Vig Tuske- og Kræmmermarked ligger i en park ved Vig Stationsvej. Markedspladsen har mere end 100 kræmmere, der sælger alskens varer fra opsatte boder. På en solrig dag kommer her flere hundrede besøgende for at gøre en god handel.
.

Mange af Odsherreds fortællinger knytter sig til landskabet og de karakteristiske Odsherredbuer, hvor mere end 50 af yngre stenalders dysser og jættestuer er beliggende, fx Hamlets Grav i Grevinge Skov. Sagnet om dyssen fortæller, at den 39 m lange kæmpe Hamle ligger i graven. En anden historie beretter, at det er Shakespeares Hamlet alias den danske prins Amled, der ligger begravet her. Han kan dog ikke føres tilbage til stenalderen og siges også at være begravet andre steder i Danmark. Traditionerne knytter sig især til de mange landliggere, der har gjort Odsherred til Danmarks største sommerhuskommune (2018), fx den årlige landliggerkamp og krabbefangsten i Rørvig Havn. Mange drages hvert år til Vig Tuske- og Kræmmermarked, der har eksisteret siden 1976, Vig Festival (grundlagt 1996) og DragsholmRevyen, der spillede i årene 2007-21. I hhv. 2016 og 2017 er Geopark Festival og Odsherred Folkemøde kommet til.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Odsherred Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger