Traditioner og fortællinger i Syddjurs Kommune

Siden 2004 har efterårsferien dannet ramme om Ebelfestivalen i Ebeltoft. Festivalen arrangeres af foreningen Ebelfestival, og stort set alt arbejde udføres af frivillige. I forbindelse med festivalen udskriver foreningens bestyrelse og Ebeltoft Kunstforening en plakatkonkurrence. I løbet af festivalen kan alle afgive en stemme på et af de indkomne forslag. På billedet ses vinderplakaten for Ebelfestivalen 2017. Plakaten er lavet af Ole Elmstrøm.
.

I Syddjurs Kommune »sejler« båden Sluppen med Slupkoret gennem Ebeltofts gader på fastelavnsmandag forspændt et par heste. Traditionen blev grundlagt af Fiskeriforeningen, men er fra 1973 videreført af Marineforeningen. Enkelte steder på Mols ser man også stadig drengene »gå soldat«. Traditionen med fastelavnssoldater er særlig for Østjylland. Valborgsaften bliver der også i dag brændt Valborgblus visse steder, ligesom dagen fejres af folkedanserne med dans om majstangen tæt ved Ebeltoft. Ligeledes bliver valdemarsdag markeret med faner og gudstjeneste.

Da Ebeltoft og Mols tidligt udviklede sig til et turistområde, har der været tradition for arrangementer til glæde for turisterne. I 1927 fik man en sommerfest, som stadig videreføres; i dag med tivoli og kræmmermarked, der afsluttes med bål og båltale foran Det gamle Rådhus i Ebeltoft. Sommervægterne med vægtersang foran Det gamle Rådhus og vægtersang i kirken er et andet tilbagevendende indslag, som blev genoptaget i 1953, efter at de historiske vægtere ophørte i 1920. Siden 1972 har Det gamle Rådhus været rammen om borgerlige vielser, hvilket har gjort byen til en kendt bryllupsby. Det gamle Rådhus er også mødested den første torsdag i juli, når den borgerlige festdag for skydebrødrene fejres, som den er blevet det i generationer. Denne dag holder Ebeltoft Borgerlige Fugleselskab årets fugleskydning, og en hundredtallig skare med stråhatte og musik i spidsen mødes på Det gamle Rådhus til portvin, taler og sang.

Ebeltoft er en by, som bærer æblet i sit navn og våben, hvilket har ført til, at der siden 2004 har været afholdt en Ebelfestival. I relation hertil anlægges der hvert år en æblelund ved byen, og der opstilles store udsmykkede stenæbler.

Kolind var tidligere kendt viden om som markedsby, hvilket bliver videreført i Hjorddrengenes Marked hvert år i september. På Helgenæs, som før i tiden havde et meget betydeligt ålefiskeri, holdes der stadig af og til ålegilde. De stegte ål serveres almindeligvis med stuvede kartofler og stegte løg.

Historierne om molboernes fiffigdumme bedrifter holdes stadig i hævd – om end mest for turisternes skyld.

Madkultur

Ebeltoft var frem til 1600-tallets slutning en vigtig købstad med handel, søfart, landbrug, fiskeri og håndværk. Tang har haft stor betydning, da man langs kysterne brændte bændeltang, som gav det såkaldte sorte salt, der bl.a. blev brugt til nedsaltning af sild. I 1500-tallet kunne indbyggerne i Ebeltoft tilmed betale dele af deres skat i tønder med salt. I 1700-tallet blev der fisket efter sild, hornfisk, torsk og fjæsing i havet og efter ferskvandsfisk i søerne.

I 1855 fik Ebeltoft et moderne brændevinsbrænderi, der med tiden fik udviklet en eftertragtet »fuselfri Kommen-Akvavit«, og fra 1857 kunne byens første ølbrygger levere hvidtøl fra købmandsgården i Adelgade. I dag har Syddjurs Kommune fokus på nicheproduktion og samarbejde. Fødevarenetværket »Molbordet« kredser om gode lokale fødevarer med henblik på at udbrede kendskabet til dem. Ved Kalø ligger såvel Danmarks Jægerforbund – Jagtens Hus som Kalø Økologisk Landbrugsskole. Nationalpark Mols Bjerge samarbejder med lokale fødevareproducenter om at skabe nye smagsoplevelser med bl.a. vilde urter og lokale fødevarer fra Mols.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Syddjurs Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger