Uddannelse, sundhed og omsorg i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune vedtog i december 2010 en ny skolestruktur, der betød færre skoler, men med »højere og mere tidssvarende standard «. Fra skoleåret 2011/12 medførte det bl.a. lukning af Tre Ege Skolens afdeling i Gislev, Søllinge Skole, Heden-Vantinge Skole, Nørre Broby Skole og den ene af Sydskolerne (den i Vester Hæsinge). Brahetrolleborg Skole blev lukket fra skoleåret 2015/16. Kommunens to største folkeskoler er Broskolen i Årslev og Øhavsskolen i Faaborg med hhv. ca. 700 og ca. 650 elever i 2019/20.

Der er specialklasser på flere af kommunens folkeskoler. Desuden har Heldagsskolen Vantinge tilbud om særlige forløb. Kommunen havde i 2019/20 12 folkeskoler fordelt på ti almindelige folkeskoler (heraf flere med to lokaliteter) samt heldagsskolen og en 10.-klasse placeret på Dalum Landbrugsskoles afdeling i Korinth. 10. klasse kan også tages på folkeskolerne Tingagerskolen i Ringe og Øhavsskolen i Faaborg.

Der er i kommunen en stærk tradition for frie grundskoler. Alle 15 friskoler på nær Ringe Kostog Realskole bygger på grundtvigkoldske principper. Ryslinge Friskole og Trunderup Friskole, begge oprettet i 1856, er de ældste, mens friskolerne Rudme, Sdr. Nærå, Nordskoven, Gislev, Ferritslev, Nr. Lyndelse, Broby, Hjemly og Ringe fulgte efter i årene fra 1858 til 1909.

Enghaveskolen – Faaborg Friskole blev oprettet i 1969, og Haastrup Friskole i 1992 som en følge af lukningen af den lokale folkeskole. Den senest tilkomne friskole er Krarup Friskole i 2004, der også fulgte lukningen af den lokale folkeskole, Reventlowskolen.

Ringe Kost- og Realskole er grundlagt i 1907 og har igennem en årrække fungeret som en kostskole for sårbare børn og unge. Andelen af elever i friskolerne har i årtier været stigende. I midten af 1980’erne gik hvert femte barn i kommunen på en friskole; i 2019/20 var det hvert tredje barn.

Det grundtvig-koldske går igen i efterskolerne, hvor fem ud af de otte efterskoler bygger på netop det værdigrundlag. Det omfatter bl.a. Ryslinge Efterskole, grundlagt i 2009 i tilknytning til højskolen. Bernstorffsminde Efterskole er den største med plads til over 200 elever. Den bygger også på grundtvig-koldske principper, og her er gymnastik, sang og folkedans obligatoriske fag.

Kommunen rummer to gymnasier. Midtfyns Gymnasium i Ringe er et alment gymnasium med ca. 400 elever (2020), som ud over STX har en særlig linje for unge med autismespektrumforstyrrelse. Faaborg Gymnasium er ligeledes et alment gymnasium, som i 2020 havde knap 200 elever. Gymnasiet flyttede ind i sin nuværende bygning på Sundagervej i 1981. På samme adresse ligger Faaborgs afdeling af HF & VUC FYN, der ud over HF (bl.a. med en treårig film-medie-linje) også udbyder forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU).

FGU Syd- og Midtfyn har i kommunen afdelinger i Ringe og i Faaborg. Uden for det almindelige uddannelsessystem er Ryslinge Højskole, der blev grundlagt ved Ryslinge i 1851 af Christen Kold og dermed er Danmarks tredjeældste højskole efter Rødding (1844) og Uldum (1849). I 2015 blev højskolen relanceret som Ryslinge Teaterhøjskole.

• Korinth Efterskole

Det blev i 1855 tilladt ved lov at oprette frie skoler, og dermed blev det muligt for forældre selv at tage ansvar for deres børns skolegang frem for at bruge den offentlige almueskole. Allerede i 1856 åbnede friskolen i Trunderup ved Kværndrup, som endnu eksisterer. Kold havde hjulpet med forberedelserne, og hans tidligere elever blev lærere her ligesom på andre samtidige skoler. Mest berømt er eleven Klaus Berntsen fra Eskilstrup nord for Ryslinge, der sidenhen blev landspolitiker for Venstre og statsminister.

I Faaborg-Midtfyn Kommune går hvert tredje barn i friskole, hvilket gør kommunen til en af de kommuner i landet, der har den største andel friskoleelever. Der var i 2020 15 friskoler og 12 folkeskoler, hvor der i snit var knap 135 elever på friskolerne og 350 på folkeskolerne. Kommunens mange friskoler afspejler ikke blot centralisering af de kommunale skoler, tværtimod er de fleste af friskolerne gamle og bærer vidnesbyrd om en egn med en stærk friskoletradition. Kommunalt anerkender man friskolerne, og alle nyder godt af fælles tilbud for børn og unge i kommunen.

En af de vækkelser, strømninger eller bevægelser, der satte et afgørende præg på anden halvdel af 1800-tallets Danmark, var grundtvigianismen. Inden for undervisningsfeltet udvikledes det såkaldte grundtvig-koldske skolesyn, der fortsat praktiseres på mange frie grundskoler, højskoler, efterskoler og friskoler. Det grundtvigske menneske-, skole- og samfundssyn blev udviklet i opposition til stærk statslig styring af skoler og kirke. Idealet var frihed til på oplyst baggrund selv at vælge pædagogik, ideologi, forkyndelsesform, og hvem man ønskede som lærer og præst. Den grundtvigske bevægelse blev dominerende i forskellige egne af landet, ikke mindst blandt de velstillede bønder på Fyn, i en periode med økonomisk fremgang og nye politiske rettigheder. Nationalfølelse, historisk bevidsthed, kristendom, nordisk mytologi, fortælling og sange var omdrejningspunkter i bevægelsens kulturelle udtryk.

Vilhelm Birkedal antog ved sin ankomst til Ryslinge i 1849 Christen Kold som huslærer. Også Kold var vakt af Grundtvig og hans sammenknytning af kristendom, sprog, historie og fædrelandskærlighed. Kold og Birkedal kendte hinanden i forvejen fra Vestjylland. Kold grundlagde en efterskole for drenge og holdt historiske lørdagsforedrag for byens karle. I 1851 købte Kold et hus på Ryslinge Mark for at skabe en højskole, hvor han kunne forene sin pædagogik med rammer, der mindede mere om et privat hjem end om en skolestue. Dette hjemlighedsideal kom takket være Kold også til at præge højskolerne fremover, hvor elever og lærere spiste og boede sammen.

Allerede i 1852 åbnede Kold dog en børneskole i Dalby på Hindsholm: den første friskole. Den fik samme hjemlige præg i sin indretning, og året efter flyttede han højskolen fra Ryslinge til Dalby. Kolds foretrukne metode var stemningsfuld, mundtlig fortælling, og han blev praktikeren, der omsatte Grundtvigs skoletanker til dagligt virke. Læreren skulle »oplive«, før han kunne »oplyse« de unge. Børn skulle opleve, og sang og fortælling skulle tale til hjertet – ikke til fornuften. Skolen skulle være for livet og virke gennem børnenes lyst og undren. I 1862 åbnede Kold en stor højskole i Dalum ved Odense, hvor han fra 1863 også holdt sommerskole for kvindelige elever, og hvor han virkede til sin død.

I 1866 genåbnede sognepræst Johannes Clausen Ryslinge Højskole i nye bygninger. Det blev frem til år 2000 en af landets væsentligste højskoler. I 2009 omlagdes det meste af skolen til Ryslinge Efterskole, mens højskoledelen i 2015 relanceredes som teaterhøjskole.