Tryggevældestenen er en runesten fra ca. 900-950. Stenen omtales første gang i 1597, hvor den stod i Tryggevælde borggård, flyttet dertil ca. 1550 af lensmanden Wobislaw Wobitzer. Det er uvist, hvorfra den kom, men det siges, at den tidligere stod på en nærliggende høj (Keyserhøyen/Kishøj eller en høj på Hårlev Kirkegård). Tryggevældestenen er opbevaret i Nationalmuseets runehal. Den er velbevaret, men er efter indskriftens tid forsynet med fem større huller, som man formentlig har boret, da man ville flytte den. Stenen består af granit og er 325 cm høj, 124 cm bred og 30-45 cm dyb.
Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra tidlig vikingetid, lyder: "Ragnhildr, systiR Ulfs, satti stæin þannsi ok gærði haug þannsi æft, ok skæið þessi, Gunnulf, ver sinn, glamulan mann, sun Nærfis. FāiR verða nū fǿddiR þæim bætri. Sā verði at ræddi(?) es ælti(?) stæin þannsi eða heðan dragi."
Oversat lyder indskriften: "Ragnhild, Ulfs søster, satte denne sten og gjorde denne høj og denne skib(s-sætning) efter Gunulf sin mand, en glammende mand, søn af Nærve. Få bliver nu født bedre end han. Han skal blive en ræte som ælti denne sten eller slæber den herfra."
Berømmelsen af den døde er metrisk formet med stavrim. Indskriften afsluttes med en forbandelsesformel (værneformel) ligesom den nært beslægtede Glavendrupstenen, der har samme rejser og muligvis samme rister. Betydningen af verbet ælti og personbetegnelsen ræte er omstridt.
