Der er kaffe på kanden og ikke mindst kage på bordet, når Den Gamle Kro i Gråsten som regel den anden søndag i måneden stiller an med det traditionelle sønderjyske kaffebord. Hele 29 kager er på menuen, og gæsterne kan nyde de traditionelle kager, bl.a. kikskach, medaljer, brødtorte, svesketorte, pomler og goderåd.

.
Ringridning er populært i de sønderjyske egne. Især ringriderfesten i Sønderborg er et stort tilløbsstykke, hvor op mod 500 heste og ryttere deltager, mens 40.000 besøgende lægger vejen forbi. Ringriderfesten foregår om sommeren, hvor der dystes om at blive ringriderkonge. I 24 runder skal rytter og hest i fuld galop stikke en lanse igennem en ring på 22 mm. Vinderen er rytteren med flest ringe. Hvis flere har samme antal, er der omridning, hvor ringene bliver mindre og mindre.
.
Hvert år i september eller oktober hylder Gråsten gråstenæblet, hvor der ved de mange boder langs havnen bliver solgt æblekager, æbleflæsk, æblemost og endda æblesnaps. Der er også den traditionsrige æblesejlads på Flensborg Fjord samt æbleløb og æblekagedyst.
.

Ligesom i andre sønderjyske kommuner er traditioner med sønderjysk kaffebord, fællessang fra Højskolesangbogen og kortspillet skat udbredt i kommunen. Det gælder også ringridning, som afholdes mange steder. Traditionen har rødder langt tilbage i tiden, men fik i 1888 en fælles organisation ved dannelsen af komitéen for Sønderborg Amts Ringriderfest, der siden da har stået for afholdelsen af ringriderfesten i Sønderborg.

I 1946 blev Alsingergildet stiftet med det formål at værne om den alsiske dialekt og kultur. En af initiativtagerne var den alsiske dialektdigter Martin N. Hansen. Gildet har udgivet flere bøger om alsisk og alsiske skikke. En af disse skikke er helligtrekongersløb d. 5. januar (på sønderjysk »hellekristne«), der i nutiden især praktiseres på Als med udklædte børn og nogle steder også voksne, der drager rundt om eftermiddagen på samme måde som ved fastelavn.

I kommunen bliver der fortsat holdt liv i den musikalske tradition ved de frivillige brandværn i Sønderborg, Broager og Rinkenæs. I Sønderborg marcherer Borgerforeningens Skyttelaug gennem byen i forbindelse med kongeskydningen, hvor skyttekongen kåres. I 2006 fejrede lavet sit 125-års jubilæum.

Med til traditionerne hører også de særlige mindedage for afstemningen om Genforeningen d. 10. februar 1920 og befrielsesaftenen d. 4. maj 1945. Den 18. april er årsdagen for stormen på Dybbøl i 1864 med kransenedlæggelser. Fra 1921 og frem til lukningen af Sønderborg Kaserne i 2014 blev dagen fastholdt af den danske garnison i Sønderborg med en march gennem byen til Dybbøl Banke. Siden 2002 har der været fælles dansk-tyske kransenedlæggelser. 150-årsdagen blev i 2014 markeret i nærvær af Margrethe 2. og den slesvig-holstenske ministerpræsident Torsten Albig.

En myte knytter sig til den tyske Novemberrevolution i 1918, hvor der blev oprettet et soldaterråd i Sønderborg under ledelse af den tyske skræddersvend Bruno Topff. Hans korte virke skabte myten om, at han havde udråbt Als til en selvstændig republik.

Ringridning i Sønderborg Kommune

Ringriderfesten i Sønderborg strækker sig over flere dage med et stort rytteroptog, ringridning, ringriderfrokost, underholdning og folkelige forlystelser. Sønderborg Slot danner rammen om det store optog, inden det bevæger sig gennem byen til Ringriderpladsen.

