Glæden og lettelsen over at have studenterhuen på hovedet blev i sommeren 1948 delt med Fladsåtrolden, der står midt i Næstved. Fladsåtrolden afsløredes i december 1944 og har siden dannet baggrund for bl.a. bryllupsbilleder, fejring af Befrielsen i 1945 og sommerens glade studenter.
.
Kvindernes hovedtøj på Næstvedegnen har været særdeles dekorativt. Her er et eksempel på den type, der blev brugt som festhovedbeklædning af landbokvinder omkring 1830‑60. Hovedtøjet var som regel syet af lokale huekoner. Huen er i privateje.
.

Næstvedområdets indbyggere har i århundreder identificeret sig med det landskab, som de bor i, der karakteriseres af moræner og de store åer, primært Suså, Saltø Å og Fladså. Landskabet spejler sig i myterne om Fladsåtrolden og Slattenpatten.

Der er flere varianter af historien om den onde Fladsåtrold, som enten er raget uklar med en købmand i købstaden Næstved eller er blevet rasende over lyden af byens bimlende kirkeklokker. Under alle omstændigheder fylder han en sæk med sand og traver hastigt mod Næstved for at dække byen. Han opdager imidlertid ikke, at der er gået hul på sækken, og at han dermed undervejs har skabt Mogenstrup Ås. Da han når frem og opdager miseren, bliver han rasende og farer som alle ordentlige trolde i flint, hvilket nu dækker markerne.

Historien om ellekvinden Slattenpatten handler om vandet. Slattenpatten føder sine unger i vandet og ammer dem, mens hun læner sig ud over åbrinken, og den, der drikker hos hende, bliver bomstærk. Hun rager uklar med kong Volmer, som jager hende hver nat. Hun slænger brysterne over skuldrene og løber, men kongen ender hver nat med at skyde hende og slænge hende over hesten. Alligevel løber hun videre nat efter nat, og historien gentager sig uden ende. Slattenpatten er et sindbillede på kraften i det rindende vand. Man kan blokere vandet med dæmninger og møller og fiskeredskaber, men vandet finder altid vej – ovenover eller udenom. Slattenpatten og Suså løber videre.

Den skånske Trolleslægt havde en hovedløs trold som våbenmærke, formentlig fordi en forfader siges at have hugget hovedet af samme trold. Dele af familien flyttede til det sydvestlige Sjælland, hvor de i 1500-tallet overtog Trolholm (nu Holsteinborg i Slagelse Kommune) og Herlufsholm samt 1682‑1785 Gavnø. Gavnøs ejerpar greb i 1600-tallet de lokale myter og vendte dem rundt. Familiens egen trold, Fladsåtrolden, og Slattenpatten, der ifølge traditionen ville omstyrte kirkerne, blev nu symboler på, at Trolleslægten understøttede kirkerne. Abel Schrøder d.y. fik derfor i 1660’erne til opgave at skære de to søjlefigurer, som bærer prædikestolene i Gavnø Kapel og Vejlø Kirke. Disse berømte figurer forestiller hhv. Trollernes hovedløse trold og Slattenpatten. Slattenpatten har i 2010 fået yderligere en manifestation i form af Bjørn Nørgaards bronzestatue på Axeltorv i Næstved.

Næstvedegnens kvindehovedtøj omkring 1860

Der var flere egnsprægede hovedtøjer i Næstvedområdet. De kunne sammenlignes med hedeboernes, dog ikke på broderiteknikken, som var en anden end hedeboernes. Hovedtøjet markerede fem eller syv flige med flad nakkepuld med papindlæg og var broderet af huekoner. Til nakken, issen og hagebindebåndet blev brugt brede silkebånd, og under huen var et lin.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Næstved Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger