Dagens sidste lys nydes sammen med maden fra de farverige madboder på Broens Gadekøkken på Grønlandske Handels Plads ved Inderhavnsbroen. Gadekøkkenet åbnede i 2018, efter at Copenhagen Street Food lukkede på Papirøen (Christiansholm) i 2017. Copenhagen Street Food genåbnede året efter på deres nye område på Refshaleøen under navnet Reffen – Copenhagen Street Food.
.
Copenhagen Pride er arrangeret af en forening med samme navn. Foreningen er støttet af Københavns og Frederiksberg Kommuner og sponsoreret af en række firmaer, bl.a. Coca-Cola, TDC, 7-Eleven og Netto. Foto fra 2019.
.
Kvindelige studenter danser om Krinsen, haveanlægget med rytterstatuen på Kongens Nytorv, i 1934. Det er et af de første kendte fotos af traditionen, som menes at række tilbage til ca. 1915-29. Pigerne fulgte først i 1930’erne huemoden blandt drengene, som allerede fra 1880’erne bar et hvidt betræk om sommeren og et sort om vinteren.
.
Lysvandring med danse- og teateropførelser på Assistens Kirkegård i forbindelse med Husk Mig! De Dødes Dag Festival, som afholdes d. 1.-2. november. Festivalen er arrangeret af den latinamerikanske kulturorganisation CkulturA og begyndte i 2011 i kulturhuset Union på Nørre Allé.
.
Ishtar – De etniske rødstrømper er en socialøkonomisk virksomhed på Nørrebro, der tilbereder mellemøstlig mad til bl.a. catering.
.
Et langt sejlende optog af udsmykkede kajakker og roere med nissehuer lyser i 2019 op i mørket på deres tur igennem Christianshavns Kanal. Det flydende optog er blevet en fast tradition for mange københavnere d. 13. december på luciadag.
.
Loppemarked på Den Røde Plads på Nørrebro.
.
En af de faste traditioner på Østerbro er det store sankthansbål i Kildevældsparken med aktiviteter for børnene og musikalsk underholdning. Bag arrangementet står DUI-LEG og VIRKE.
.
Iklædt USG-trøje dribler den senere landsholdsspiller og topscorer i basketball Pernille Rode bolden i 1947. Basketball blev introduceret af USG’s (senere KSI) stifter, N.C.D. Petersen, i 1946. Samme år oprettede han USG Basketballklub, det første basketballhold i Danmark, og året efter Dansk Basketball Forbund (DBBF).
.

Der findes en lang række traditioner i Indre By, som samler mange københavnere. To af de mest kendte knytter sig til Rådhuspladsen. Her har det, siden rådhusklokkerne lød første gang nytårsnat 1900-01, været en tradition at mødes for at høre klokkerne ringe det nye år ind. Siden 1914 er det store juletræ også blevet tændt her. Ved siden af træet har Børnenes Kontor (stiftet 1898) en indsamling i form af en glaskiste. I forbindelse med julen er det blevet en tradition for Det Kongelige Teater at opføre balletten Nøddeknækkeren. Siden 1963 har Royal Copenhagen ved Amagertorv fejret julen med en udstilling af juleborde, og Hotel d’Angleterre på Kongens Nytorv begyndte i 1995 at juleudsmykke sin facade. Året før åbnede Jul i Tivoli for første gang, og i 2006 kom en ny tradition til: Halloween, hvor haven emmer af uhygge og efterårets afgrøder.

I januar finder den årlige kirkevandring sted, hvor en række kristne trossamfund siden 1955 har besøgt hinandens kirker i Indre By.

Også Amalienborg Slotsplads byder på traditioner som Den Kongelige Livgardes æresbevisning før og efter Margrethe 2.s nytårstale samt fejringer af fødselsdage i kongehuset. I 1907 indførtes den daglige vagtparade med musik. Når Margrethe 2. har residens på Amalienborg, afgår vagtparaden dagligt fra Livgardens Kaserne i Gothersgade kl. 11.27. Paraden passerer bl.a. Rundetårn og Kongens Nytorv og ankommer til Amalienborg Slotsplads kl. 12. Paraden består af musikkorpset, tamburkorpset og 36 gevær- og sabelbevæbnede gardere.

Af nyere traditioner kan nævnes Copenhagen Carnival, der har været afholdt i pinsen siden 1982 med det store sambaoptog på Strøget. I 1993 kom Kulturnatten til, som finder sted om fredagen før skolernes efterårsferie. Under Kulturnatten har mere end 250 institutioner åbent med særlige arrangementer på programmet for alle med Kulturpas. Samme år fandt det første fakkeloptog »Aldrig mere en krystalnat« sted på årsdagen for nazisternes overfald på jøder d. 9. november 1938.

Mere om traditioner og fortællinger i København

Madkultur

København er Nordens gastronomiske hovedstad. 14 restauranter fik i 2020 tildelt i alt 20 Michelinstjerner: Geranium, Alchemist, AOC, Kadeau, Noma, 108, Kong Hans Kælder, Clou, Formel B, Kiin Kiin, Kokkeriet, Marchal, Relæ og Alouette.

De ældste værtshuse i København er Rabes Have fra 1678, Hviids Vinstue fra 1723, Skindbuksen fra 1728 og Eiffel Bar fra 1736, og i alle brokvartererne er der værtshuse, der er over 100 år gamle. Bo-Bi Bar har Københavns første bardisk importeret fra New York i 1923.

Talrige caféer har præget og præger bybilledet. Hotel d’Angleterre åbnede den første Café A Porta i 1831, og i 1881 åbnede Café Bernina på Vimmelskaftet. La Glace fra 1870 er det ældste konditori i København. Det producerede kvædebrød til jul og serverer stadig othellolagkage og sportskage. Café Sommersko fra 1976, der lukkede i 2017, var den første moderne parisisk inspirerede café i Norden. Den blev hurtigt efterfulgt af Café Dan Turèll i 1977 og Café Victor i 1981.

Smørrebrødskøkkenet blev opfundet i 1880’erne, og i 1914 åbnede den første smørrebrødsforretning på Vesterbrogade. I 1930’erne var smørrebrødsvogne ejet af Københavns Smørrebrødsfabrik udbredte i byen. Per Davidsen og dennes kompagnon Axel Svensson gjorde deres smørrebrødsrestaurant populær med verdens længste smørrebrødsseddel med ca. 170 varianter, hvoraf mange var komponeret af og opkaldt efter stamgæsterne, fx »dyrlægens natmad« fra 1920’erne. Per Davidsens datter, Ida Davidsen, har fra 1975 videreført traditionen i en restaurant under eget navn i Store Kongensgade.

Med inspiration fra Tyskland kom nogle af de første pølsevogne i Danmark på gaden i København i 1921. De havde størst succes i perioden 1950-70. Københavns Kommune kræver, at det er en flytbar vogn, og at personen, som ønsker stadeplads, lever med et fysisk eller psykisk handicap.

Tidligere blev kød solgt fra åbne boder i Købmagergade, og Slagteren ved Kultorvet har ligget samme sted siden 1888. På Amagertorv solgte amagerbønderne grøntsager, og på Gammel Strand solgte fiskerkonerne fisk. Den sidste fiskerkone stoppede i 2008. Efterflere forsøg åbnede det første nye madmarked, TorvehallerneKBH, på Israels Plads i 2011. Reffen – Copenhagen Street Food rykkede ind på Refshaleøen i 2018.

Folkekøkkenet har rødder tilbage til industrialiseringen og fremvæksten af velfærdssamfundet. 1917‑18 blev der åbnet flere kommunale folkekøkkener i København. B&W-arbejdernes kantine (marketenderi) på Refshaleøen var fra 1920’erne byens største bespisningssted med servering til ca. 2.000 arbejdere. Det sidste af Københavns Kommunes folkekøkkener i Lyrskovgade på Vesterbro lukkede i 1976. Siden er vegetariske eller veganske folkekøkkener med rod i byens ungdomsmiljøer blevet populære, bl.a. på Christiania, i Ungdomshuset på Dortheavej og i kulturhuset KraftWerket i Valby. I det sidste årti har folkekøkkenet fået fornyet succes blandt børnefamilier, singler og ældre. På Nørrebro arrangerer den socialøkonomiske virksomhed Ishtar og foreningen Send Flere Krydderier folkekøkkener i bl.a. Nørrebrohallen med mad tilberedt af indvandrerkvinder. Folkehuset Absalon, som i 2015 åbnede på Vesterbro, har også haft stor succes med deres folkekøkken.

Den tyrkiske restaurant Kösem på Nørrebrogade har vundet Mesterskab i Shawarma i hhv. 2015 og 2016 og blev i 2018 kåret til en Børsen Gazelle-virksomhed, dvs. en virksomhed, der over en periode på fire år minimum har fordoblet sin omsætning.

Copenhagen Pride

Copenhagen Pride, der har homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner i centrum, har med tiden udviklet sig til en stor københavnerbegivenhed. Den første Copenhagen Pride blev afholdt i 1996, da København var europæisk kulturby og hjemsted for årets Europride. I 1999 blev Priden flyttet fra juni til august, og i 2009 blev den første Copenhagen Winter Pride afholdt.

Priden er afgået fra flere steder i byen, bl.a. Frederiksberg Runddel, Nørrebrohallen og Nordre Toldbod. Siden 2011 har optoget gået fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuspladsen via Vesterbrogade. Antallet af vogne, deltagere og tilskuere langs ruten er vokset år for år. I 2019 deltog ca. 35.000 i Priden, heraf mange uddannelsesinstitutioner, politiske partier, virksomheder, foreninger, interessegrupper, caféer og barer, mens op mod 300.000 tilskuere så på.

I 2021 vil WorldPride og EuroGames finde sted i København under titlen Copenhagen 2021.

Studentertraditioner

København er landets største universitetsby. Den største andel, 28 %, af de studerende på en videregående uddannelse i Danmark, studerer i Københavns Kommune. Derudover danner landets ældste universitet, Københavns Universitet fra 1479, rammen om en række traditionsrige fester, bl.a. immatrikulationsfesten i september på Frue Plads, hvor nye studerende bydes velkommen. Her blev de nye studenter, kaldet russerne, indtil slutningen af 1700-tallet udsat for ydmygende og brutale optagelsesritualer.

Landets fire ældste kollegier med stolte traditioner ligger i Indre By. Valkendorfs Kollegium i Sankt Peders Stræde er Nordens ældste kollegium fra 1589 med traditionsrige fester som Løvfaldsfesten for alumnernes venner. I Store Kannikestræde ligger både Borchs Kollegium fra 1691 og Elers Kollegium fra 1705. Begge kollegier har en årlig kroketturnering med deres helt egne regler, og på Borchs Kollegium afholdes også en årlig skydekonkurrence. Borchianerne spiser jordbærtærte, når guldregnen blomstrer og inviterer på sauternes ved første snefald.

De ca. 100 regensianere på Danmarks næstældste kollegium, Regensen, holder en stolt foreningstradition i hævd med i alt otte foreninger. Lindetræet plantet i 1785, Frøken Lind, er Regensens stolteste symbol. To gange årligt bliver frøken Lind fejret ved Lindefrokosten og Lindeballet. De nye indflyttere har ansvar for at arrangere kollegiets tre store fester pr. semester.

De tre små kollegier, Valkendorfs, Borchsog Elers, driller det store Regensen, bl.a. ved at bryde ind i hinandens julefester. Hvert år spiller kollegierne mod hinanden i Fælledparken til Den Intercollegiale Fodboldturnering, hvor vinderen får æren af at holde den senere fest. Siden 1984 har Studenterhuset i Købmagergade tæt ved Rundetårn været drevet af frivillige som spillested, café og kulturhus.

I 2018 fejrede Københavns Universitets Studenteridræt sit 100-års jubilæum. Mange nye sportsgrene er enten opfundet eller introduceret af foreningen, bl.a. basketball.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Københavns Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger