Bydannelsen i Slagelse går tilbage til 1000-tallet, og ifølge en gammel overlevering skulle byen være grundlagt af kong Slav. Han var tipoldefar til biskop Absalon og tilbad de gamle guder, og han siges at ligge begravet i en høj uden for byen.
Kommunens mest berømte høj er dog Hvilehøj eller Hellig Anders Høj, en bronzealderhøj, som findes på Landsgrav Mark ved Korshøjgård, ca. 1 km sydvest for Slagelse. På toppen af højen ses allerede på lang afstand silhuetten af et træskåret krucifiks, der er blevet erstattet flere gange (senest i 1952), siden det første kors blev opstillet i den katolske tid før Reformationen. Vejfarerkors er sjældne i Danmark, men kan opleves i fx Sydtyskland og Østrig, hvor de minder den vejfarende om det guddommeliges evige tilstedeværelse i landskabet.
De sidste 50 år har ungersvende og ungmøer fra Antvorskov Kaserne kunnet holde diskrete stævnemøder med deres hjertes udkårne i Slagelse Lystskov. Ved Studentersøen, hvor svanerne yngler, findes sværmeriske stier, som skåner de unge par for nysgerrige blikke.
Korsør ud til Storebælt har altid været forbundet med overfarten til Fyn, og i århundreder var det et sted, hvor de rejsende opholdt sig og ventede på færgen. Ventetidens kedsommelighed har på urimelig vis farvet synet på byen i en trist retning, men efter Storebæltsforbindelsens åbning 1997-98 er dette efterhånden blot et fjernt minde.
På øerne i Storebælt har flere gamle traditioner overlevet helt frem til i dag. Særlig bemærkelsesværdig er skikken med at afslutte julens og nytårets festligheder med helligtrekongersaftenløbet d. 5. januar, som på Agersø og Omø lever i bedste velgående. Øboerne klæder sig ud i besynderlige dragter og tager maske på, så de er helt ugenkendelige. I vintermørket går »løberne« fra hus til hus, mens de, der bliver hjemme, tænder lys udenfor og giver godter og forfriskninger til de besøgende, mens de forsøger at gætte, hvem der gemmer sig bag maskerne. De maskerede forbliver tavse, men må nikke eller ryste på hovedet ad de mange gæt. Når de har modtaget deres godter, går de videre til næste gård.
I julen 1808 tændte grevskabet på Holsteinborg Danmarks første juletræ.
