Tranekær gamle Skole

Den gamle skole opførtes i 1800, muligvis med Andreas Kirkerup som arkitekt. Bygningskvaliteterne i Tranekær er slående. Uanset om der er tale om gamle bindingsværkshuse fra begyndelsen af 1800-årene eller grundmurede huse, opført efter den store brand i 1875, er der overalt tale om god håndværksmæssig kvalitet, udført med arkitektonisk omhu. Den høje standard må ubetinget tilskrives grevskabets mellemkomst. Der blev i 1800-årenes begyndelse indforskrevet mange slags håndværkere og kunstnere til Tranekær. Tranekær gamle skole i byens vestlige ende er også Generalens, Frederik Ahlefeldt-Laurvig (1760-1832) værk. Den blev opført i 1800 med et bygningsudtryk, som var særligt fremherskende i løbet af 1700-årene og som må betegnes som senbarok på overgangen til klassicismen. Bygningen falder stærkt i øjnene på grund af det fremhævede midterparti og den markante placering helt ude ved en svag krumning af vejen. Bygherren, Frederik Ahlefeldt-Laurvig, arvede grevskabet i 1791 og viste sig hurtigt at være grebet af tidens fremskridtsideer. Kort efter overtagelsen af Tranekær gik han i gang med at gennemføre landboreformer. Han udflyttede fæstegårdene, udskiftede jorderne og afløste hoveriet. På Tranekærs ladegård optog han landbrugselever og underviste dem i landbrugets teori og praksis. Senere oprettede han et lærerseminarium i Tranekær og stod for opførelsen af skolen i Slotsgade. Derudover grundlagde han også en sukkerfabrik samt en fabrik for landbrugsmaskiner. Andreas Kirkerup (1749-1810): Kirkerup var som arkitekt var uddannet på Kunstakademiet under Harsdorff ligesom en række andre dygtige og solide håndværksmestre, Andreas Hallander, Boye Junge og mange flere. De genopbyggede København efter branden i 1795 og bombardementet 1807, og det er dem, der står bag det klassiske Københavns sobre udseende. Kirkerup hørte til de driftige entreprenører, der efter branden i 1795 udfoldede en stor byggevirksomhed. Han har tilsyneladende ikke udelukkende haft øje for det forretningsmæssige i at opføre boliger med henblik på videresalg, men også haft forståelse for den sociale nød. Dels var hans overslag ikke høje, dels betalte han selv for nogle af boligerne til de nødstedte. Kirkerup blev såret under ledelsen af slukningsarbejdet ved bombardementet i 1807 og døde få år efter af sine kvæstelser. Tranekær staldgård blev opført samme år som skolebygningen.

Tranekær by ligger udspændt mellem kirke og slot med en landevej, der slynger sig gennem landskabet og inde i byen bliver til Slotsgade. Tranekær gamle skole ligger lige ud til Slotsgade og kommer som et markant bygningsværk til syne netop dér, hvor vejen slår et sving over en blød bakke. Bygningen er i én etage med udnyttet loftetage og med kælder under hele bygningen. Den er grundmuret, berappet og gulkalket over en sortmalet sokkel. Murene afsluttes af en stor, udkraget og hvidkalket gesims, hvorpå det store, helvalmede, teglhængte tag lander med en blød opskalkning. I rygningen er to symmetrisk anbragte, gulkalkede skorstenspiber med sokkel, bånd og udkragning. Mod gårdsiden er der en anseelig taskekvist med et trefagsvindue midt i tagfladen, ligesom der er en del ældre fire- og seksstens jerntagvinduer. Bygningen består af ni fag, med en østgavl uden åbninger og en vestgavl med en senere tilkommet havedør. På facaden springer de midterste tre fag en kvart sten frem og er kronet af en bred og lav frontispice, der er indrammet af samme profilerede bånd som gesimserne. I trekantens felt er en stentavle med indskriften: ANNO F A L 1800.. FAL står for Frederik Ahlefeldt-Laurvig, som har ladet bygningen opføre. I midterfeltet sidder indgangsdøren dybt i en halvcirkulær muråbning. Døren er en formentlig oprindelig, tofløjet fyldingsdør med tre fyldinger og dobbelte slaglister. Over døren er et halvcirkulært overvindue med radiære sprosser. Vinduerne mod gaden, som formentlig er oprindelige, da rammerne er overfalsede, er meget høje og med et særligt aflangt rudeformat. De underste rammer har fire ruder i rammerne, mens overrammerne har to. Alt træværk er blåmalet. På bagsiden er der to nyere døre, den ene tofløjet med et højt overvindue. Den anden dør sidder i en falset murblænding med fladbuet overkant. Der er en stabel bevaret i den venstre fals. Foran begge døre er der trapper på fire stigninger og nyere værn. Der er en støbt nedgang til kælderen ad seks trin med klinker. Revledøren til kælderen er ældre, men ikke oprindelig. I det indre er den planmæssige hovedisposition således, at der midt i huset er en forstue fra dels fra gaden, dels fra gården. Fra forstuen er der adgang til et stort gennemgående rum i østgavlen og to mindre rum i vestgavlen. I vestgavlen er der udgang til det fri ad en dobbeltdør, som må stamme fra perioden omkring år 1900. Mod gårdsiden er der indrettet flere mindre rum i nyere tid, blandt andet et køkken og et baderum. Der er fra forstuen mod gaden opgang til øverste etage ad en ældre, stejl ligeløbstrappe. Pudsen er banket af en del af skillevæggene og derfor kan det ses, at alle skillevægge er udført på traditionel vis med kraftigt bindingsværk med tavl af ubrændte lersten, dog er de nederste tavl udmuret med brændte tegl. Væggene har været dækket af puds; det samme gælder lofterne, der i havestuen har en høj hvælvet loftgesims og en loftroset. Gulvene er dækket af linoleum og vinyl, men der findes givetvis ældre bræddegulve neden under. Der er – særligt mod gårdsiden – en del ruminventar og installationer, som ikke understøtter fredningsværdierne. Kælderetagen står med pudsede og kalkede vægge og pudsede lofter mellem de fritliggende bjælker samt støbte gulve. Der er ældre, men ikke oprindelige revledøre og kældervinduer. Loftetagen er inddelt i flere rum med bræddeskillevægge, gulvene er ældre, men ikke oprindelige, lakerede bræddegulve. I de tapetserede værelser er lofterne pudsede og har synlige, indklædte hanebånd. Der er adskillige ældre jerntagvinduer i taget. Tagkonstruktionen er et ældre, men ikke oprindeligt hanebåndstagværk med understrøgne teglsten. De oprindelige vinduer mod gaden har en lodpost med glat forside og trekvartstaffer på hjørnerne. De overfalsede rammer har flere steder bevaret ældre anverfere og stormkroge. Dørene varierer med gamle revledøre samt en- og tofyldingdøre, ligesom hoveddøren mod Slotsgade har store fladjernshængsler og en stor kasselås på indersiden samt håndsmedede skudrigler i top og bund.

Landsbyen Tranekær bærer stærkt præg af grevskabets tilstedeværelse, og byen rummer et rigt og velbevaret kulturmiljø, der vidner om godsets store betydning for landsbyen og lokalområdet. Langs Slotsgade er der bevaret senbarokke bygninger fra begyndelsen og midten af 1700-tallet. Tranekær gamle skole indgår i denne sammenhæng og understøtter med sit umiskendelige 1700-tals præg det historiske miljø i Tranekær by og tilhørsforholdet til Tranekær.

Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig til dens betydning for borgernes opdragelse og læring, som Frederik Ahlefeld-Laurvig tog ansvaret for ved at opføre skolebygningen. Det var helt i oplysningstidens ånd, at analfabetisme og uvidenhed skulle udryddes. Hertil kommer bygningens traditionelle byggeskik, som er enkel, men tydeligvis i en arkitektonisk udformning, som understreger bygningens betydning og fornemhed.

Den arkitektoniske værdi ligger dels i, at bygningen har klassiske proportioner, som giver den harmoni og balance. Det er ikke kun den klare symmetri i bygningskroppen, men også de høje vinduer, som fortæller, at bygningen er noget særligt. Frontespicen over indgangsdøren understreger fornemhed og alvor, samtidig med, at den meget praktisk giver plads til bygherrens monogram og bygningens opførelsesår. Den tofløjede hoveddør er med sine stråler omkring det halvcirkulære overvindue en usædvanlig, opmuntrende og måske symbolsk påpegning af lærdommens oplysende virkning på eleverne. I det indre ligger den arkitektoniske værdi i de bevarede dele af den oprindelige planløsning, proportionerne i enkelte af rummene i vestenden, samt den traditionelle byggeskik og materialer.

Læs videre om

• Apoteket, Rudkøbing
• Bjerreby Mølle, Tullebølle
• Tranekær

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen