Langelandsk kost har været præget af landbruget, idet den var baseret på egne råvarer som svin og produkter fra haven. Dog blev kosten på de små øer, hvor forholdene for landbrug ikke var lige så gunstige, suppleret med fisk. På Strynø dyrkede de fleste kommen, der blev solgt i Rudkøbing og Svendborg.
Der findes et utal af retter baseret på spæk eller flæsk. Pandeflæsk er en traditionel ret, og langelandske fedtegrever spises hele året som pålæg på rugbrød. De består af lige dele »almindelige« fedtegrever, hakket lever og hakkede æbler, der langsomt koges med salt og lidt sukker. Tidligere var der også »pærebitter«, små stykker tørret pære, i. Medvirkende til rettens overlevelse er, at den er fryseegnet.
Juleaften spiser en del stadig julesuppe på Sydlangeland. Den koges på oksekød og suppevisk og serveres med kød- og melboller samt grøntsager; kødet spises med peberrodssauce, franskbrød og ristoppe. Risene er kogt med korender, presset ned i en kop og bagefter vendt ud.
Nytårsaften spiser enkelte familier endnu højkål af grønkål, der koges længe i en flæskesuppe. Heri er der skiver af kogte kartofler. Flæsket spises dertil, og tidligere var der også lungepølser. En traditionel dessert er gærpandekager med stikkelsbær i mælkesirup.
