, var der trafikkaos med studenterhestevogne, familier og studenter langt ud på gaden. Nogle horsensianere mindes, at børn skulle give hjorten deres sutter, når de ikke skulle bruge dem mere. Statuen er desuden et yndet mødested: »Vi mødes ved kalven«.

I kommunen, såvel som i resten af Østjylland, har bålafbrænding på valborgsaften d. 30. april været mindst lige så almindeligt som på sankthansaften. Traditionen er de seneste år genoptaget bl.a. på gravhøjen Purhøj. Den store bakke er ifølge et sagn samlingssted for hekse og trolde på valborgsaften. I dag fejres sankthans med bål, bl.a. på en flåde i Bygholm Sø, ved stranden Husodde, i Vandværkssøen ved Egebjerg, i parken ved herregården Boller, ved Ring Sø nær Brædstrup, i Ås (arrangeret af Åes Forsamlingshus), i Gedved ved det tidligere seminarium og på Endelave.

Horsens Middelalderfestival begyndte som et middelaldermarked i anledning af Horsens’ 550-års købstadsjubilæum i 1992, men først i 1995 afholdtes en hel festival midt i byen under navnet Europæisk Middelalder Festival. Festivalen har igennem tiden vokset sig til en stor begivenhed, som samler mange frivillige. Siden 2013 har middelalderfestivalen været afholdt ved FÆNGSLET, og i 2019 skiftede festivalen navn til Horsens Middelalderfestival. Med en stor portion selvironi kaldte horsensianerne i mange år byens store, centrale fængselsbygning for »Slottet«.

Kvindehovedtøjet på Horsensegnen

Karen Rytters, enke efter Morten Bødker, er hos fotografen formentlig i Hatting, 1860‑65. Karen bærer et hovedtøj, der især anvendtes på landet i områderne nær Horsens omkring 1840. Huen var helt i hvidt tyl med kniplinger og tilsat et stort hvidt linklæde (sniptøj) og hvide vinger ved ørerne.

.

Landbefolkningen i de midtøstlige dele af Jylland er ikke kendt for at have haft en dragt med et lokalt særpræg. Bønderne i 1700- og 1800-tallet fulgte nogenlunde moden, blot i et lidt langsommere tempo end byboerne. Undtagelsen er kvindehovedtøjet. Et tidligt hovedtøj bestod af en farverig silkepuldhue med wienerpibede bånd samt lin (sniptøj) og vinger ved ørerne. Et lidt senere hovedtøj, der blev brugt i landområderne ved Horsens omkring 1840, var helt i hvidt tyl og kniplinger og med sniptøj.

Horsens Museum findes en dragt fra 1780 benyttet på landet omkring Horsens. Mange fine silkestoffer kom på denne tid til købstaden Horsens og blev brugt i kvindernes dragter hos byens rige købmandsstand. Disse dragter blev kopieret af bondekvinder fra oplandet, som det ses på museets dragt i rød vadmel med fine buketter broderet med silkegarn. En kopi af denne dragt har siden 1980’erne været brugt til folkedans og benyttes i dag til folkedansopvisninger.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Horsens Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger