Fest, oplysning og det at samles om noget fælles er grundstammen i de fleste af morsingboernes traditioner, der ofte kombineres med, at der samles ind til værdigt trængende medborgere eller til en forening. Blandt disse indsamlinger kan nævnes optoget med fastelavnsbåden, som foreningen Bombebøssen (oprettet 1857) står bag.
Andre traditioner og tilbagevendende årlige begivenheder er knyttet til den grundtvigianske bevægelse, som fra midten af 1800-tallet voksede sig stærk midt på øen. Foreningen Morslands Danske Samfund blev dannet i 1875 og eksisterer stadig som en af få tilbageværende foreninger af denne art. Sammen med Galtrup Højskole (oprettet 1864) afholdt foreningen fra 1870’erne ugelange efterårsmøder med politiske og kulturelle emner og talere på programmet. I den forbindelse byggede man det bemærkelsesværdige ottekantede forsamlingshus i Galtrup, hvor der endnu i dag (2017) afholdes efterårsmøder, nu kun med to årlige mødedage.
Af nyere traditioner kan nævnes skaldyrsfestivalen, som hvert år i juni sætter fokus på den rigdom, naboskabet til Limfjorden giver øen. Her er smagsprøver på fjordens østers og muslinger, musikoptræden og festligt samvær for både lokale og turister. En endnu større begivenhed er Kulturmødet Mors, som siden 2013 har samlet op mod flere tusinde besøgende til 48 timers diskussion, samtale og udøvelse af kunst og kultur. Rundtom på øen er der desuden stærke traditioner for afholdelse af høstdage og julemarkeder.
Der findes et væld af fortællinger og sagn om Mors. Et af disse er sagnet om Hamlet og kong Fegge, som er knyttet til den imponerende molerklint Feggeklit. Sagnet fortæller, at kong Fegge havde sin kongsgård på klinten, og at han slog sin bror Horvendel ihjel for at gifte sig med hans kone. Dermed blev Fegge stedfar til sønnen Hamlet. Som hævn dræbte Hamlet sin fars morder, der blev begravet på klinten. Det er efter sigende dette sagn, som har inspireret Shakespeare til sin historie om Hamlet.
