Tranebjerg Kirkelade

De middelalderlige kirkelader blev brugt til opbevaring og tærskning af det tiendekorn, som blev leveret til den tilhørende kirke. Tranebjerg Kirkelade blev bygget omkring 1350 som tiendelade for Tranebjerg Kirke. I 1864 blev dobbeltporten og lugerne med trælemme i nord- og sydmuren, samt vestgalven isat. Kirkeladen tilhørte godset Brattingsborg frem til 1960. Bygningen fungerer i dag som materialedepot, og i hele bygningen ses kun enkelte større ommuringer, især omkring det sydøstvendte hjørne.

Kirkeladen ligger umiddelbart syd for Tranebjerg Kirke, hvor den er bygget sammen med kirkegårdsmuren og den middelalderlige køreport og ganglåge. Kirkeladen er udadtil opført af hvidkalkede munkesten på en stedvis fremspringende syld af rå kampesten. Bygningen har kamtakkede gavle og et ubrudt teglhængt heltag med røde vingetegl. I begge langsider og i den vestvendte gavl ses mindre åbninger med revleluger og håndsmedet beslåning. Der er en række af synlige bomhuller i den nordvendte langside. Den vestvendte gavl har en mindre rektangulær lysåbning med trådgitter i et højt spidsbuet spejl. Den østvendte gavl har nær toppen en cirkelblænding og herunder en lysåbning med revleluge, samt en tofløjet revleport med håndsmedet beslåning og låsetøj. Træværket er malet i en blå nuance.

I det indre består kirkeladen et ét stort rum der er delt i en gulv- og en loftsetage. I gulvetagen findes i dele af bygningen et nyere indskudt dæk. Gulvet er lerstampet eller lagt med teglsten på højkant og alle bærende konstruktioner er af træ. Indermurene er i rå kampesten med teglstumper og småsten i fugerne, samt partier af munkesten og teglsten En oprindelig, nu tilmuret med gule flensborgsten, falset og fladbuet dør ses på indersiden af sydmuren nær østenden, og rester af en lignende findes i nordmurens modsatte ende. En ældre kvartsvingstrappe fører til tagetagen, hvor det oprindelige tagværk, der består af 17 fag af egetræ med to lag hanebånd, spærsko og stivere er bevaret med kun få udskiftninger. Tagetagens gulvplanker er tilhugget med økse og taget er understrøget.

Kirkeladens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i nær tilknytning til Tranebjerg Kirke og kirkegård, og til sammenhængen med den middelalderlige køreport og ganglåge, som ligger for enden af den opkørsel, der leder fra købstaden op til kirken. Set fra syd ligger både kirke og kirkelade således højt hævet over omgivelserne, og helheden af kirke, kirkegård, kirkelade og port danner tilsammen et helstøbt og særdeles karakterfuldt kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningen som en særdeles velbevaret repræsentant for de middelalderlige kirkelader, og som en umistelig del af indramningen af Tranebjerg Kirke og kirkegård. Funktionen som middelalderlig kirkelade kan blandt andet aflæses i placeringen nær kirken, i de næsten tillukkede mursider med få, funktionelt betingede åbninger, i anvendelsen af kampesten og munkesten til de særdeles kraftige mure, de kamtakkede gavle og det ubrudte heltag. hertil kommer alle de oprindelige og ældre bygningsdele og, detaljer, herunder bomhuller, revleluger og port med håndsmedet beslåning samt blændinger og falsede lysåbninger, der alle vidner om bygningens alder og funktion.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den oprindelige, enkle og funktionelle planløsning med det oprindelige bjælkelag i højde med murkronen samt de tilhørende, bærende konstruktioner i træ, herunder tagværket, stolper og de med økse tilhuggede brædder. Der knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til den ældre trappe, det lerstampede og teglstensbelagte gulv samt til alle spor efter tidligere åbninger og blændinger, der alle vidner om den oprindelige funktion som tiendelade.

Kirkeladens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til bygningens store, klart afgrænsede og lukkede volumen med de karakteristiske kamtakker og de massive, kalkede mure under et ubrudt, teglhængt tag. Med sit knappe og velproportionerede formsprog fremtræder kirkeladen som en karakterfuld og solid bygning, hvis monumentale enkelthed signalerer både magt, ro og rigdom.

Læs videre om

• Beyergården, Mårup
• Per Poulsensvej 8 A
• Ved Kæret 12, Nordby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen