Indtil første halvdel af 1900-tallet spiste man på Lolland hver dag sul i form af kød og flæsk. En specialitet var små grå ærter (tørrede ærter), kaldet lollandske rosiner, der blev kogt med i suppen. Sulevælling bestod af flæsk, grøntsager, byggryn samt tørrede æbler eller pærer kogt sammen og serveret med røget flæsk. Kogt saltet sild på rugbrød med fedt spises stadig ved særlige lejligheder, ligesom sommerretten mælkeærter, der laves med nye gulerødder, ærter og kartofler, kogt i sødmælk og serveret med stegt flæsk. En fast spise i julen er grønlangkål, der serveres med brunede kartofler, kogt saltet flæsk og pølse. I dag spiser mange stadig traditionel trillebollesuppe til fester eller som forret juleaften. Alle i familien hjalp førhen til med at trille de små boller, der fremstilles af revet franskbrød, masser af æg, smeltet margarine, noget klar suppe og lidt salt. Derefter koges de og serveres i klar suppe.
På Lolland indgik meget hvedebrød i kosten i 1700- og 1800-tallet. Man bagte fx mikmuskage, der var en hvedekage pyntet med kanelglasur og rosiner. Det var også almindeligt med vafler, pandekager og æbleskiver, kaldet nonner. Hvis der blev lavet et lille hul i æbleskiverne, som derpå blev fyldt op med snaps, blev de kaldt for svupsakker. På Fejø serveres stadig Figarokage, der er en lagkage med nøddebunde, æble-/ribsmarmelade og flødeskum. Når sukkerroerne tages op om efteråret, har det siden 1950’erne været tradition, at børn skærer roelygter ud med uhyggelige ansigter. I hulrummet stilles et lille lys, og duften af brændt, sød sukkerroe er noget helt særligt. I dag bliver roelygterne ofte erstattet af udhulede græskar til halloween.
I mosen siges lygtemændene at bo. Det er små mænd, der forsøger at lokke folk ud i moser og sumpe. Lygte mændene er genfærd af luskede landmålere, der snød ved målingerne. Man kan undgå dem ved at vende vrangen ud på sit tøj eller tilbyde dem en skilling, så lyser de en hjem.
