Trudsholm, Kirke Sonnerup

Trudsholm har muligvis sin oprindelse i en fæstegård ved navn Trustrup, som kronen i 1538 bortmageskiftede til kannikken i Roskilde, Christoffer Jepsen Ravensberg. Det er uvist, hvem der i 1551 lod hovedbygningen opføre. Fra 1776 var Trudsholm ejet af gehejmeråd Frederik Christian Rosenkrantz til Rosenholm, der ligeledes havde Ryegaard. Han døde i 1802 og hans arving, udenrigsminister Niels Rosenkrantz, oprettede et stamhus. Det skete 18. marts 1804 under navnet stamhuset Rosenkrantz, hvorunder Trudsholm blev lagt. Bygningen gennemgik en større ombygning i 1874. Trudsholm har været i slægten Rosenkrantz Scheel eje siden 1824.

Trudsholm ligger i det åbne land, på en borgbanke omgivet af en delvist vandfyldt voldgrav. Hovedbygningen er opført i én etage af rød, blank mur på en sokkel af delvist tilhuggede kampesten. Taget er et heltag af naturskiffer, med et stort udhæng. I tagfladen findes en række ældre, små støbejernsvinduer og i tagryggen sidder fem nyere skorstenspiber med sokkel og krave. I facaden er en ældre, tofløjet fyldingsdør med en enkel fordakning og årstallet 1874. I nordgavlen ses en nyere pladedør, placeret dybt i muren og i sydgavlen en nyere, tofløjet havedør med en ny muret terrasse foran. Vinduerne er alle ældre korspostvinduer, der fremstår dels umalede, dels med rester af en mørk bemaling. Alle vinduer har sålbænke af skiffer. I murværket omkring døre og vinduer ses spor af rundbuede stik fra tidligere åbninger. Indvendigt er en ældre grundplan delvist bevaret med stuer i den sydlige del og en delvis økonomiafdeling i den nordlige del hvor en bitrappe ligeledes ligger. Hovedtrappen er en enkel ligeløbstrappe, der er placeret midt i bygningen. Førstesalen har en lang gallerigang og mindre værelser, badeværelse og et par stuer. Tagetagen er indrettet med små kamre mens kælderen står tom. Alle overflader er ældre, herunder stuklofter og trægulve. Enkelte gulve er af nye brede planker. Af bevarede bygningsdetaljer er fyldingsdøre og gerichter samt et par ældre kakkelovne og i køkkenet et ældre forrammekøkken med bevaret støbejernskomfur.

Den miljømæssige værdi ligger i Trudsholms solitære placering i landskabet, med de delvist vandfyldte grave og grønne marker, der skaber en idyllisk og rolig atmosfære.

Trudsholms kulturhistoriske værdi knytter sig til de bevarede dele af kampestensfundamentet fra de oprindelige bygninger, samt til de spor i murværket, hvor rundbuede stik vidner om tidligere åbninger i hovedbygningen. Indvendigt kan den delvist bevarede grundplan vidne om den tidligere opdeling mellem herskabet og tyendet, herunder det ældre køkken, køkkentrappen og fadeburet i den ene ende, mens de repræsentative stuer er placeret i den modsatte ende

Den arkitektoniske værdi ved Trudsholm knytter sig i det ydre til det enkle og underspillede udtryk, med få detaljer og en fast takt af vinduer. Indvendigt findes værdi i grundplanen med de lange gange og stuer en suite. Hertil kommer de enkle overflader, med få detaljer som hulkelsprofil, der løfter loftet. Endvidere til de dobbelte fløjdøre samt de skråt skårne hjørner ved alle vinduesnicher, der hermed lader lyset falde længere ind.

Læs videre om

• Frihedsstøtten, Kirke Såby
• Lindholm, Gevninge
• Nederste Tadre Mølle, Kirke Såby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen