Et af områdets mest traditionsrige sagn knytter sig til kommunens nordligste punkt, Fyns Hoved. Sagnet om Fynshovedmanden kendes i et utal af varianter. Ofte beskrives han som en vild jæger, der lillejuleaften kommer galopperende på sin kulsorte hest fulgt af et kobbel halsende hunde. Hans ærinde er at fri til en jomfru, men han får hver gang nej, og Gud nåde og trøste den, der møder ham, når det i rasende fart går retur helligtrekongersaften.
Et voldsted fra 1300-tallet i skoven ved herregården Lundsgård blev af områdets bønder kaldt Jomfruhøj. En konge gemte ifølge sagnene sine tre døtre her for at undgå tre giftelystne kæmper. Da kongedøtrene blev opdaget, tog de livet af sig.
Så sent som i 1708 blev en retsproces for hekseri gennemført på Kertemindeegnen. Det år blev tjenestepigen Anne Lauridsdatter på 14 år sammen med Karen Madsdatter fra Mesinge anklaget for hekseri. Mens Anne Lauridsdatter blev idømt livstid i spindehus (tugthus for kvinder), skulle Karen Madsdatter over for menighed og præst afbede (bede om tilgivelse) for sine gerninger i Mesinge Kirke.
Mange lokale traditioner har udspring i Kertemindes maritime miljø. Egnsretten sildepandekage bestod traditionelt af de småsild (brislinger), som de nordfynske fiskere, der fiskede med not, fangede mange af. Kerteminde Skipper- Ligbærerlaug (stiftet 1737) står bag det humoristiske dystløb, hvor fire hvidklædte matroser kæmper med lanser stående på hver deres robåd i Kerteminde Havn. Siden 1969 har Kertemindes roklub, sejlklub og fiskeriforening afholdt Kerteminde Havnefest hen over en sommerweekend.