Tuborgs Administrationsbygning ligger på Strandvejen 54 i Gentofte Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Beskrivelse

Tuborgs Administrationsbygning, indgangspartiet med to portsøjler og granitkuglerne foran bygningen samt dele af belægningen omkring bygningen (1913 af Anton Rosen), beliggende Strandvejen 54, Gentofte Kommune.

Bygningshistorie

Tuborgs administrationsbygning, der ligger centralt på Strandvejen i Hellerup, blev opført i 1913 som erstatning for ældre administrationsbygning, der var blevet for lille. Arkitekten var Anton Rosen, der er en af de få danske arkitekter, der virkede i den såkaldte jugend eller art-nouveau stil, der var populær i årene omkring 1900. Kravene til arkitekten fra Tuborgs side var mange: den nye administrationsbygning skulle således have plads til både kontorer, laboratorier, et par tjeneste-lejligheder samt en stor hal, hvor de mange, der ofte besøger fabrikken, kunne samles og straks få indtryk af virksomheden. Anton Rosen løste opgaven ved at tegne en stor kvadratisk bygning i to etager med parterre og udnyttet tagetage – fordelt på fire længer med en dobbelthøj, vertikal midterhal. Bygningen blev opført i solide og kvalitative materialer og med et væld af dekorative detaljer, der fremstår som en meget særegen blanding af jugendsstilens ornamentik, kombineret med referencer til samtidig engelsk og ældre dansk og arkitektur. Med afviklingen af Tuborg Bryggerierne i nyere tid er administrationsbygningen blevet overflødig og står nu tom. Beskrivelse Administrationsbygningen er placeret helt ud til Strandvejen og danner med et par imposante portpiller og granitkugler den markante adgang til det område, der tidligere rummede Tuborg Bryggerierne, men i dag er bebygget med nyt lejligheds- og erhvervsbyggeri. Bygningens egentlige facade er orienteret mod syd, vendt mod de besøgende og fabrikkens ansatte. Her er indgangspartiet markeret ved en centralt placeret, ganske spids gavlkvist, omkring hvilken facadens to sider er opbygget med en karakteristisk asymmetri. I den vestlige endes ses således en karnap, mens den østlige del er domineret af et stort vindue og et lavt, rundt hjørnetårn med personaleindgang. Administrationsbygningens øvrige facader har en mere symmetrisk opbygning med rækker af store, rundbuede vinduer i underetage og første sal og derover tagkviste og ovenlysvinduer, som er etableret ved husets opførelse. Dog er hjørnemotiverne på nord- og østfacaden varieret alt efter de bagvedliggende rums funktion. Terrænet falder en smule mod havnen, hvilket betyder, at parterreetagen ligger i kælderniveau mod Strandvejen, medens etagen mod øst er i terrænniveau. Materialevalget i bygningens facader er gule teglsten og i sig selv en del af den arkitektoniske udsmykning. Anton Rosen skriver herom: Hvad bygningens ydre angår, skal jeg bemærke, at man var enig om, at bygningen af hensyn til de omliggende gule fabriksbygninger måtte opføres af mursten af samme farve som anvendt i disse. Det var i mine øjne et utaknemmeligt materiale, såfremt de anvendtes på samme måde, som det var sket i fabriksbygningerne. Jeg valgte derfor at opmure facaderne af gule håndstrøgne munkesten og forsøgte derefter ved skuring med molersten og gule mursten at tilvejebringe en varm smuk farvetone, hvilket formentligt er lykkedes. Anton Rosen har herudover styrket bygningens udtryk af soliditet ved at benytte en anseelig mængde granit, zinkinddækninger og -udsmykning, kobber og munke- og nonnesten på de lave støttemure. Tagfladerne er belagt med grå og blådæmpede vingeteglsten. Over centralhallens tag ses enslags kiggenborg, d.v.s. en udsigtspost, kronet af et spinkelt ståltårn. Adgangen til bygningen sker ad en sekstrins granittrappe med balustrade og jernrækværk. Administrationsbygningens indre er opbygget omkring den dominerende centralhal, der strækker sig op gennem bygningens fire etager og krones af et stort ovenlysvindue. Placeret omkring hallen ligger de tidligere administrationskontorer: I det sydvestlige hjørne de tidligere direktør- og brygmesterkontorer. Mod vest, og en filade med direktørens kontor, en række mindre kontorer, alle udstyret med kassettelofter. I nordfløjen det store, tidligere bogholderilokale, flankeret af et par mindre rum og i østflø-jen det store, tidligere ekspeditionslokale, beregnet til indenrigsekspedition. Begge disse rum er som småkontorerne forsynet med kassettelofter i lakeret træ. På modsatte side af direktørens kontor ligger det store lokale, der var bestemt for indenrigsekspeditionen. Det har været afskærmet med glasruder, men er nu åbent, men forsynet med en skydedør. Hvor nedgangen til parterreetagen midt for centralhallen er æstetisk gennemarbejdet for at frembyde respekt fra de udefrakommende, er trappegangen til de øvrige etager langt mere beskeden, såvel i dimension som i udsmykning. På første sal ligger rækker af kontorer samt mod vest det store direktionslokale, indrettet af Sven Risom i 1916. Kontorerne her har tidligere været indrettet til værelser for en del af kontorpersonalet. Langt de fleste kontorer er bevaret i deres oprindelige form og med de originale vægpaneler. Enkelte steder er der anbragt en let skillevæg, f.eks. på 2. sal, hvor personalet i bygningens seneste periode havde spisestue. Samlet set fremtræder Anton Rosens administrationsbygning som en solid erhvervsejendom, enkel i sin klump, men med meget bevidste valg af løsninger i detaljeringen. Samtidig rummer bygningen detaljer og en idérigdom i udformningen, som er karakteristisk for Rosen. Bygningen er udvendig og indvendig præget af en stor viden om og kærlighed til de mange forskellige materialer og materialebearbejdning, der er benyttet rundt omkring i bygningen. Indendørs er forhallens gulve og trapper således belagt med Ølandsfliser, der er fresco bemalinger i trappeopgangen, jernbeton med grov væg- og loftpuds, der afgiver en smuk overflade for hvidtningen i centralhallen er i brystningshøjde væggene malet i mørkgrøn, metallignende farve, der forsøgsvis er fremstillet ved olielasuring på bronzeret underbund. Denne bemaling på den meget ujævne vægpuds virker smukt og giver stoflig karakter; den afsluttes med en guldbronceret frise; herover hvælver det store hvidkalkede rum sig, kun dekoreret ved blomsterne i kasserne under 1. og 2. sals vinduer om sommeren Petunia med en rigdom af store, stærkt blå blomster, om vinteren Vinca.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links