Troense Strandvej 44

Troense blev etableret i løbet af 1700-tallet på initiativ af kammerherre Niels Juel på Valdemars Slot. Byen er et tidligt eksempel på en planlagt landbebyggelse anlagt som ramme om frugtavl, skibsfart, skibsbygning og uddannelse. Særligt står strukturen omkring Strandgade, Grønnegade, Troense Strandvej, Lodsvej samt den indre del af Slotsalléen stadig velbevaret med mange af de oprindelige huse, ligesom det også ses i Troense Strandvej 44.

Troense Strandvej 44 blev opført i 1802, hvoraf de otte østlige fag var indrettet til beboelse og det niende fag var indrettet som lo. Ifølge brandtaksationerne lå der i 1874 udover forhuset, også det nuværende Troense Strandvej 42, baghuset og endnu en beboelseslænge samt et brændehus med lokum på grunden. I 1996-1998 blev Troense Strandvej 44 gennemgribende renoveret, hvorved en del tømmer og tavl blev omsat. Den ældre grundplan blev overvejende bibeholdt, dog nedbrød man den gennemgående midterskillevæg i den østlige ende, hvorved der fremkom en vinkelformet stue.

Troense Strandvej 44 ligger i den ældste del af Troense. Foran bygningen er en forhave med en lav hæk, der afgrænser haven mod gaden, og bag forhuset ligger et baghus, der deles med Troense Strandvej 42, idet denne bygning er placeret over grundskellet. Troense Strandvej 44 ligger på en dyb grund, der strækker sig ned til Eghavevej og har tillige en lille kystgrund på den modsatte side af Troense Strandvej.

Troense Strandvej 44 er et ni fag langt, enetages bindingsværkslanghus, der er opført i brunt opstolpet tømmer med rødmalede tavl. Mod gaden afsluttes bindingsværket øverst af en savsnitprydet hovedgesims, mod haven er der en hvidmalet sugfjæl. Bygningens fodrem hviler på en sortmalet sokkel af marksten. Langsidernes bindingsværk har korte skråbånd i undertavlene, mens gavlene har lange skråbånd. I gavlene sidder der endvidere små vinduer ud for de gamle skunkrum. Taget er et halvvalmet stråtag med mønning og kragtræer, og der sidder to hvidmalede skorstenspiber med sokkel og savsnitsprydet krave i rygningen. I tagfladen mod gaden er der en stråtagskvist placeret over hoveddøren og to symmetrisk placerede stråtagskviste i tagfladen mod haven. Hoveddøren er en ældre, tofløjet fyldingsdør med diamantfyldinger og ældre beslagværk samt et overvindue, der bærer navnet Rydhave. Hoveddøren er malet i blå nuancer med gul staffering og foran er en femtrins støbt trappe med ældre jerngelændere. På den vestlige gavl er der en rødmalet, grundmuret tilbygning med tagpaptag med lav hældning. På havesiden er der ligeledes en rødmalet, grundmuret tilbygning med tagpaptag, og heri sidder køkkendøren, der er en nyere, flammeret halvdør, der grønmalet. Mod haven er der ligeledes en nyere, tofløjet havedør med opsprosning. Vinduerne er både ældre og nyere et- eller torammede vinduer, der enten har tre ruder eller er småsprossede.

I det indre er bygningen præget af en ældre grundplan med en gennemgående midterskillevæg, der opdeler grundplanen i mindre rum, badeværelse, køkken og bryggers mod havesiden og stuerne beliggende mod gaden og i den østlige gavl. Via en nyere trætrappe, er der adgang til loftetagen, der er indrettet i nyere tid med værelser og badeværelse mod havesiden. I interiøret er loftets ældre bjælkelag synligt og der er ældre plader imellem, gulvene er fortrinsvis nyere bræddegulve, og væggene fremstår tapetserede. Der er bevaret ældre fyldingsdøre med dørgreb og vinduerne har ældre anverfere og stormkroge. I loftetagen er skorstenene og tagkonstruktionens hanebånd synlige. Baghuset, der ligger på skellet til naboejendommen er en fire fag lang, enetages bindingsværksbygning opført i brunt opstolpet tømmer med rødkalkede tavl. Bygningens fodrem hviler på et sortmalet fundament af marksten. Taget er et halvvalmet stråtag, der afsluttes med halmmønning og kragtræer, i rygningen sidder en hvidkalket skorstenspibe i med sokkel og krave. Der er kort skråbånd i langsidernes undertavl. Vinduerne er nyere et- eller torammede vinduer med tre ruder eller opsprosning. Af denne bygning ligger to fag på grunden til Troense Strandvej 44. På bagsiden er der langs skellet tilbygget er langt, smalt skur af sortmalet træværk, der ikke er omfattet af fredningen.

I det indre er baghuset indrettet til udhus med opbevaring og her er det gamle ildsted bevaret. Gulvene er nyere klinkegulve, væggene er gulmalede og loftet fremstår med synligt bjælkelag og brædder. Loftetagen fremstår uudnyttet og anvendes til opbevaring. Her er den ældre tagkonstruktion og det syede stråtag synligt.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens centrale beliggenhed på en af Troenses ældste hovedgader. Hertil kommer ejendommens disponering, hvor forhuset er beliggende parallelt med vejen. Grunden, der er lang og smal, er disponeret med en mindre forhave afgrænset mod vejen af en lav hæk. Dette gælder således også for Troense Strandvej 44, der dermed bidrager til fortællingen om Troenses oprindelse og anlæggelse, hvor helheden af forhuse med tilhørende, oprindeligt fritliggende, skure/baghuse er en vigtig del af det samlede miljø. Dette er et gennemgående træk for de fleste ældre ejendomme i Troense, og dermed udgør Troense Strandvej 44 en væsentlig del af det samlede, velbevarede landsbymiljø i Troense. Hertil kommer forhusets og baghusets samhørighed i materialer og udformning, der også harmonerer med naboejendommen Troense Strandvej 42. Herved fremstår de to bygninger som en bebyggelsesmæssig helhed, selvom bygningerne ikke længere ligger på samme matrikel.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til ejendommen som en integreret del af fortællingen om Troenses kulturhistorie, hvor de velplanlagte, små bebyggelser stod som en samlet ramme om avl og skibsfart. Dette kan ses i grundens disponering, beplantningen med æbletræer og bygningernes placering med et let aflæseligt hierarki bygningerne imellem, hvor forhusets repræsentative gadeside med savsnitgesims og fint forarbejdet hoveddør står i kontrast til baghusets afdæmpede og funktionelt betingede fremtoning. Hertil kommer den opstolpede, righoldige bindingsværkskonstruktion, der er karakteristisk for Fyn. Endvidere vidner den mod gaden ubrudte tagflade og de bevarede vinduer ud for skunkrummene om tagetagens tidligere funktionelle karakter, ligesom de ældre vinduer og de bevarede bygningsdetaljer afspejler bygningens alder og udvikling.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder og udvikling.

Den arkitektoniske værdi ved Troense Strandvej 44 knytter sig i det ydre til det fritliggende og velproportionerede langhus, hvis længde fremhæves af det regelmæssige bindingsværk og stråtagets store, næsten ubrudte flader. Udtrykket er enkelt og solidt, hvor den eneste dekoration begrænser sig til hoveddøren og overvinduet med bemaling og sprosseværk samt facadens savsnitgesims.

Baghuset præges af en funktionsbetinget enkelhed og danner en samhørighed med forhuset og Troense Strandvej 42 gennem den ensartede konstruktion, farve- og materialeholdning.

Læs videre om

• Broholm, Gudme
• Klintegården, Drejø
• Skjoldemose, Stenstrup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen