En karnevalsparade i Viborgs gader åbner kulturfestivalen og folkefesten Viborg Snapsting d. 15. juni 2018.
.

Viborgsøerne og det historiske landskab med Hærvejen ved Hald Sø fylder meget i viborgensernes bevidsthed. Søndersøløbet omkring Søndersø blev afholdt første gang i 1910 og regnes for Danmarks ældste motionsløb. Distancen er 5,7 km rundt om søen. Løbet har haft afbrydelser i mellemkrigsårene og lige efter 2. Verdenskrig, hvorimod det under Besættelsen blev en del af den folkelige mobilisering. I dag er konkurrenceelementet mere fremherskende. Søndersøløbet har siden år 2000 fået selskab af et 24-timers løb omkring søen, og dette løb er i høj grad en social begivenhed, hvor politiske partier, virksomheder og foreninger markerer sig. En anden fast tradition er sankthansfesten på Borgvold, hvor bålet tændes på Nørresø.

Derudover kan nævnes Hærvejsmarchen og Viborg Snapsting. Gadeteater er en anden tradition, som finder sted i bymidten. Det begyndte i 1971 på Gammeltorv. I 1976 markerede gadeteateret Brandspillene 250-året for den store bybrand. Forskellige amatørteatergrupper førte traditionen videre, i en periode med sommerspil på Hald Hovedgård.

Årets fornøjeligste begivenhed på Hjarbæk Fjord er det årlige verdensmesterskab i sjægtesejlads.

En helt anden type lokal tradition er det årlige slægtstræf, som »kartoffeltyskerne« afholder i Frederiks Kirke. Karup Å Marked nordvest for Karup samler flere tusinde besøgende omkring markedsboder og friluftskoncert. Ønsket om at fastholde et lokalt fællesskab ligger bag Billingespillet i Sparkær, hvor lokalhistorien er udgangspunkt for det årlige egnsspil. I Møldrup hedder byfesten Revlingefesten, og navnet er lokalt forankret, idet befolkningen i Sydhimmerland især under 1. Verdenskrig fremstillede store partier koste af planten revling. De traditionelle sommerstævner på folkelige mødepladser med talere og fællessang er derimod ved at forsvinde; mest sejlivet har været Radikale Venstres sommermøde på den lyngklædte Daugbjerg Dås.

Viborg Snapsting

De første kilder, der nævner markedsdagene og byfesten Viborg Snapsting, er fra 1462, men traditionen går formentlig meget længere tilbage. Snapstinget var årets første landstingssamling i Viborg og termin for alle større betalinger i Nørrejylland. Her mødtes landsdelens købmænd og lånte penge til hinanden og adelen. De mange købedygtige folk i byen på samme tidspunkt trak handel til, og det udviklede sig til et af de største og vigtigste markeder i landsdelen, snapstingsmarkedet.

Markedet har tiltrukket handelsfolk og kræmmere fra hele Europa og udviklede sig også til en fest med artister, musikanter, gøglere og teatertrupper. Derudover blev der indgået politiske aftaler, udvekslet nyheder, spredt ny mode og indgået ægteskabsaftaler mellem de jyske adelsslægter. Efter at det nuværende Nytorv blev anlagt i 1584, blev snapstingsmarkedet holdt her. Oprindelig fandt snapstinget sted i ugen efter helligtrekonger, men i 1672 blev det flyttet til foråret og i 1786 til juni. Markedets varighed var oprindelig tre dage, men efterhånden blev det til 14 dage og endnu længere. Snapstinget var størst i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Efter at Viborg Landsting blev nedlagt i 1805, blev markedet langsomt mindre. Statsbankerotten i 1813 var dårlig for markedshandelen, og i slutningen af 1870’erne ophørte markedet helt.

Siden 2013 har Viborg Kommune og frivillige i kommunens kulturelle foreninger samarbejdet om at realisere og afvikle en folkelige kulturfestival, Viborg Snapsting, på baggrund af det historiske snapsting. Det nye Viborg Snapsting strækker sig over ti dage og samler musik, børnekultur, idræt, kunst- og kulturbegivenheder, debat, workshops, seniorfestival og happenings m.m. i Viborgs historiske bymidte. I 2018 tiltrak Viborg flere end 100.000 gæster, hvoraf et stort antal kom til byen som deltagere i Hærvejsmarchen og Hærvejsløbet, som siden 1969 har været afviklet på historiske ruter i Viborgs opland. Løbet afholdes i den sidste weekend af juni, hvor 7.000-9.000 deltagere vælger den lange rute på 45 km eller en af de kortere. Den byfest, som knyttede sig til marchen, er i dag afløst af Viborg Snapsting.

Jens Langkniv i Daugbjerg Kalkgruber

Jens Langkniv er et jysk bud på en ægte »Robin Hood«, men er også en figur, som er omgærdet af en vis mystik. Nogle historier fortæller, at han benyttede Daugbjerg Kalkgruber som tilflugtssted, mens han kæmpede mod Wallensteins tropper under Trediveårskrigen. Andre beskriver ham blot som en gemen røver, der i 1500-tallet holdt til i en langdysse ved Ulvedal Plantage nær Karup.

Uanset om historierne er sande eller falske, er Jens Langkniv en spektakulær figur. Alene hans kniv, der var bundet fast med en lang line, så han kunne kaste den og hurtigt trække den til sig igen, er nok til at sætte fantasien i gang. St.St. Blicher har digtet om ham, og Jeppe Aakjærs roman Jens Langkniv fra 1915 blev filmatiseret i 1940 med Poul Reichhardt i hovedrollen og siden gendigtet i Orla Klausens tegneserietrilogi fra 1981‑82. Også Lars Lilholt Bands album fra 1984 rummer en sang kaldet Jens Langkniv.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Viborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dagliglivsfortællinger

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger