Trudsholm, Havndal

Trudsholm blev omtalt første gang i 1381. Trudsholm lå da på det gamle voldsted, Gammel Trudsholm, i strandengene nordfor det nuværende Trudsholm. I 1381 blev gården stillet som pant mod, at Christen Vendelbo udkøbte gårdens ejer af fangenskab. Christen Vendelbo var en af datidens mægtigste jyske adelsmænd. Han overtog siden ejerskabet af Trudsholm, men først i slutningen af 1400-tallet dukker Trudsholm igen frem i historien. Otte Krumpen overtog Trudsholm efter sin far. I 1520 satte Christian II (1481-1559) ham i spidsen for et felttog i Sverige. Indsatsen gjorde, at han blev slået til ridder og tildelt Helsingborg Len i 1521. Da oprøret mod Christian II brød ud i 1523 holdt Otte Krumpen sig stille tilbage, men valgte siden at gå over på Frederik I's (1471-1533) side. Selve voldstedet med de vandfyldte grave og volde blev anlagt af Otte Krumpen i 1521.De følgende hundrede år ejedes Trudsholm af Jacob Høg Bannerog Just Høg.

I 1623, overtog landsdommer Niels Krag Trudsholm. Han blev i 1649 optaget i rigsrådet, men døde allerede året efter. Trudsholm blev dog i slægten Krags eje. Niels Krag havde tre sønner, og det blev den yngste af dem, Kjeld Krag, der overtog gården efter sin far. Kjeld Krag fik sat et betydeligt aftryk på Trudsholm, da han lod den nuværende hovedbygning opføre følge sandstenstavlen over porten i 1651. Hovedbygningen blev opført over kældrene, der stammer fra en tidligere bygning opført i 1500-tallet. Tidligere var der opført et trappetårn på bygningens østside til højre for porten. Sporene efter tårnet ses i de tilmurede døråbninger i murværket, der der har givet adgang til tårnets trappe.

Den nordlige sidefløj og avlsbygningerne af bindingsværk blev opført under Peder Marsvins ejerskab fra 1726. Den nordlige fløj blev ligesom hovedbygningen opført oven på den ældre kælder, der stammer helt tilbage fra Otte Krumpens tid i 1500-tallet. Den sydlige fløj blev bygget af Tycho von Arenstorff omkring 1800.Trudsholm oplevede en omskiftelig tilværelse i store dele af 1800-tallet, indtil godsejer Jørgen Schwensen overtog den i 1885 og drev den indtil sønnen Christian Schwensen overtog ejerskabet i 1938. I 1964 solgte han den videre til direktør P. E. la Cour. Trudsholm er i 2016 fortsat i la Cour-slægtens eje

Følgende beskrivelse baserer sig på besigtigelse af hovedbygningen, og avlsgårdens sammenbyggede avlslænger mod øst, syd og vest samt de omliggende fredede arealer. Boligerne i den nordlige avlslænge blev ikke besigtiget, hvorfor disse ikke nærmere indgår i følgende beskrivelse.

Trudsholm ligger på en borgbanke ud til strandengene syd for Ajstrup Bugt i Mariager Fjord. Den store banke er omgivet af vandfyldte grave på alle sider og selve hovedgården er placeret på bankens vestlige del, hvorved den resterende del mod øst optages af et haveanlæg. Bygningsanlægget omkranser en stor gårdsplads, der er pigstensbelagt langs bygningerne og på tilkørselsvejen til hovedbygningens portåbning. På hver side af vejen er en række lindetræer og den resterende del af gårdspladsen er udlagt som græsplæne. Der er adgang til gårdsen ad en vej, der løber over en vold i voldgraven og videre gennem de vestlige avlslænger. Den trefløjede hovedbygning ligger langs gårdspladsens østlige side og forlænges af en lukkemur mod nord, og på de øvrige sider ligger de sammenbyggede avlslænger.

Hovedfløjen er elleve fag lang og opført i rød, blank mur over en kælder og bærer et stejlt heltag hængt med røde vingetegl. I rygningen sidder fire skorstenspiber med sokkel, bånd og krave. Bygningen hviler på en sokkel af tilhugne granitsyldsten og murfladerne afsluttes under tagudhænget af en bred, hvidkalket hovedgesims med tandsnit. Hovedgesimsen er omløbende og pryder tillige gavlene, der herover er vandret inddelt med lignende murede bånd af formsten. På gavle og langsider ses murankre med dekorativ udformning. I bygningens sydlige del er en pigstensbelagt portgennemkørsel med muret tøndehvælv. Hvælv og vægge er hvidkalkede. Over portåbningen er mod gården opsat en sandstenstavle med våbenskjold for Keld Krags fædrene og mødrene våben med årstallet 1651. Samtlige vinduer er sat i kurvehanksbuede muråbninger med hvidkalkede spejle over. Vinduerne er af varierede alder, hvoraf de ældste er fra midten og slutningen 1700-tallet. Vinduerne er primært korspostvinduer eller torammede vinduer med opsprossede rammer. I gavlene ses tillige enrammede vinduer med seks ruder. På østsiden er en ældre tofløjet dør med fyldinger, der er sat i rundbuet blænding med hvidkalket spejl. I fløjens sydlige del er en enfløjet fyldingsdør. I murværket ses også en del blændede vinduesåbninger. Hovedfløjen er på gårdsiden sammenbygget med to lavere sidefløje, og gårdrummet herimellem er pigstensbelagt. Den nordlige sidefløj er et toetagers bindingsværkshus af sortopstolpet tømmer med rødkalkede tavl. Sidefløjen bærer et afvalmet heltag af røde vingetegl. I rygningen sidder to ældre skostenspiber med sokkel og krave. Vinduerne er både ældre og nyere, traditionelt udførte torammede vinduer med seks ruder i hver ramme. Vinduerne er hvidmalede. Dørene ind til sidefløjen er sorttjærede revledøre. Den sydlige sidefløj er en etage høj og grundmuret. Mod gården står fløjen i rød, blank mur, mens de øvrige sider er berappede og kalket røde. Murværket afsluttes under tagudhænget af en muret, hvidkalket gesims. Sidefløjen bærer et halvvalmet tag hængt med røde vingetegl. I rygningen sidder to ældre skorstenspiber med sokkel og krave. Vinduerne er ældre torammede vinduer med seks ruder i hver ramme, der alle er hvidmalede. I siden mod gården er fire sorttjærede revledøre.

I det indre er hovedfløjen i stueetagen nord for porten indrettet med en gårdvendt gang mod øst, der giver adgang til en gavlvendt spisesal mod nord, en hall anlagt i forbindelse med hoveddøren og en gennemlyst salon i syd mod portgennemkørslen. Fra gangen er der også indgang til to værelser, der vender mod den store gårdsplads i vest. I gangen umiddelbart udenfor spisesalen leder en barok toløbstrappe til første etage. Trappens gelænder har dokkerbalustre og profileret håndliste. Første etage er præget af en planløsning lig den i stueetagen. Her giver gangen adgang til en række mindre rum i nordgavlen og en række stuer, der vender mod den store gård i vest samt mindre værelser og en sekundær trappe i fløjens sydlige. Den sekundære trappe giver adgang til en separat lejlighed i mezzaninetagen syd for portgennemkørslen. Lejligheden har forbindelse til en høj kælder under hovedfløjens sydlige del. Denne del af hovedfløjen står med en ældre enkel og traditionel materialeholdning: bræddegulve, klinkegulve, berappede og kalkede vægge, pudsede lofter og enkelte synlige loftbjælker med kopbånd. I kælderen er også et velbevaret ældre forrammekøkken og et brændekomfur. Hovedfløjen har en ældre og traditionel materialeholdning med indretning overvejende fra barokken og klassicismen. Her ses gulve af ølandsfliser og planker, pudsede vægge og pudsede lofter med stukkatur samt bræddelofter med synligt bjælkelag. De barokke fyldingsdøre har oprindelige lukketøj og kraftigt forkrøppede og underskårne gerichter samt store, svungne overstykker. De pudsede vægge i stuer og sale har brystnings- og lysningspaneler og der er også ovnnicher med stukkatur. Nogle vægge står med overkalket bindingsværk, og der ses tillige fint udskårne kopbånd udsmykket med løvehoveder og volutter. En stor del af vinduerne har rundposte og hulposte med tilhørende tværposte samt anverfere og stormkroge fra omkring 1900.Hovedfløjens tagetage er uudnyttet og den ældre tagkonstruktion er synlig. I den nordlige gavl ses en oprindelig kamin, mens der mod sydgavlen er bevaret to mindre pigeværelser. Der er fast undertag. Fra hovedfløjen er der indgang til den nordlige sidefløj i begge etager. Den nordlige sidefløj er omkring 1960 indrettet med opholdsrum køkken, bryggers, værelser, kontor og entré. Interiøret af er præget af en traditionel materialeholdning med gulve af ølandsfliser, pudsede og malede vægge og malede bræddelofter med synligt bjælkelag. Flere steder ses øksemærker fra tilvirkningen af tømmeret. Hertil kommer to barokdøre med fornemt udskårne fyldinger.

Der er kælder under både hovedfløj og en del af den nordlige sidefløj. Kældrene anvendes til opbevaring, og materialeholdningen er ældre og traditionel med pigstensgulve, kampestensvægge samt bræddelofter med kraftige, synlige tømmerkonstruktioner. Den sydlige sidefløj står med dele af en ældre indretning herunder skillevægge og ældre gulve af tegl lagt i sildebensmønster, beton- og bræddegulve. Væggene er kalkede. Der er ligeledes bevaret et ældre ildsted dog uden bevaret skorstenspibe. I avlsgården er alle længer er sammenbyggede, og gårdrummets østlige side mod nord lukkes af en hvidkalket lukkemur med murkrone af røde vingetegl. Avlslængerne mod vest og nord, herunder agerumsladen, hviler på en sokkel af marksten og er opført af sortopstolpet bindingsværk. Kendetegnende for alle bindingsværkslængerne er det kraftige tømmer med tæt satte stolper, fodremme og lange samt korte skråbånd. Længerne nord for indkørslen til gårdspladsen bærer halvvalmede stråtage med lyngmønning. I tagfladerne mod gården ses flere høgab, der alle lukkes med sorttjærede revleluger. I rygningen på beboelseslængen er tillige en ældre skorstenspibe med sokkel og krave. I staldlængerne mod vest og nord er der små sortmalede, enrammede vinduer med sprosser og der er ældre sorttjærede revledøre og porte. I beboelseslængen mod nord er der traditionelt udførte, torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Vinduerne i beboelseslængen er malet hvide.

Agerumsladen bærer et eternittag, hvori der ses fire sorttjærede trækviste og midtfor en bindingsværksgavlkvist. I ladens langside mod gården er små sorttjærede luger, en revledør og en revleport, der alle er sorttjærede. Agerumsladen, der er højere og bredere end de øvrige avlslænger, er opført i samme materialer som de øvrige bindingsværkslænger. Ladens frie gavl mod nord har en let udkraget og bræddebeklædt parti øverst, der bæres af knægte. I samme gavl er en stor, rundbuet revleport med sorttjærede fløje. I både gavle og langsiderne ses runde, murede udluftningshuller, der er fremhævet med rød kalkning. Lignende udluftningshuller ses også i avlslængerne. Længerne mod syd og sydøst er grundmurede. De er hvidmalede mod gården og står i blank mur på de øvrige sider. Disse længer har teglhængte heltage af røde vingetegl. De grundmurede avlslænger mod syd og sydvest har støbejernsstaldvinduer og den sydlige længe har en moderne køreport mod gården.

I agerumsladens indre er den oprindelige højremskonstruktion synlig, stolperne hviler på kraftige fodremme. Laden er opdelt omtrent på midten af en trævæg i fuld højde. Kørevejen i ladens østlige sideskib er friholdt gennem hele bygningen og de enkelte gulve til afgrøder er bevaret. Gulvet er lerstampet, væggenes tavl er let kalkede og tagkonstruktionen er synlig. Avlslængen mod vest står i det indre med en ældre og traditionel materialeholdning: lerstampede, kalkede vægge, en delvis forstærket bærende konstruktion og en ældre, synlig tagkonstruktion. Undersiden af ståtaget er synligt og er på traditionel vis bundet på. Både den sydøstlige og den sydlige avlslænge har en nyere indretning i det indre. Den sydøstlige længe har fungeret som kviestald og har bevaret staldinventar med båse, køregang og grebning. Der er støbte gulve og pudsede, kalkede vægge samt glatpudset loft. Den sydlige længe har en delvis bevaret tagkonstruktion, der er suppleret med en ny, bærende stålkonstruktion, hvorved der er dannet et stort åbent rum op til de øverste hanebånd. Ydervæggene er malede og gulvet er støbt.

Den miljømæssige værdi ved Trudsholm knytter sig til anlæggets beliggenhed på det store voldsted omgivet af vandfyldte grave, nær de åbne strandenge ud til Mariager Fjord. Avlsgårdens lange bygningskroppe danner en imponerede ramme og ankomst til herregården og indrammer også det store, åbne gårdrum, der omgiver indkørslen. indkørslen danner en akse op til hovedbygningen, der således udgør et naturligt omdrejningspunkt i herregårdsmiljøet.Der knytter sig endvidere stor miljømæssig værdi til ankomsten til Trudsholm, hvor agerumsladen og den vestlige avlslænge rejser sig af voldgraven på høje kampestensfundamenter, hvor de effektfuldt spejles i vandoverfladen. På gravens anden side modsvares længerne af de store lindealléer, der indrammer ankomstvejene til Trudsholm.

Den kulturhistoriske værdi ved Trudsholm knytter sig til det samlede anlæg bestående af hovedbygning og avlsgård beliggende på det store voldsted omgivet af vandfyldte grave og volde. Både bygninger, voldsted, grave og volde afspejler herregårdens lange udviklings- og ombygningshistorie. Dette ses dels i selve voldstedet og dels i udformningen af de enkelte bygninger samt i de mange spor i murværket efter ombygninger.Den kulturhistoriske værdi ved voldstedet, voldene og de vandfyldte grave knytter sig til anlægget som en befæstet bolig, hvilket afspejler den anlæggets etablering i begyndelsen af 1500-tallet, hvor landet endnu var præget af ufredstid. Her gav voldstedet mulighed for forsvar mod angreb. Trudsholms beliggenhed i det vandrige område nær Mariager Fjord har både haft forsvarsmæssig og driftsmæssig betydning. Således har man i forsvarsøjemed kunne forsyne gravene med vand fra de lave strandenge, og idet gården med stor sandsynligvis oprindeligt var en studegård, kunne man udnytte engene som foderressource samt opdyrke de højere liggende agre.

Hovedbygningens kulturhistoriske værdi ligger i det ydre i dens velbevarede fremtræden som en renæssanceherregård karakteriseret ved et trefløjet anlæg i en og to etager, hvoraf en del af hovedfløjen og nordfløjen er bygget over ældre kældre, der antagelig er fra begyndelsen af 1500-tallet. Hovedfløjen er endvidere karakteristisk for renæssancens herregårdsbyggeri ved at være opført i røde teglsten med stejlt, teglhængt heltag samt murede gesimser og bånd af formsten. Opførelsestidspunktet for hovedfløjen på Trudsholm, 1654, er værd at bemærke, idet hovedbygningen blev opført i overgangsperioden mellem adelsvældet og enevældet, en politisk udvikling, der også afspejlede sig i bygningskunsten, hvor den festlige renæssancestil blev afløst af den mere tunge og alvorsfulde barok. Hovedfløjen på Trudsholm tilhører så absolut sidste fase i renæssancens herregårdsbyggeri, ligesom dens bygherre tilhørte det gamle aristokrati.

Herregårdens civile præg uden forsvarsmæssige foranstaltninger ses tydeligst af de store vinduer, der sidder i kurvehanksbuede stik og af manglen på vægterloft med skoldehuller og skydeskår. Hertil kommer de opsprossede korspostvinduer fra barokken, der muligvis er samtidige med interiøret. Hovedfløjens højde, dens dekorative elementer og de store lysgivende vinduer viser i det ydre at denne fløj var forbeholdt herskabets repræsentative og private gemakker. Endelig kommer de store, ubrudte tagflader, der vidner om at tagetagens oprindeligt anvendtes til opbevaring og ikke til bolig som de øvrige etager nedenunder. Den kulturhistoriske værdi ved hovedbygningens sidefløje knytter sig i det ydre til deres lavere taghøjde, den mere ydmyge materialeholdning i bindingsværk og grundmur samt de mindre vinduer og simplere døre. Sidefløjene underordner sig således hovedfløjen og afspejler herved i det ydre, at de sekundære og funktionsbetingede funktioner var placeret i denne del af hovedbygningen. I hovedbygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til opdelingen i herskabets repræsentative og private gemakker samt adskillelsen fra domestikrummene, der var beregnet til tyendets arbejde. Dette afspejles både i rummenes placering og i deres udstyr. Herskabets gemakker ligger i hovedfløjens høje stueetage mod nord og på første sal. Dette gør at opholdsrummene er lysfyldte og har udsyn over omgivelserne. Den detaljerige aptering med den traditionelle materialeholdning og fornemme forarbejdning afspejler endvidere herskabets liv og stand som den herskende klasse i datidens samfund. Interiøret i hovedfløjen er særligt præget af barokkens stiludtryk, hvilket særligt ses i hovedtrappens kraftige dokkerbalustre, barokke fyldningsdøre med stærkt forkrøppede gerichter, dørenes store, svungne overstykker samt brystningspanelernes fyldinger. Rummenes varierende udformning af overflader og bygningsdele vidner om de stilmæssige forandringer, som har præget interiørerne. Eksempelvis synes gangenes bræddelofter med kraftigt, synligt bjælkelag, de overkalkede bindingsværksvægge, de dybe vinduesnicher og de fornemt udskårne, volutsvungne kopbånd at stamme fra sen renæssance, mens den store sals fint forarbejdede panelering, pudsede vægge og lofter med stukkatur samt de detaljerige ovnpladser være kommet til i klassicismen. I tagetagen knytter den kulturhistoriske værdi sig til de store åbne rum med ældre, synlige tagkonstruktion. Her ses tillige dele af en oprindelig kamin i den nordre gavl, hvor eventuelle vagtposter har kunnet holde varmen, mens de holdt vagt med udsyn over det omgivende landskab. De bevarede værelser mod sydgavlen vidner om tyendets boligforhold før i tiden.I kælderen knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre trapper, pigstensbelagte gulv, kampestensvæggene, de kraftige bærende konstruktioner af stolper og dragere samt bræddelofterne. Hertil kommer det ældre forrammekøkken med støbejernskomfur. Kælderens rum med enkle, slidstærke overflader vidner om etagens funktion som opbevarings- og funktionsrum. Dette viser sig eksempelvis i trappeforbindelsen, der ligger i den nordlige sidefløj, hvor tyendet har kunnet hente varer, der skulle opbevares køligt i kælderen.I den nordlige sidefløjs indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede del af den ældre grundplan og etageadskillelsen. I interiøret vidner særligt fyldingsdøre med beslåning i renæssancestil, loftets brede planker med tilvirkningsspor samt det kraftige bjælkelag om bygningens oprindelse i 1700-talles første halvdel med genbrug af bygningsdele fra ældre bygninger, der sandsynligvis har ligget på stedet. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til at funktioner som køkken, bryggers og opbevaring endnu er placeret i sidefløjene.

Den kulturhistoriske værdi ved den sydlige sidefløj knytter sig i det indre til den traditionelle materialeholdning med brædde- og betongulve og kalkede vægge samt til de bevarede dele af de ældre ildsteder, der vidner om bygningens funktionsbetingede oprindelse.Den kulturhistoriske værdi ved agerumsladen knytter sig i det ydre til det rige bindingsværk, der fremtræder som et fornemt eksempel på bindingsværk fra 1700-tallet. Særlig karakteristisk er de to rækker af løsholter og forekomsten af fyldtømmer i form af korte skråbånd i de midterste rækker af tavl. Hertil kommer de talrige lange skråbånd, der har stabiliseret konstruktionen ved stærk vindpåvirkning. Udover den bevarede portåbning i den nordre gavl, der har givet mulighed for at køre ind i laden, formidler de mange luger og de karakteristiske, rødkalkede udluftningshuller i gavle og langsider tydeligt ladens oprindelige funktion som oplagringsplads for godsets afgrøder.

I agerumsladens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af ladens højremskonstruktion. Agerumsladen er en treskibet konstruktion, hvor højremskonstruktionens to langsgående, åbne skillevægge oprindeligt har inddelt rummet i midtskibet, midtergulvet, og to smallere sideskibe, agerummet, der ligger ud mod gårdspladsen og baggulvet langs den modsatte side. Agerummet har gjort, at man har kunnet køre afgrøderne til oplagring på midter- og baggulv.Den kulturhistoriske værdi ved avlsgården knytter sig til bygningernes konstruktion i både bindingsværk og murværk, der vidner om dens tilblivelse over flere århundreder. Laden og staldenes alder afspejler sig i det rige bindingsværk fra 1700-tallet, der står overfor kvie- og kostaldens nyere konstruktioner i grundmur. Murværket og dets enkle udformning med få dekorative elementer i form af hovedgesimserne afspejler bygningens opførelsestidspunkt i slutningen af 1800-tallet, hvor landbruget oplevede en vækst og fremgang og derfor opførte nye mere funktionelle bygninger.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til det samlede anlæg som et fornemt eksempel på en herregård fra den sene del af renæssancen. Hovedbygning og længer fremstår som et homogent hele i kraft af disponeringen af hovedbygning og avlslænger, der omkranser den store gårdsplads. Den enkle materialeholdning i rød grundmur og bindingsværk samt tagfladerne i tegl og strå tjener også til at sammenbinde bygningsanlægget.

Den arkitektoniske værdi for Trudsholms hovedbygning knytter sig i det ydre til den forholdsvise enkle renæssancehovedbygning, hvis lange, toetages bygningskrop med granitstenssokkel, mure i røde tegl og røde vingetegl på de næsten, ubrudte tagflader giver en kompakt bygning med en yderst homogen fremtræden. Selvom bygningen ikke er symmetrisk, giver vinduernes rytmiske placering og rygningens jævnt fordelte skorstenspiber et roligt og afbalanceret udtryk. Bygningen fremtræder forholdsvis enkel og nedtonet og de eneste dekorationer er de buede stik over vinduerne samt gesimser og vandrette bånd på gavle og langsider. De hvide korspostvinduer med spinkle sprosser står i smuk kontrast til det djærve, røde murværk. Endelig er den markante portåbning sammen med gavlene og de murede bånd vigtige elementer, der medvirker til at skabe en harmonisk og helstøbt hovedbygning.

I hovedbygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig i særlig grad til alle de repræsentative rums intakte interiører i hovedfløjen, hvoraf en del er udført i barokstil. Dette skyldes i særdeleshed den traditionelle materialeholdning og alle ældre samt traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer. For hele hovedbygningen gælder det, at stemningen varierer fra rum til rum alt efter materiale- og farveholdning, hvorved interiøret modsvarer det ydres herskabelige og magtfulde udtryk. I agerumsladen knytter den arkitektoniske værdi sig til den store bygnings sluttede og helstøbte form. Bygningens imponerende format fremhæves af det rige og regelmæssige sortopstolpede bindingsværk og de store tagflader, der mod gården kun brydes af gavlkvisten og de øvrige mindre kviste. Hertil kommer ladens brede gavle, hvor de røde udluftningshuller både i form og farve står i kontrast til bindingsværket.I avlsgården knytter den arkitektoniske værdi sig til de lange sammenhængende længer i bindingsværk og grundmur, hvor tagenes ubrudte flader og den enkle materialeholdning er med til at sammenknytte længerne til et harmonisk hele. Af særlig arkitektonisk værdi er agerumsladens og den vestlige avlslænges facader mod ankomstvejen i vest. De lange længers fornemme og rige bindingsværk med de særegne rødkalkede, runde udluftningshuller udgør et enestående og imponerende syn.

Læs videre om

• Nørrejyllands Tøjhus, Randers
• Ridehuset, Randers
• Vestergrave 48, Randers

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen