Søndag efter pinse rides »Sommer i By« i Nordby med optog udsmykket efter årets tema, som i 2019 var udvandringen til Amerika. En faun i form af et trækors dekoreret med tørklæder fra egnens gårde bæres hver gang gennem byen for at sikre en god høst.
.

Samsø er rig på fortællinger, fx findes et væld af sagn om højfolk, nisser og trolde, som bebor øens mange bakker.

En tilbagevendende Samsøtradition er fejringen af sommerens komme med »Sommer i By«. De fleste af de optegnelser, der fortæller om traditionen »Sommer i By«, er fra 1800-tallet. I Nordby sang byens indbyggere den 44 vers lange majsang, mens de gik rundt om en majstang, der var pyntet med bøge- eller hyldegrene, hvorefter turen fortsatte videre rundt i byen. Klædt i hvide skjorter med røde skærf, sløjfer bundet om armene og blomster i hattene var karlene nu klar til at ride »Sommer i By« på pyntede heste den næste dag. To af rytterne holdt en smukt pyntet faun imellem sig. Optoget red gennem Nordby, hvor det blev trakteret ved hver en gård. Skikken holdes stadig i hævd i Nordby til stor fornøjelse for både fastboende og turister. Ridningen varetages dog nu af begge køn. Majstangen med det tremastede skib på toppen er fast opstillet over for klokketårnet i Nordby.

Grøntsagsøen Samsø og de nye lokale fødevarer

Sortering af kartofler hos virksomheden Brdr. Kjeldahl, der årligt producerer kartofler på 250 ha jord.

.

En historie fortæller, at forfatteren Holger Drachmann under en bryllupsrejse på Samsø i juli 1879 bad om at få serveret nyopgravede kartofler. Det var en sær forespørgsel, syntes øboerne, som var vant til først at spise kartofler senere på sæsonen, når de var større, men også mere melede. På den måde skulle traditionen for de tidlige Samsøkartofler være begyndt. Om det var Drachmanns besøg, der lagde grunden til den senere så populære Samsøkartoffel, er svært at sige. Øens milde klima og mange solskinstimer resulterer i, at grøntsager trives, og kartoflerne modnes lige dét tidligere end andre steder. Hertil kommer en målrettet branding, som har lagt fundamentet for Samsøgrøntsagernes succes.

Samsø eksporterede grøntsager allerede fra midten af 1800-tallet. De små landbrug og husmænd havde typisk nogle grøntsagsrækker, der kunne supplere indtægterne. Det var især varer, der kunne holde sig under transport, som kål og kartofler samt noget frugt. I slutningen af 1800-tallet begyndte de nye kartofler at blive efterspurgte. I storbyer som Paris og London forsøgte man at fremavle tidligere og mere delikate kartoffelarter, og også på Samsø fandt forædlingsprojekter sted.

»Sydens Dronning«

I begyndelsen af 1900-tallet blev der gjort forsøg med tidlige kartoffelarter på øen. Det fortælles, at en ny, meget tidlig sort på denne tid voksede frem på en kompostbunke efter et mislykket avlsforsøg. På grund af den tilfældige fremavlingshistorie var det ikke muligt at bestemme den præcise sort. Den fik navnet »Sydens Dronning«, da mange af de sorter, der blev anvendt til forsøget, kom sydfra. Sorten viste sig at give meget tidlige kartofler og sørgede dermed for, at Samsø fra omkring 1930 kunne præstere nogle af landets tidligste kartofler. »Sydens Dronning« var i mange år udelukkende en samsk specialitet, før det i 1943 blev tilladt at dyrke den uden for Samsø. I 1963 blev Samsø Kartoffeldyrkerforening stiftet, som stod bag, at Nye Samsø kartofler i 1994 blev et varemærke ved anpartsselskabet Samsø Grønt A/S, etableret af samske kartoffelavlere. I 2002 stod det klart, at »Sydens Dronning« faktisk er identisk med den engelske sort Sharpes Express. På dette tidspunkt dominerede »Sydens Dronning« dog ikke længere de samske kartoffelmarker, og i dag er sorten forbudt at dyrke på markerne, da den ikke er sygdomsresistent.

Kartoflen har stadig en særlig plads på Samsø, og hvert år dystes der mellem øens kokke om at lave Samsøs bedste kartoffelmad, ligesom de første Samsøkartofler endnu er en efterspurgt delikatesse. I 2019 købte Salling Group de første Samsøkartofler for 1.500 kr. pr. kilo.

Samsø Syltefabrik

Der stikkes hvide asparges ved Nordby i 1952. På dette tidspunkt var aspargesene en vigtig eksportvare for samsingerne. Hvide asparges havde været dyrket på Samsø siden 1800-tallet, men blev fra mellemkrigstiden en populær spise i den brede befolkning.

.

Friske hvide asparges fra Samsø blev i mellemkrigstiden en eftertragtet vare i den bredere befolkning. En overproduktion af disse førte i begyndelsen af 1960’erne til grundlæggelsen af den nuværende Samsø Syltefabrik.

Lokale producenter

I Tranebjerg ligger Sams Island Distillery. Her fremstilles flere typer alkohol, bl.a. gin, vodka og snaps. Destilleriet eksperimenterer med lokale råvarer og bruger bl.a. orangemyrer som smagsgiver til ginen. Myrerne tilfører ginen noter af appelsin.

.

Smagsprøver i teltet på Samsø Råvarefestival 2018 i Tranebjerg. Festivalen viser øens råvarer og lokale fødevareprodukter for lokale, turister og sommerhusejere.

.

De lokalproducerede råvarer er i dag med til at markedsføre øen, fx på Samsø Råvarefestival, der er blevet afholdt hvert år i juni siden 2004. En række lokale fødevareproducenter har siden 2001 etableret sig på øen. Det gælder Samsø Bær (grundlagt 2001) ved Besser Rev, der leverer friske bær, Sams Island Distillery (grundlagt 2017) i Tranebjerg, der bl.a. laver gin på lokale enebær, og Øko And Samsø (grundlagt 2016), som opdrætter økologiske ænder. Derudover kan nævnes Samsø Vinsyndikat, Vinøs Samsø, Samsø Landkøkken, Samsø Aperitif, Samsø Bryghus og Samsø Lam.

Siden slutningen af 1990’erne, hvor halloween blev populært i Danmark, er græskar i stigende grad blevet dyrket på øen.

Orangeplettede marker har været udbredt på Samsø siden slutningen af 1990’erne. Det skyldes den stigende efterspørgsel efter græskar til halloween.

.

Madkultur

Samsingerne har hentet inspiration til deres retter fra både Sjælland, Fyn og Jylland, derfor møder man samske versioner af den sønderjyske sursteg såvel som af den fynske prossekage. Den samske æblekage med tvebakker eller rismel er dog helt sin egen. Sandkage og Nordbyæggekage er begge småkager. Æggekagen blev traditionelt bagt som et stort fladt stykke drysset med korender. Ved festlige lejligheder gik æggekagen på omgang og blev brækket i stykker. På Samsø indgik øl og farin i den traditionelle ret syltemælk og blev dermed til øllerwost.

Indtil 1978 fremstillede Madebjerggaard Mejeri i Besser med stor succes en schweizerost. Teknikken var dog blevet indført i Danmark af en ostemager ved Tranekær Slots mejeri på Langeland i perioden efter år 1900. I dag fremstiller Arla Klovborg en ost af samme type under navnet »Samsø ost«.

Samsøkvindernes hovedbeklædning i 1800-tallet

Stående Bondepige fra Samsø fra 1847 af Martinus Rørbye. Rørbye var, ligesom mange i sin nationalromantiske samtid, fascineret af de mange forskellige egne af Danmark og Europa, han besøgte, og han havde ofte klædedragten som motiv. Et tørklæde bundet om huen med sløjfen på toppen af hovedet var på mode på Samsø i 1800-tallet.

.

Bøndernes tøj på Samsø var bl.a. inspireret af højadelen på herregården Brattingsborg. Kvindernes hovedbeklædning bar helt op til 1850’erne træk fra en hueform, som var på mode i den højere stand tidligt i 1600-tallet. Huen har haft forskellige navne gennem tiden, bl.a. »ørit lue« (ørehue) og »opskørs lue« (opskåren hue), da huen bestod af et stykke opskåret stof. De ældste typer tilførte et smalt lin (stofstykke, som lægges under huen og stikker frem over panden) i knipling. Senere blev linet meget bredt, fx med mønster af kongekrone, kaldet kronelin. Både linet og huen kunne have udskårne buer ved tindingerne, så der opstod en buet spids ned foran panden og evt. ved ørerne.

Huen var i 1800-tallet ombundet med et tyndt silketørklæde, der endte med en bundet sløjfe på toppen af hovedet. Hver pige eller kone havde sin måde at sætte sløjfen på.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Samsø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger