Tulipanhuset ligger på Zytfensgade 3 i Dragør Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

På denne grund lå i 1840 en ældre bindingsværksbygning på otte fag med lerklinede tavl og stråtag. Ejendommen ejedes af lods Cornelius Rasmussen Palm, der havde overtaget den i 1836. I 1842 påbegyndte han en omfattende ombygning, hvorved de fire østre fag af den gamle bygning blev nedrevet og erstattet af seks grundmurede fag med tegltag. Adgangen til huset fandt sted fra gaden i det østligste fag. I 1850 fjernede han den sidste del af det gamle bindingsværkshus og i stedet blev opført endnu seks grundmurede fag; disse med noget større dybde end de seks østre fag. Hele bygningen var forsynet med tegltag; vinduerne til gaden havde skodder, træværket var malet med oliefarve. I 1857 blev der foretaget endnu en ændring, idet forstuen med indgangen fra gade flyttede til den nuværende position; på loftet var nu indrettet et gavlværelse mod øst. Kvisten over indgangspartiet stammer nok fra samme tidspunkt, selv om den ikke nævnes i kildematerialet. Siden er bygningen ikke ændret væsentlig i det ydre; vinduesskodderne til gaden er dog fjernet, men stablerne hertil ses stadig. Bygningen har altid været indrettet til beboelse; i 1851 nævnes tillige et vævekammer. Ifølge en fundats, oprettet af Emma Grubb og Anna Bahr, der købte ejendommen 1906, tjente huset op til 2008 som fribolig for ældre dragørborgere.

Beskrivelse

Zytfensgade hed tidligere Tulipangade. Gaden er særligt bred i forhold til andre gader i det gamle Dragør , fordi det skulle være muligt at køre ned til stranden og vende med en hestevogn. Strandkanten var nemlig ved den nuværende gade, Strandlinien. Bygningen ligger øst-vest på en stor indhegnet grund, som går ned til Strandlinien, og har langsiden og indgangen ud mod Zytfensgade. Huset er ni fag langt og er relativt dybt; det er endda yderligere dybt i de seks vestligste fag. Over en sorttjæret sokkel, hvori der er kampesten, er bygningen grundmuret, filtset og gulkalket og afsluttes foroven af en retkantet, hvidkalket gesims, der føres hen under forstuekvisten midtpå, som et fladt bånd. Herover er det store heltag med røde vingetegl med en kvartvalm i gavlen; herunder et hvidkalket gesimsled. I kippen to skorstene med sokkel og krave. I tagfladen mod haven er to jerntagvinduer. Over hoveddøren er, som nævnt, en muret forstuekvist med et torammet vindue. Midt på bygningen er en såkaldt vinterdør, som er en bislagagtig udbygning foran hoveddøren. Det var meningen, at man kunne tage vinterdørene ned som sommeren. Yderdøren i bislaget er tofløjet, med fem fyldinger og dobbelte slaglister. Vinduerne, både mod gade og have er torammede med tre ruder i hver ramme. Mod gaden er de forsynet med skoddestabler, fjedre og gliphager, men skodderne er borte. Mod haven er to nyere havedøre med ruder i overdelen. Den indvendige, oprindelige hoveddør er tofløjet med fem fyldinger og er forsynet med gammel bukkehornshængsling med stabler direkte på væggen. Over døren er et overvindue med buede sprosser. Fra forstuen er til venstre opgang til loftetagen ad en indklædt trætrappe fra 1857. Lige frem kommer køkkenet, der strækker sig over flere fag mod haven. Til venstre er en stor, gennemlyst stue på fire fag. Til højre er et soveværelse mod gaden og i gavlen op mod naboen er indrettet bryggers og bad. På loftsetagen er et værelse ud mod strandsiden, og et toiletrum ud for trappereposen, mens resten af loftet er disponibelt rum. Alle overflader, såsom nyere plankegulve og flisegulve, samt vægbeklædning og pudsede lofter stammer fra en større istandsættelse i 2009. Der er en del ældre fem-fyldingsdøre og en enkelt gammel dør med glas, indrammet af pyntelige sprosser, som er genanvendt eller fastholdt på deres gamle plads med hængsling og beslåning. Mange dørhåndtag og indfatninger er nyere.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Zytfensgade 3 knytter sig til placeringen i Dragørs historiske bykerne, der konsekvent er anlagt med øst-vestgående gader, og nord-sydgående stræder, som bestemmer bygningernes placering og deres indbyrdes relationer. Dette hus ligger orienteret øst-vest med langsiden ud mod gaden. Bygningen er med til at danne gaderummet i denne temmelig brede gade. Stakittet langs grundens skel og det lille skur i hjørnet mod Strandlinien er også med til at danne rum og markere skel og hjørner af haven. Bygningens proportionering, dens materiale- og farveholdning i det ydre med gulkalkede sider, sorttjæret sokkel og røde vingetegl på taget, er i harmoni med de øvrige bygninger i Dragørs historiske bykerne. Dermed indgår den i Dragøres autentiske og stemningsfulde bymiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til, at ejendommen er en integreret del af fortællingen om Dragørs kulturhistorie. Dens fortid som fribolig er en del af Dragørs sociale historie. Hertil kommer hovedhusets bygningskrop med den slanke forstuekvist, samt materialer og farvesætning og dimensionering, som føjer sig fint ind i den karakteristiske byggeskik i Dragør . Den kulturhistoriske værdi for hovedhuset knytter sig i det indre særligt til forstuen og trappen, som har så mange, fine gamle snedkerdetaljer, loftsbjælkerne og brædderne i mellem dem, samt de bevarede gamle døre. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder og udvikling.

Arkitektonisk værdi

Hovedhusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den karakteristiske, sluttede bygningskrop med den slanke forstuekvist midt på bygningens facade. Huset springende dybde, som kun kan ses fra haven giver bygningen tyngde. Bygningens vinterdør, som er et efterhånden sjældent bevaret træk i Dragør , de mørkegrønne vinduer og gulkalkede mure med de hvidkalkede gesimsled, giver ejendommen et mættet, stofligt udtryk, som sammen med det røde tegltag resulterer i en harmonisk, helstøbt ejendom.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links