Traditioner og fortællinger i Rebild Kommune

Der er blevet afholdt grundlovsmøder i Terndruplund siden 1853. De sidste mange år har showbandet Sigfreds Fodvarmere leveret musik og underholdning (bagerst i billedet). Vejret var ikke helt med grundlovsmødet i 2017, hvor gruppeformand for Venstre Søren Gade og politisk ordfører for Socialdemokratiet Nicolai Wammen var talere.
.
Rebildspillemændene spiller op til søndagsdans på Museum Rebild i Skørping, hvor der hovedsagelig danses himmerlandske folkedanse.
.
Folkedansere i Himmerlandsdragter fremstillet under vejledning af Fru Madelund i 1927. Forlæg hertil er opsamlet af originale dragtdele i Himmerland fra perioden 1830-70. Et par af disse dragter er nu at finde på Museum Rebild.
.

En tradition, der fortsat er udbredt i Østhimmerland, er majfestlighederne. De første beretninger om majbøgtraditionen er optegnet i slutningen af 1800-tallet.

Majbøgen blev lavet af én eller flere granstammer, der blev samlet og pyntet med løv og blomster. Oprindelig var majbøgen et rigtigt træ, formentlig et bøgetræ, pyntet med kranse. Det løv, majbøgen blev pyntet med, kaldtes »maj«, og det er formentlig derfra, majbøgen har fået sit navn.

Når majbøgen var færdigpyntet, blev den rejst ved stor festlighed pinsedag, og karlene fejrede det med øl og brændevin.

Der blev danset hele natten mellem første og anden pinsedag, men majbøgen skulle vogtes, da det var tradition, at byens unge forsøgte at røve en af nabobyernes majbøge, og lykkedes det, var der stor jubel. For at få majbøgen tilbage måtte man give brændevin eller penge. Traditionen holdes stadig i hævd i flere af Rebild Kommunes landsbyer, bl.a. Gammel Skørping og Blenstrup.

En anden gammel tradition er grundlovsfesterne ved Terndrup Lund. Den første grundlovsfest blev afholdt i 1850 på Galgebakken i landsbyen Blenstrup, men fra 1853 blev festen flyttet til bøgeskoven Terndruplund i Terndrup, og sådan har det – som det eneste sted i Danmark – været lige siden. Med et glimt i øjet siges det, at man ikke kan blive statsminister i Danmark uden at have stået på Terndrup Lunds talerstol d. 5. juni.

En nyere tradition er Jættefesten i Suldrup, der er blevet afholdt siden 1978 for at samle penge ind til byens idrætsforeninger, spejdere m.m. Festen afholdes hvert år i uge 31 og arrangeres af idrætsforeningen IK Frem og Suldrup Borger- og Erhvervsforening.

Rebildfesten, der fejrer den amerikanske uafhængighedsdag d. 4. juli, er blevet afholdt i Rebild Bakker siden 1912.

På spisestedet Rebildhus på toppen af Rebild Bakker serveres kringlen Rebildkransen. Rebildkransen var især i 1950’erne og 1960’erne en del af det store søndagskaffebord, hvor der også blev serveret boller, lagkage, medaljer og småkager.

Egnsdragter

Fra Rebild og Himmerland kendes ikke særlig egnsbestemte dragter blandt fiskere og bønder. Kvinderne bar stadig i begyndelsen af 1800-tallet til stads bul (ærmeløs overdel) og skørt adskilt, evt. ærmetrøje i strik i ensfarvet rød, blå eller grøn, samt forklæde, trykt mønster på stof, og et skulderklæde. På hovedet en lille puldhue med ombundet tørklæde, evt. vinger ved ørerne. Mændene havde knæbukser og halvkort vest og trøje. Hvide eller grå strømper og fodtøj. Den røde eller blå nathue gik mænd med både ude og inde.

Røverne fra Rold

Første gang, man hører om Røverne fra Rold, var, da Margrete 1. indtog herregården Nørlund, »thi det var bygt som Røverskjul og ej et Herresæde«. Senere, da Jylland var besat under Svenskekrigene i 1600-tallet, gemte lokale sig i skoven, hvorfra de overfaldt og plyndrede de fremmede tropper. Derved lærte de, at det var givtigt at overfalde vejfarende. Men efterhånden blev det for meget både for de lokale og øvrigheden, og man begyndte at optrevle røverbanden, der gik under navnet Røverne fra Rold eller Lorentz Meyer-banden.

I dag er banden omgærdet af røverromantik, men medlemmerne var ofte voldelige forbrydere. Sagen mod røverne stod på i syv år fra 1837 til 1844 og gik helt til Højesteret. 79 personer kom i fængsel, mens yderligere 156 personer blev betragtet som strafværdige. De værste af røverne fik meget hårde straffe. Det gælder bl.a. de to røverhøvdinge Lorentz Meyer og Johannes Jensen, også kaldet »Bettefanden«.

Videre læsning

Læs mere om Kultur i Rebild Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger