Klar til start til Midsommerløb på Roskilde Ring i 1957.
.
Hver onsdag og lørdag er der torvedag på Stændertorvet i Roskilde, hvor de handlende kan lade sig friste af lokale fødevarer, blomster og kunsthåndværk.
.

Flere myter og fortællinger knytter sig til Roskildes opståen og tidlige historie. Bedst kendt er det stadig levende sagn om kong Ro. Han grundlagde ifølge traditionen Roskilde og lagde navn til byen. Ro, der var søn af Lejrekongen Dan, arvede efter faderens død riget og anlagde ved Isefjord en anseelig by omkring en kilde. I middelalderen var Sankt Lucius skytshelgen for domkirken. En legende beskriver, at hans hovedskal blev ført fra Rom til Roskilde på en farefuld færd, der bød på kamp mod et søuhyre. Efter Reformationen blev relikviet flyttet til Sankt Ansgar Kirke i København. Nye undersøgelser har vist, at kraniet ikke tilhører den legendariske helgen. Den svenske konge skulle under 1600-tallets svenskekrige have udtalt, at det var lige så let at erobre det danske rige som at kløve den granitsten, der står ved Roskilde Palæ. Det lykkedes ikke for kongen, og stenen står der stadig, nu med kløvningsmærker fra forsøget.

Ud over sagn og myter knytter der sig også mere nutidige betydninger til byen og kommunen. Det gælder bl.a. udtrykket »at stå af i Roskilde«, der er slang for afbrudt samleje. Udtrykket optræder første gang i en ordbog fra 1957 og refererer sikkert til, at Roskilde var sidste station før København.

Desuden kan man i Roskilde Fjord finde det selvudnævnte kongerige Elleore. En gruppe lærere købte i 1944 øen Elleore og udråbte den til kongerige med egen grundlov som en reaktion på Besættelsen. Øen befolkes hver sommer af »ellefolket«, især rekrutteret fra Kildegård Privatskole.

I Roskilde er der en lang tradition for markeder. Et af de vigtigste var hestemarkedet med levende kreaturer. I dag er der marked onsdag og lørdag på Stændertorvet med fødevarer og kunsthåndværk. På Museumsøen har der i de senere år været afholdt vikingemarked, ligesom spillemandsstævnet Rødder, Fødder & Stemmer også afholdes her. Tidligere var der tradition for byfester med spektakulære optog, bl.a. arrangeret af Foreningen Roskildefonden. Formålet var at skaffe og uddele penge til velgørende formål, hvilket fonden stadig gør i dag med overskuddet fra Foreningen Roskilde Festival.

Roskilde Dyrskue

Det Sjællandske Fællesdyrskue, Roskilde Dyrskue, er et af Danmarks største og mest traditionsrige dyrskuer med mere end 113.000 gæster (2019). Det første fællesdyrskue blev afholdt i 1882 i Roskilde, derefter på skift i sjællandske byer og på Bellahøj i København. Siden 1969 har Roskilde været fast værtsby. Dyrskuet er i dag et udstillingsvindue for landbrugserhvervet generelt med fremvisning af både dyr og maskiner.

Stjerneløbet

Stjerneløbet er en legendarisk cykelklassiker, der første gang blev kørt i Roskilde i 1895. Cykelløbet følger en særlig stjerneformet rute, hvor 60 deltagere starter fra et fælles punkt ved byens torv, der danner ramme om start og mål. Herfra cykler de ud til en af stjernens spidser, tilbage til torvet og ud til næste spids osv. Af tidligere vindere kan nævnes Ole Ritter, Henry Hansen og Mogens Frey. Efter 17 års pause blev løbet genoptaget af DGI i 2014. Siden 2019 har det kun været for motionister.

Roskilde Ring

I årene efter 2. Verdenskrig steg interessen for motorsport i Danmark, og 5. juni 1955 åbnede Roskilde Ring som en ca. 700 m lang grusbane. Den blev dog hurtigt asfalteret, og i 1957 blev den tillige udvidet til 1.400 m. I forbindelse med 85 arrangementer på banen i perioden 1955‑68 blev der kørt 571 løb, heriblandt to formel 1-løb i hhv. 1961 og 1962. I takt med at Roskilde voksede, blev banen omringet af boliger. Støjgenerne blev for store, og i 1968 blev Roskilde Ring nedlagt. I en del af det tidligere baneområde er i dag etableret Roskilde Ring Park.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Roskilde Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger