Traditioner og fortællinger i Norddjurs Kommune

Landbrugsmessen Gl. Estrup har dyrskue, landbrugsmaskiner og landbrugsprodukter på programmet. Messen foregår over to dage og har været afholdt ved Det Grønne Museum siden 1996, men traditionen med dyrskuer går helt tilbage til 1800-tallet.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Hvert år er der tradition for, at årets studenter danser rundt om statuen af Søren Kanne efter endt translokation. På billedet er det studenter fra årgang 1964.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Landbrugets betydning for egnen fremgår tydeligt af traditionerne i kommunen. Således blev Danmarks første dyrskue afholdt i nabokommunen Randers i 1810, og senere kom der dyrskuer i Grenaa, Kolind og Hornslet. I 1988 blev det besluttet at samle de lokale dyrskuer under Landbrugsmessen Gl. Estrup, der siden 1996 er blevet afholdt i samarbejde med Det Grønne Museum ved herregården Gammel Estrup. Gammel Estrup – Herregårdsmuseet danner rammen om adskillige traditioner, herunder fejring af påske, hvor gamle traditioner og lege genopdages, julearrangementer og det årlige Herregårdsmarked.

Langs kommunens kyster finder man lokale traditioner, herunder Fut i Havnemiljøet på Grenaa Havn, hvor den lokale Lions Club hvert år arrangerer et bådrace, hvor virksomheder konkurrerer med hinanden i selvlavede både. En helt ny tradition er Grenaa – FEST I VAND, der blev afholdt første gang i 2017 af Grenaa Marineforening og Djurs Musik og Event Forening. Forhåbningen er, at det bliver en tilbagevendende begivenhed.

Lunden ved Alling Å er udgangspunktet for den årlige havnefest i Allingåbro. Frem til 1950’erne var Lunden en trafikhavn, hvortil varer, fx tagrør, blev fragtet ad søvejen med lange pramme. Havnefesten har sine egne traditioner, herunder lotteriet Bolde i Åen.

Anholt har sine helt egne traditioner, herunder fastelavn, hvor børnene slår »manden« af tønden. Fastelavn arrangeres af de ældste børn på skolen og deres forældre med oldermanden i spidsen. Oldermanden er moderen til det ældste barn. Efter tøndeslagningen er der et stort kage- og kaffebord, og om aftenen mødes øboerne til karneval og sanglege i forsamlingshuset. Fastelavnsrisene er også særlige på Anholt og udgøres af en V-formet gren pyntet med silkepapir.

På Anholt er livets afslutning samlende for hele øen. Der findes ingen bedemand, så den afdødes familie udpeger en bedemand, der tager sig af det praktiske, fx at samle et graverhold, da alle grave bliver gravet ved håndkraft. Bedemandens opgave er desuden at gå fra dør til dør for at fortælle, hvornår begravelsen finder sted.

Madkultur i Norddjurs Kommune

Norddjurs er præget af naturressourcer, der afspejler den afvekslende topografi med marker, enge, skove, fjorde og hav. Her har gennem tiderne været gode forhold for dyrkning, græsning, indsamling, jagt og fiskeri. Befolkningen har i større eller mindre omfang kunnet forsyne sig af det mangfoldige spisekammer.

På Djurslands nordkyst ligger Mejlgård Gods, som er det godsområde i Østjylland, hvor man har haft den længste tradition for afsætning af vildt i Østjylland. Mejlgård er i dag kendt for sine store bestande af kronvildt. Årsagen skal findes langt tilbage i historien, hvor overleveringen siger, at da kongen i 1770’erne beordrede, at alt kronvildt fra den fri vildtbane skulle nedskydes, fordi vildtet skadede landbrugsafgrøderne, undlod ejerne af Mejlgård og Løvenholm at parere ordre. De fire hjortearter, råvildt, sikavildt, dåvildt og kronvildt, er derfor et særkende for bl.a. Djursland.

Fisk har altid været en vigtig del af måltidet på Norddjurs, og den ældste generation fortæller om »fiskedagen« fra deres barndom. En gang om ugen kom fiskemanden med friske torsk, rødspætter eller sild fra Grenaa eller Bønnerup. Især fjæsingen er kendetegnende for området. Den har en giftpig på hvert gællelåg og giftpigge i forreste rygfinne. Generationer af husmødre har lært sig at være omhyggelige i omgangen med den giftige fisk, så det ellers velsmagende kød kunne nydes kogt, stegt eller tørret og røget.

Mange af indbyggerne i Norddjurs Kommune arbejder i fødevareindustrien, og der er såvel store som små producenter i forbindelse med landbruget og husdyrproduktionen. Særlig omtale fortjener Nordisk Tang i Grenaa, der arbejder for at få tang tilbage på danskernes spiseborde. Endelig skal nævnes Det Grønne Museum, som forsker i og formidler madens og måltidets kulturhistorie i Danmark, og som rummer den levende kulturarv i form af gamle danske husdyr samt gamle kultur- og nytteplanter. I februar 2017 åbnede MADENS HUS, hvor museet tilbyder historisk madlavning i historiske køkkener.

Kvindehovedtøj på Anholt

Kvinde med hovedtøj fra Anholt.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Kvindehovedtøjet på Anholt omkring 1840’erne havde mange træk til fælles med de østjyske af slagsen. Hovedtøjet bestod af tre dele: hyllen, huen og hovedkluden, og kaldes derfor tre-stk. facon. Huen var sort eller kulørt med wienerpibet silkebånd over issen samt hvidt lærredssnipkorsklæde og vinger ved ørerne. Den unge kvinde på maleriet, Margrethe Christensdatter, blev kaldt Enkegrethe og er derfor klædt i sort. Der er bevaret ældre dragtstykker fra Anholt, hvor materialer, farver og snit følger 1700-tallets mode i udenlandske stoffer.

Indbyggerne på Anholt var fattige. De levede af landbrug, fiskeri og strandingsgods. Kvinderne spandt og vævede, men broderede ikke.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Norddjurs Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger