På en egn med tilflyttere, hvor gamle erhverv og fællesskaber er forsvundet, er ældre egnsspecifikke traditioner også forsvundet eller har ændret udtryk. I Søllerød Sogn var der tidligere en fastelavnstradition i form af et væddeløb mellem et hold karle og et hold piger. Vinderparret blev udnævnt til konge og dronning, og det næste par blev prins og prinsesse. Parrene kunne derefter vælge deres tjenere og tjenerinder. Alle blev budt på kold mad, brændevin og kaffe, og sammen med en spillemand kørte de med fastelavnsris i hånden fra gård til gård. Den lokale tradition har i dag ændret udtryk og fejres i nye fællesskaber. Hvor det tidligere var de unges fest, er fastelavn nu børnenes fest, som fejres ved at slå katten af tønden i kirker, børnehaver og skoler.
I Bistrup er der siden 1958 blevet holdt sommerfest på grundlovsdag. Pastor Johan C. Schwarz-Nielsen, som pga. de mange tilflyttere tog initiativ til at opføre selvbyggerkirken Bistrup Kirke sammen med en gruppe borgere, stod også bag sommerfesten. Andre nye traditioner er fra 1997 Kulturnat i Birkerød, fra 2009 Vedbæk Havnedag og fra 2015 Nærum Kulturdag.
Rude Skov er kendt for bundløse mosehuller. En gammel fortælling beretter om en pige, som tjente i Birkerød, og som skulle hjem at besøge sin mor i Gøngehuse øst for Rude Skov. Pigen havde et brød med til sin mor, men da hun kom til Møllevej i Rude Skov, var den så sumpet, at hun måtte bruge brødet som gangbræt. Da hun trådte på brødet, sank hun i og blev borte i sumpen. Den gamle fortælling er i dag erstattet af nyere fortællinger om hændelser i skoven, hvor ryttere og heste har været i livsfare, og hvor en hest forsvandt i et bundløst hul.
