Faktaboks
- Kommune
- Sønderborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 411246
- Sted- og lokalitetsnummer
- 230101-17
- Anlæg
- Tuegrav, Jernalder (dateret 375 e.Kr. - 1066 e.Kr.)
Tuegrav, Nygaard (#1)
højen set fra nord
tuegraven set fra nord med kampesten v østlige højfod
østlige højfod med kampesten
Original fredningstekst
Til matr. nr : afd.32 (art.nr.1, pcl.29/10, kortbl.2) Tuegravsamling. Et areal på ca. 100 x 100 m uden om terrainets højeste punkt bør fredes og ikke senere beplantes; på dette fredningsværdige areal ligger ca. 30 grave afgrænset som det synes af en grøft eller afsats, særlig tydelig mod nord.- (Fotografi pl.VI. Udgravet 1942 se j.nr. 78/42, C24622. Glob og Althin har iflg. Raben på denne plads gravet nogle høje ud, vist ca, år 1952-53.-Rabens tillæg til sognebeskrivelsen har denne plads som nr. 11-24 og nævner at der er 14 små- høje). Se kort 10. (Kort III, sb. 17) Tekst til fredningsdokument: Tuegravplads, Indenfor et areal på 100 x 100 m ligger ca. 30 grave afgrænset dels af grøft, dels af afsats der er særlig tydelig mod nord.
Undersøgelseshistorie
- 1920
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Topfladen af en naturlig Banke og noget nedad dennes nordøstre Skrænt ligger her en stor Gruppe af tæt sammen liggende smaa Høje eller Tuer. De største af dem er 4-6 m i Tværmaal, 0,50-0,75 m høje. Men Flertallet er mindre, mange saa smaa, at de kun kan betegnes som lave, runde Tuer. Det er for de mindstes Vedkommende neppe muligt uden Gravning at konstatere, om det virkelig drejer sig om opkastede Gravtuer eller kun om naturlige Hævninger i Skovbunden. Men Antallet af dem, der ved deres regelmæssige, cirkelrunde, jævnt kuplede Form tydeligt erkendes som rigtige Høje, er mindst 16. Fotografiet øverst paa Pl. VI viser nogle af disse utvivlsomme Høje. I Randen af flere af dem ses eller føles Sten, der synes at danne ringformede Indfatninger. - Gruppen har stor Lighed med de især i Lolland-Falsters Skove forekommende Grupper af ganske smaa Høje. I tæt Ungskov. Bevoksning: 1984: Græs, Løvtræer og Nålekrat/-træer
- 1920
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1943
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1955
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidIndenfor et areal på 100 x 100 m ligger ca. 30 grave. Afgrænset dels af grøft, dels af afsats, der er særlig tydelig mod nord. Bevoksning: 1984: Græs, Løvtræer og Nålekrat/-træer
- 1955
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1955
- Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotR II-24/ktb. Nørreskoven I: Tuegrave (grå) samling af småhøje, dels med, dels uden sten. Ialt 19 tuer, sml. nr. 45-50. R 45-50/ktb. Nørreskoven I: Tuegrave (grå) ialt ca. 20, s. kart. nr. 11-24.
- 1959
- Museal udgravning - Moesgård Museum4 høje udgravet af P.V. Glob [ikke identificeret]. Høj 6: ca. 6,2 m i diameter, ca. 0,5 m høj. Rester af randstenskreds. Under en stenlægning midt i højen fandtes en brandblet med brændte ben af 3 stykker jern. Høj 8: ca. 5,5 m i diameter, ca. 0,5 m høj. 3 sten i den sydlige kant, ellers ingen spor af randsten. Under højen en brandplet med brændte ben, 12 jernfragmenter samt et stykke forarbejdet flint. Høj 9: ca. 5 m i diameter, 0,4 m høj med rester af 2 randstenskæder. I højen en sten ca. 0,8 x 0,8 m, der syntes at være gravet ned fra et højere niveau. I bunden af højen et brandlag med brændte ben, lidt jern og et lerkarskår, spredt i højen lidt forarbejdet flint. Høj 12: ca. 5 m i diameter, ca. 0,4 m høj. Delvis bevaret randstenskæde samt spor af endnu en kreds. Sekundært nedgravet i højen fandtes en sten ca. 0,9 x 0,6 x 0,6 m. I bunden af højen en brandplet med brændte ben og forrustede jernfragmenter. I højen talrige flintafslag og en knusesten af flint. Anlæg 13: stensætning af 7 større sten. Undersøgelsen viste at stenene havde været en del af et større hele bestående af store fritstående sten uden højfyld imellem. Der fandtes 3 randskår og talrige flintafslag.
- 1959
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1984
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. Arealet er delvist afgrænset som i beskrivelsen. Opmåles i marts/april. Bevoksning: 1984: Græs, Løvtræer og Nålekrat/-træer
- 1985
- Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
- 1986
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorOpmåling af tuegravpladsen.
- 1988
- Uspecificeret museal aktivitet - Haderslev MuseumHøje, yngre jernalder. Undersøgelse ved P.V.Glob.
- 2008
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
- 2016
- Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse for at udarbejde fredningstekst. Tuegrav 0,80 - 1,0 m høj, 6,5-7 m i diameter. Jævn overflade, to større kampesten på østlige højfod: 0,8x0,45 m og 0,8x0,8 m store. Tuen er bevokset med lidt bregner og mos. I 1943 udgravede Jens Raben tre af tuerne og denne grav kan være identisk med tue nr. 3 i hans udgravningsnotater fra 1943.
- 2016
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
- 2016
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
Tuegrav
Tuegrave er brandgrave dækket af en lav jordhøjning og forbindes ofte med de store gravpladser fra førromersk jernalder (ca. 500-1. f.v.t.), hvor gravskikken var særlig udbredt. Midt i tuegraven var den døde gravlagt efter at være blevet brændt på ligbålet, og omkring den nedsatte urne var en lav gravhøj rejst. Læs videre her.
Jernalder
Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.
