Sankthansaften er siden 1960’erne blevet fejret med bål på kommunens lange strandstrækning. Mens enkelte bål har været arrangeret af grundejerforeninger, har mange af husejerne tæt på stranden haft tradition for at lave deres eget lille bål.

I gamle dage spillede overtro en vis rolle, og blandt de overnaturlige væsner, som har huseret, var Naverbjergtrolden og Naverbjergkællingen, også kaldet Troldkongen og Troldkællingen. De optræder i flere forskellige sagn, der handler om, hvordan de forulempede folk på egnen. Ifølge nogle sagn boede de i en høj, som skulle have ligget der, hvor Naurbjerg Mølle senere blev opført.

En historie fra det virkelige liv omhandler en trafikulykke i 1911. Det var Danmarks første motortrafikulykke, der resulterede i tab af menneskeliv, da en kvindelig passager omkom. Føreren var københavnske Harry Cordosa, som siden fik to veje i Jersie opkaldt efter sig: Cordozasvinget og Cordozavej. Vejen med det oprindelige »Cordozasving«, hvor ulykken skete, eksisterer ikke mere.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Solrød Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger