Signe Skou Damborg blev kåret som årets rosendronning ved Mariager Børnefest i 2016 og blev dermed nr. 76 i rækken. Traditionen begyndte i rosernes by, Mariager, i 1872. Til festen er der både musik, ringridning og ikke mindst optoget gennem byen, hvor sidste års rosendronning sidder i en rosenpyntet karet flankeret af sin livgarde.
.

Mange af de traditioner, der hører det gamle landsbyfællesskab til, holdes stadig i hævd i Mariagerfjord Kommune. Det gælder bl.a. fastelavnssoldaterne, der endnu går rundt i de fleste landsbyer fastelavnssøndag. Oprindelig var det voksne karle, der red rundt på smukt pyntede heste og ønskede alle »en glad fastelavn«. Selv var de dekorerede med høje hatte med kulørte bånd og flitterstads. Inspireret af Treårskrigens tapre landsoldater begyndte fastelavnsrytterne efter 1850 at klæde sig ud som soldater. I dag er skikken overtaget af børnene, der går rundt med hvide bandolerer over vintertøjet, en skråhue på hovedet og et dannebrogsflag i hånden. De rasler og synger landsbyens egen fastelavnssang eller »Dengang jeg drog af sted« (»Den tapre landsoldat«).

I Helberskov holder man stadig ringridning til fastelavn. Ringridningen var tidligere indledningen til fastelavnens rundridning til alle huse, som dog ikke længere finder sted i Helberskov. Her slutter man af med suppe i forsamlingshuset om aftenen. Suppen er en klar suppe med tre slags boller: kødboller, melboller og bredboller.

Bredboller er flade, 5-krone-store boller lavet af æg, fløde, mel og lidt salt. En dygtig husmor siges at kendes på sin evne til at forme bollerne, så de bliver fint runde uden »haler«. Suppe med bredboller spises i Sydøsthimmerland også til jul og til familiefester. Suppekødet bruges julemorgen i retten »dep«, hvor kødet skæres småt ud og steges i fedt på panden. Så hældes sirup over, og det hele koges sammen. Dep spises med brød og varmt hvidtøl til.

Majstangen rejses til pinse, og i den østlige ende af kommunen forsøger de unge i landsbyen altid at stjæle nabolandsbyens majstang. Det har enkelte gange resulteret i voldsomme episoder, men som regel går det muntert for sig.

Foruden de her nævnte traditioner kendes en række fortællinger om skikke, som i dag er forsvundne.

Fra Als er der flere beretninger om stjernemænd, der endnu i slutningen af 1800-tallet gik rundt til helligtrekonger med udsmykkede stjerner med lys i og sang. »Stjernevisen« var obligatorisk, men der blev også sunget salmer. Til gengæld for en sang fik de en skilling, hvorfor det ikke blev opfattet som tiggeri, der var forbudt. Stjernemændene var fattigfolk, som på denne måde kunne supplere den sparsomme fattighjælp, de fik.

På en høj øst for Valsgård ligger der en stendysse. Om den hersker et sagn om nogle trolde, der ville bygge en bro fra Vivebro over Mariager Fjord. De samlede sten til broen, men en troldepige tabte stenene, og da det næsten var morgen, måtte de lade stenene ligge.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Mariagerfjord Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger