Der knytter sig en række sagn og historiske begivenheder til Lillebælt, som fortsat har fællesskabsdannende betydning i kommunen. Marsvinejagten i Lillebælt, blev fra slutningen af 1950’erne genstand for stor lokalhistorisk interesse. I 1957 blev Marsvinsbrønden indviet på Fisketorvet i Middelfart, og to år efter tog en kreds af borgere med redaktør og lokalhistoriker Åge Petersen i spidsen initiativ til at stifte et historisk marsvinslav, som endnu i dag bl.a. arrangerer en årlig marsvinedag i Middelfart. Lillebælt Smakkelaug har siden stiftelsen i 1993 restaureret og nybygget en række af de egnstypiske smakkejoller, som bl.a. blev brugt af Middelfarts marsvinejægere i slutningen af 1800-tallet.
Fortællinger, der understreger Middelfarts betydning som magtstrategisk centrum i landet, giver fortsat genlyd i kommunen. Den kendteste af disse er forfatteren Johannes V. Jensens skildring af Christian 2.s rådvildhed, da han i 1523 lader sig sejle frem og tilbage over Lillebælt, mens han tænker på sit næste træk over for den oprørske jyske adel. Men også historien om Svenskehøj på Brandsø midt i Lillebælt, hvorfra svenskekongen Karl 10. Gustav i 1658 overvågede sine troppers march over isen, vækker landskabet til live.
Den importerede røde lægeplante rød hestehov bærer lokalt navnet »buggesblod« efter det blodige drab på ridderen Niels Bugge til Hald og hans to medsvorne oprørere på Middelfart Strand i 1358. Man antager, at kong Valdemar Atterdag stod bag, men trods dette blev købstaden idømt at betale bod helt op til 1872.
Henner Friisers Hus er opkaldt efter sagnfiguren Henner Friiser, som ifølge sagnet skulle have slået kong Abel ihjel i 1200-tallet. Forfatteren B.S. Ingemann knyttede i sin roman Erik Menveds Barndom (1828) historien til Middelfart og gjorde Henner Friiser til færgemændenes og marsvinejægernes formand.
Der har igennem tiden været mange sagn om fx skatte eller våben, som skulle ligge gemt i Hundedybet i Lillebælt. Et andet sagn fortæller, at kirkeklokken i Sankt Nikolaj Kirke i Middelfart ligger på bunden af Klokkedybet i Lillebælt og endnu kan høres af sejlende. Sophiæodde Saluteringslaug (stiftet 1989) på Strib Nordstrand ved Middelfart har som det eneste lav i Danmark tilladelse til at affyre kanonsalut på royale mærkedage, og når kongeskibet passerer igennem Lillebælt.
