Antal skoler og elever i Herning Kommune 1970/71 til 2017/18.
.
Sogne i Herning Kommune fordelt på fem sociogeografiske områder. Områderne i gruppe 1 ligger højest målt på uddannelsesniveau, beskæftigelsesgrad og indkomstniveau.
.
Middellevetid 2014‑18 og voksenbefolkningens sundhed 2017 i Herning Kommune, Region Midtjylland og hele landet.
.
De 30‑34-åriges højeste gennemførte uddannelse i Herning Kommune og hele landet i 2018.
.
I Herregårdens Madbutik Møltrup sælges der bl.a. slagterivarer, mejeriprodukter og honning. Produkterne fremstilles lokalt på Møltrup Optagelseshjem, et hjem for mænd med et tidligere alkohol- eller stofmisbrug. Stedets mange værksteder er en af grundpillerne i den pædagogiske tilgang til beboerne.
.
Hos VIA Tekstildesign, -håndværk og formidling i Birk Centerpark er to studerende i gang med et projekt. Uddannelsen er praksisrettet, og det prioriteres, at de studerende i forbindelse med løsningen af studieopgaver samarbejder med virksomheder inden for bl.a. tekstil- og håndværksbranchen.
.

Herning er kommunens uddannelsesby, og det nye store hospital er placeret i Gødstrup i Snejbjerg Sogn lige vest for byen. På Campus Herning i Birk Centerpark er samlet en række videregående uddannelser. De sociale forhold er tæt på landsgennemsnittet, mens kriminaliteten er lidt højere.

Uddannelse

Uddannelsesniveauet er på flere områder tæt på landsgennemsnittet. Den største forskel er, at en større andel i Herning Kommune får en erhvervsuddannelse, mens færre får en lang videregående uddannelse. I 2018 havde 35,5 % af de 30‑34-årige i kommunen en erhvervsuddannelse som den længste uddannelse, de havde gennemført, mod tilsvarende 27,5 % på landsplan. Derimod var det 10,7 % i aldersgruppen, der havde gennemført en lang videregående uddannelse mod 21,4 % i hele landet.

Uddannelsesniveauet er steget markant siden 1991 og mere for kvinder end for mænd. Andelen, der kun har en grundskoleuddannelse, er for kvindernes vedkommende faldet fra 39 % i 1991 til 12 % i 2018, mens den for mændene er faldet fra 29 % til 18 %. For de mellemlange uddannelser er den i samme periode steget fra 16 % til 32 % hos kvinderne, men kun fra 8 % til 16 % hos mændene.

Grundskoleuddannelse

Herning Kommune har lukket skoler ad flere omgange. I 2010 besluttede byrådet at lukke kommunens to mindste skoler, Vind Skole og Fasterholt Skole, fra skoleårets begyndelse i 2011. I Fasterholt forsøgte man at holde fast i skolen, bl.a. ved at foreslå at samle alle byens børn i skolen og i stedet kalde det et børnehus. Planerne blev dog ikke til noget. Heller ikke for Vind Skole lykkedes det at oprette en friskole.

I 2014 blev det besluttet at lukke Feldborg Skole, Nøvling Skole og Holtbjergskolen med virkning fra året efter. De to førstnævnte genåbnede senere som friskoler i form af hhv. Feldborg Frie Børneunivers og Friskolen Asgaard.

Lukningen af Holtbjergskolen betød, at mange tosprogede elever fra området kom til at gå på Herningsholmskolen. Det mødte kritik fra en gruppe etnisk danske forældre, der på den baggrund begyndte at vælge skolen fra. I 2018 besluttede byrådet, at Herningsholmskolen skulle udvides ved at genåbne skolen i Holtbjerg som en bydelsskole, og siden august 2019 har elever kunnet gå her fra 0. til 3. klasse, hvorefter de fortsætter på Herningsholmskolen. Det udvides senere til også at omfatte 4. til 6. klasse. Bydelsskolen i Holtbjerg havde ved sin åbning næsten kun tosprogede elever.

Kommunens 10.-klassetilbud på Skolen på Sønderager flyttede i 2019 til Herningsholm Erhvervsskole som et forsøg på dels at gøre 10. klasse mere attraktiv, dels at gøre vejen til en erhvervsuddannelse nemmere. Skolen på Sønderager rummer foruden 10.-klasser også en specialafdeling for autisme. Hertil kommer en udskolingsafdeling med talentklasser inden for bl.a. idræt og sang.

I 2009 lukkede Tjørring Kristne Friskole som følge af manglende elevindskrivninger, og der er dermed kun to kristne friskoler tilbage i kommunen: Aulum Kristne Friskole og Midtjyllands Kristne Friskole. Der var i skoleåret 2017/18 ni frie grundskoler i kommunen. Andelen af elever i de frie grundskoler har været stigende fra 3 % i 1970/71 til 15 % i 2017/18. Foruden friskolerne er der tre efterskoler.

Ungdomsuddannelserne

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier er en stor erhvervsskole med afdelinger i både Herning og Ikast. I alt havde skolen i 2018 omkring 2.500 årselever fordelt på 32 uddannelser. Hertil kommer omkring 6.000 kursister i årets løb. Uddannelserne er tekniske og merkantile erhvervsuddannelser. Skolen udbyder HHX og HTX i Herning. Siden Agroskolen i Hammerum i 2018 blev en del af Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, er der også blevet udbudt landbrugsuddannelser.

På Social & SundhedsSkolen Herning kan man tage en erhvervsuddannelse som social- og sundhedshjælper, socialog sundhedsassistent samt pædagogisk assistent. Man kan supplere med gymnasiale fag og tage en studentereksamen i EUX Velfærd.

Herning Gymnasium er kommunens almene gymnasium grundlagt i 1923. Det havde i 2017/18 mere end 1.000 elever. Herning HF & VUC har både den almindelige toårige HF-uddannelse og en toårig HF-uddannelse for unge med Aspergers syndrom. Desuden kan man tage HF-enkeltfag, almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenuddannelse (FVU), ordblindeundervisning og forskellige virksomhedsrettede kurser.

Herning Produktionsskole og en del af VUC’s uddannelser indgår fra august 2019 i Den forberedende grunduddannelse (FGU) med FGU Midt-Vest som den nye organisation.

Videregående uddannelser

Der er en lang række videregående uddannelsesmuligheder i kommunen. VIA University College, Campus Herning var i 2019 Skandinaviens største uddannelsessted inden for design og business. Der er ca. 1.300 studerende (heraf omkring 400 udenlandske) på campus i Birk i den østlige del af Herning.

Fra 2019 vil VIA oprette 120 uddannelsespladser for sygeplejersker, hvoraf de 40 skal ligge i Herning, og resten fordeles mellem Silkeborg, Horsens og Holstebro, hvor der i forvejen uddannes sygeplejersker.

Erhvervsakademi MidtVest udbyder på sin afdeling i Herning en række uddannelser både som 2-årige erhvervsakademiuddannelser, som akademiuddannelser (efteruddannelser) og som professionsuddannelser.

Endelig ligger Aarhus Universitets Institut for Forretningsudvikling og Teknologi (i 2015 forkortet BTECH) også i Birk i det østlige Herning. Det er en handels- og ingeniørhøjskole med ca. 1.750 studerende. Instituttet udbyder bachelor- og kandidatuddannelser, HD og Diplom i ledelse og flere uddannelser som diplomingeniør. Instituttet bygger på en fusion mellem Vestjysk Teknikum og Midtjysk Handelshøjskolecenter i 1995 til Handels- og Ingeniørhøjskolen (HIH). Fusionen med Aarhus Universitet skete i 2006, og der blev satset på innovation og erhvervsorientering bl.a. for at bidrage til den regionale udvikling i Midt- og Vestjylland.

Desuden udbyder Herningsholm Erhvervsskole foruden ungdomsuddannelserne også en række efteruddannelser og kurser i Herning. Efter lukningen af Herning Højskole i 2007 er Højskolen Skærgården kommunens eneste folkehøjskole. Dens målgruppe er voksne i alle aldre.

Sundhed

Et nyfødt barn i Herning Kommune havde 2014‑18 en beregnet middellevetid på 81,3 år helt ligesom i regionen som helhed, men ca. et halvt år længere end på landsplan. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2017 er sundhedstilstanden meget tæt på regions- og landsniveauet. Dog ligger andelen med usundt kostmønster lidt højere i Herning Kommune. Antallet af lægebesøg i Herning Kommune var i 2017 på 6,8 lægebesøg med offentligt tilskud pr. indbygger mod 7,1 i regionen og på landsplan.

Kommunen havde 1.502 tilmeldte patienter pr. alment praktiserende læge i 2017. Det er lidt færre end i Region Midtjylland som helhed og færre end landsgennemsnittet på 1.614 tilmeldte. I 2017 var antallet af patienter indlagt på et somatisk sygehus på 110 pr. 1.000 borgere. I Region Midtjylland var antallet 112, og i landet som helhed var der 121 indlagte pr. 1.000 borgere.

Socialområdet og forsørgelse

Det samlede socialt betingede og aldersbestemte udgiftsbehov i Herning Kommune er næsten på niveau med både regionen og landet som helhed. I 2018 var der 28,3 dagplejepladser og 22,5 pladser i daginstitutioner for hver 100 børn i aldersgruppen 0‑2 år. Det placerer Herning blandt den tredjedel af landets kommuner, der har det mindste udbud af daginstitutionspladser til de 0‑2-årige. For aldersgruppen 3‑5 år var der 96,3 pladser i daginstitutioner for hver 100 børn.

Anbringelser af 0‑17-årige uden for eget hjem omfattede 8,7 børn pr. 1.000 børn og unge i aldersgruppen (i 2017), hvilket er lidt færre end på landsplan (10,1). I 2017 modtog 9,1 % af kommunens indbyggere på 65 år og derover fast hjemmehjælp. Det er en mindre andel end i Region Midtjylland (10,4 %) og på landsplan (11,1 %). Ligesom på landsplan var andelen af ældre med fast hjemmehjælp faldet siden 2008. Også andelen af kommunens ældre, der bor på plejehjem, i beskyttet bolig eller i plejebolig fortrinsvis for ældre, er blevet lidt mindre gennem de senere år. I 2010 var det i kommunen 4,9 % af alle i alderen 65 år og derover, mens andelen i 2018 var faldet til 3,5 %.

Herningmodellen

I arbejdet på det sociale område har Herning Kommune som en række andre kommuner ladet sig inspirere af Den svenske model, også kaldet Boråsmodellen. I 2016 valgte man at implementere Herningmodellen på området for udsatte børn og unge. Beslutningen blev truffet på baggrund af et forudgående pilotprojekt. Tankerne bag Herningmodellen er bl.a. en tidligere og mere effektiv indsats, hvor barnet hele tiden følges tæt. Det betyder en kortere vej fra underretningen til egentlige handleplaner for det enkelte barn. Administrativt fokuseres der på distriktsinddelte tværfaglige fællesskaber, og på at udsatte børn og unge skal have et liv så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. Anbringelser på døgninstitutioner forsøger man at undgå; i stedet tilstræbes det, at barnet anbringes blandt mere kendte omgivelser, som fx plejefamilier i barnets nærmiljø. Implementeringen af Herningmodellen har betydet, at der er sket et fald i anbringelsen af børn og unge på døgninstitution. Skønt det til tider medfører kritiske debatter mellem lokalpolitikere og de faglige organisationer, forvalter kommunen fortsat efter Herningmodellens principper.

Kriminalitet

Kriminalitetsniveauet i Herning Kommune er lidt højere end i regionen og landet som helhed. I 2018 blev der rejst sigtelse for overtrædelse af Straffeloven mod 16,7 personer pr. 1.000 indbyggere (mod ca. 12 personer pr. 1.000 de tre foregående år). I Region Midtjylland blev der tilsvarende i 2018 rejst sigtelser mod 12,9 personer og på landsplan 15,1. Når det gælder voldsforbrydelser, blev der i kommunen rejst sigtelse mod 3,8 personer pr. 1.000 indbyggere mod tilsvarende 2,9 personer for både regionen og hele landet. I 2018 blev der i Herning Kommune rejst sigtelse for indbrud og tyveri mod 6,4 personer pr. 1.000 indbyggere. Det var en smule mere end for både regionen (4,4 personer) og landet som helhed (4,9 personer).

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Herning Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Uddannelse, sundhed og omsorg