Uddannelse, sundhed og omsorg i Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune vedtog i 2010 en ny skolestruktur, som gik ud på at sammenlægge skoler i Aabenraa, Rødekro og Bov i Padborg samt at lukke Holbøl Skole. Samtidig var det planen at bevare skoler i de små byer. Selv om børnetallet i kommunen faldt i 2010’erne, har politikken fortsat været »korte ben – korte veje«. De store skoler har gennemgået ombygninger for at kunne rumme flere elever. Brundlundskolen og Rugkobbelskolen i Aabenraa blev fra 2012 lagt sammen til Kongehøjskolen, der med over 800 elever (2019/20) er kommunens største folkeskole.

Fladhøjskolen og Rødekro Skole blev ligeledes i 2012 slået sammen til Hærvejsskolen (på den gamle Fladhøjskole) og er den næststørste folkeskole med over 700 elever i 2019/20. Bov Skole, Frøslev-Padborg Skole og Kruså Skole blev lagt sammen til Lyreskovskolen, der i 2015 kunne rykke ind i en nybygget skole. Fjordskolen i Kruså er kommunens specialskole for børn, der har brug for vidtgående specialundervisning. Kommunens 10.-klassetilbud indgår i Ung Aabenraa, der ligger på Campus Aabenraa sammen med UC Syd.

I Aabenraa Kommune udgør de tyske skoler syv af de elleve frie grundskoler. De tyske skoler ligger rundtomkring i kommunen fra Rødekro i nord til Padborg i syd og fra Bylderup-Bov i vest til Felsted i øst. Størst er Deutsche Privatschule Apenrade med ca. 200 elever. Andelen af elever i de tyske skoler har svinget gennem årene og lå fra 1970 til 2007 på omkring 10 %. I 2019 var andelen på 9 %.

Med Aabenraa Friskole fra 2009 og Grænseegnens Friskole fra 2011 er den samlede andel af elever i tyske og danske friskoler steget til 16 % i 2019. Der er fire efterskoler i kommunen. Aabæk Efterskole, oprettet i 1970, er den ældste og målrettet til elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Derudover er der Sundeved Efterskole og Frøslevlejrens Efterskole med fokus på performance. Den eneste tyske er Deutsche Nachschule Tingleff.

I forbindelse med den nye grænsedragning i 1920 var der enighed om at følge princippet om den frie skole, således at lokalbefolkningen selv bestemte, hvor deres børn skulle gå i skole. Den Sønderjyske Skolelov blev vedtaget d. 30. juni 1920 og afveg fra den danske skolelovgivning på flere områder, bl.a. tillod den små skoler med en enkelt skolelærer. Såfremt 10 % af forældrene i et skoledistrikt krævede det, og 20 % stemte for det, skulle der oprettes en tysksproget afdeling i kommuneskolen. Der var samtidig mulighed for tyskundervisning i de dansksprogede skoleafdelinger og danskundervisning i de tysksprogede skoleafdelinger.

Efter lov om private skoler skulle der samtidig være mulighed for at oprette tyske privatskoler. For at fremme tysk sprog og kultur blev Deutscher Schulverein für Nordschleswig stiftet i 1920 af det tyske mindretal. Foreningen arbejdede for at få flere lærere med tysk statsborgerskab og uddannelse ind på skolerne. I begyndelsen brugte det tyske mindretal i vid udstrækning de tyske afdelinger på folkeskolerne, men efterhånden som flere danske lærere blev ansat, mente skoleforeningen, at skolerne med tyske afdelinger var blevet »daniserende «, og foreningen kom til at stå bag oprettelsen af en række tyske privatskoler. I 1921 var der syv tyske privatskoler i Sønderjylland, og det tal var i 1936 steget til 52 – dog var nogle af skolerne meget små. Den tyske stat finansierede på det tidspunkt en del af lærerlønnen.

Lige efter Befrielsen i 1945 var forholdene omkring de tyske skoler svære. Der var stærk modstand mod alt tysk både i befolkningen, blandt embedsmændene og hos politikerne. I et cirkulære fra Undervisningsministeriet fra 25. juni 1945 blev de private tyske skoler midlertidigt lukket, indtil alle lærebøger var gennemlæst og godkendt. Nogle børn blev overført til danske skoler, mens andre kom i særklasser i folkeskoler, hvor undervisningen foregik på tysk af danske lærere. Resten blev hjemmeundervist, hvilket betød, at op mod 1.900 børn ikke kom i skole i næsten et år.

Først i juli 1946 blev der vedtaget nye regler for de tyske grundskoler i Danmark, hvorefter alle lærere skulle forhåndsgodkendes af skoledirektionen, ligesom skolerne ikke havde eksamensret. En ny skoleforening, Deutscher Schulund Sprachverein für Nordschleswig (DSSV), var blevet grundlagt d. 1. august 1945. De tyske skoler mødte megen modstand, men ved årsskiftet 1946- 47 var der oprettet fem nye frie tyske grundskoler i Sønderjylland. Siden har DSSV med hovedsæde i Aabenraa stået for undervisningens tilrettelæggelse og økonomien på de frie tyske grundskoler samt på Deutsches Gymnasium für Nordschleswig i Aabenraa (grundlagt i 1959), hvor man både kan tage en tysk Abitur og en dansk studentereksamen.

I 2019 fordelte de frie tyske grundskoler under DSSV sig med syv i Aabenraa Kommune og hhv. tre og to i Sønderborg og Tønder Kommuner. Hertil kom én i Haderslev Kommune. Organisationen stod desuden i 2019 for driften af en snes børnehaver og fritidshjem. Skolerne drives som private skoler godkendt efter Friskoleloven. I 2014 besluttede den danske regering at ligestille de tyske mindretalsskoler med de danske folkeskoler i forhold til drifts- og anlægsudgifter.

• Det tyske mindretal i Sønderjylland

Aabenraa Statsskole er grundlagt i 1920 og havde i årene 1920‑25 en afviklingsafdeling for den tyske realskole. I 1986 overgik skolen til Sønderjyllands Amt og skiftede navn til Aabenraa Gymnasium og HF, men da skolen i 2007 overgik til selveje, tog den sit gamle navn tilbage. Statsskolen, der har knap 800 elever, er et alment gymnasium, som foruden STX og HF har en særlig HF-afdeling for elever med autismediagnoser (HF ASF).

IBC (International Business College) er skabt i 2002 som en fusion mellem Kolding Købmandsskole og Fredericia- Middelfart Handelsskole. I 2004 kom Aabenraa Købmandsskole med i IBC. Denne skoles rødder går tilbage til 1868, hvor man begyndte handelsskoleundervisning på tysk for handels- og håndværkerlærlinge. I 1920 blev skolen til en dansk handelsskole, og den fik i 1962 sin egen bygning på Dronning Margrethes Vej. Handelsskolen udbyder i 2020 både HHX og erhvervsuddannelser som EUD Business samt EUX Business.

Erhvervsuddannelsescenteret EUC Syd har ud over i Aabenraa også afdelinger i Tønder, Sønderborg og Haderslev. I Aabenraa kan man bl.a. tage en HTX inden for naturfag, design eller kommunikation. SOSU Syd har forskellige muligheder; her kan man uddanne sig til sosu-hjælper, sosu-assistent, pædagogisk assistent og ved at kombinere med gymnasiale fag til en EUX Velfærd.

VUC Syd, som også har afdelinger for voksenuddannelse i Haderslev, Sønderborg og Tønder, udbyderi Aabenraa bl.a. en toårig HF, forberedende voksenundervisning (FVU) og almen voksenundervisning (AVU). Deutsches Gymnasium für Nordschleswig er et tysk gymnasium. Det er grundlagt i 1959 og havde i 2019 omkring 150 elever. Gymnasiet har også en kostafdeling med plads til 68 elever.

I 2017 åbnede UC Syd (University College Syd) en afdeling i Aabenraa, der skulle supplere de eksisterende afdelinger i Esbjerg, Kolding og Haderslev. Den kom også til at omfatte flere eksisterende uddannelsesinstitutioner, herunder Aabenraa Pædagogseminarium. På campus i Aabenraa var der ca. 1.300 studerende (2019) på uddannelserne til sygeplejerske, socialrådgiver, pædagog og pædagogisk assistent.

I 1976 blev Institut for Grænseregionsforskning grundlagt i Aabenraa. Instituttet blev i 2004 en del af Syddansk Universitet (SDU), og i 2015/16 blev det flyttet til Sønderborg som en del af Institut for Statskundskab. Uden for det almindelige uddannelsessystem er der to højskoler. Rønshoved Højskole og Jaruplund Højskole er begge klassiske grundtvigske højskoler.

Højskolen Østersøen blev grundlagt i 1993 og overtog Hotel Hvide Hus ved Aabenraa Fjord. Fokus var på at sikre det dansk-tyske naboskab og gensidig sprogtilegnelse. Skolen lukkede i januar 2020 efter økonomiske problemer. I sommeren 2020 kom der igen hotel på stedet, nu under navnet Hotel Østersø.