Ved Sønderborg Slot er der genskabt en ringriderbane fra renæssancetiden, hvor der bliver vist historisk ringridning. I nærheden er der opstillet en ringriderstatue. I 2006 åbnede et ringridermuseum i et af Sønderborgs ældste huse. Ved ringriderfesten i Gråsten kommer rytteroptoget ind på slotspladsen, hvor det hilser på medlemmer af den kongelige familie under deres sommerophold på Gråsten Slot.

Madkultur

Madkulturen i Sønderborg Kommune er påvirket af det nordtyske, som det fx ses i brugen af det sursøde i supper og kålretter, og de landskendte sønderjyske pølser og røgede skinker kommer fra en tysk pølsemagertradition. Ringriderpølsen blev lanceret af en slagtermesteri Sønderborg i 1929 i forbindelse med byens traditionelle ringriderfest, og den er fortsat en fast del af sommerens grillmenu. Ringriderpølsen minder om den oprindelige tyske Bratwurst, dvs. en urøget (og dermed bleg) pølse med krydderier som allehånde og muskatnød.

Suram (havesyre) ses i gamle køkkenhaver i det sydøstlige Jylland. På Sandbjerg Gods på Sundeved blev den serveret både i folkestuen og i den fine spisestue. Herskabet fik den smørdampet til oksesteg, mens folkeholdet fik den mere traditionelle version, nemlig suramsuppe med byggryn serveret med pandekager.

En klassisk sommerret er »snysk«, som er en stuvning af sommerens første grøntsager ledsaget af røget skinke. Eisbein mit Sauerkraut und Erbsen (surkål med svineskank og ærter) er et andet eksempel på en klassisk ret. Æbleskiver, der på Als bliver kaldt »efelkach« (Sydals) eller »pomler « (Nordals), er traditionelt blevet bagt i hele landet og er nok begyndt som skiver af æble dyppet i dej og stegt eller kogt i fedt. Denne version findes stadig på Als, og i hele Sønderjylland er der stadig stor tradition for æbleskivebagning. Det, der gør de sønderjyske æbleskiver særlige, er sveskefyldet, der tidligere bestod af en halv kogt sveske, senere bare af sveskemos.

Det sønderjyske kaffebord

Det sønderjyske kaffebord er uden tvivl den mest kendte servering i Sønderjylland. Det består af mindst 14 kager, syv bløde og syv hårde, der indtages i en bestemt rækkefølge, som traditionelt er fra det bløde til det hårde: først boller, gærkringle, søsterkage og andre »stopkager « (kager, der skal lægge en god bund før højdepunktet, som er …), torter (lagkager) som »stribetorte« og »brødtorte « og til slut småkager som »goderåd « og »knepkager«.

Mens kaffeborde udviklede sig i private hjem i Danmark og Nordtyskland efter komfurovnens indførelse, så er det især kaffebordene fra de danske forsamlingshuse i Sønderjylland, der gav det sønderjyske kaffebord sin berømmelse fra 1890’erne og frem til Genforeningen i 1920. På grund af myndighedernes restriktioner for udskænkning af alkohol i forsamlingshusene måtte de dansksindede mødes om noget andet end den traditionelle kaffepunch. Og det blev datidens nye servering: kaffebordet, hvor flere husmødre bidrog til det store kaffebord.

Kombinationen af de mange kager og den sønderjysk kampgejst under tysk overherredømme gjorde indtryk på danske foredragsholdere og lagde kimen til kaffebordets berømmelse.

Til kaffebordet hører også traditionen med at »nøde«. Nødningen var en måde at sikre, at der blev spist rigeligt og vedholdende, og nødning blev efterhånden et udtryk for gæstfrihed.

Det traditionelle kaffebord forsvandt næsten helt i perioden 1960’erne til 90’erne. Ændrede produktionsformer i landbruget betød, at der ikke var samme selvforsyning og ingredienser til rådighed på den enkelte gård, og der var heller ikke en mindre hær af medhjælpende kvinder, der kunne bage i dagevis. Men et fornyet fokus på lokal madkultur og råvarer omkring år 2000 gav kaffebordene en renæssance, og i dag kan de opleves i forskellige variationer på kroer og spisesteder.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Sønderborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger