Uddannelse, sundhed og omsorg i Læsø Kommune

De seneste 25 år er uddannelsesniveauet steget i Læsø Kommune. Hvor 38 % af de 30-34-årige i 1991 alene havde en grundskoleuddannelse, var den andel i 2016 reduceret til 22 %. Det er stadig væsentlig flere end i resten af landet, hvor 14 % i 2016 alene havde en grundskoleuddannelse.

Især erhvervsuddannelserne har været mere søgt, og i 2016 havde 39 % af befolkningen i aldersgruppen 15 til 69 år en erhvervsuddannelse mod 31 % i 1991. Stigningen er tydeligst blandt kvinderne, hvor andelen er steget fra 20 % til 36 %. Andelen af personer med en mellemlang uddannelse er ligeledes steget fra 8 % til 12 %, mens andelen med en lang videregående uddannelse er steget fra 2 % til 3 %. Trods stigningerne har kommunen et lavt uddannelsesniveau i forhold til resten af Region Nordjylland og det øvrige land.

Uddannelse

Uddannelsesinstitutioner

I Byrum ligger kommunens eneste skole, Læsø Skole, for elever i 0.-9. klasse. Skolen er et resultat af de sammenlægninger, der i 1971 førte til opførelsen af Læsø Centralskole. Antallet af skoleelever på Læsø er i perioden 1970/71-2014/15 faldet fra 454 til 155. Der er ingen friskoler, 10. klasser eller efterskoler på øen, ej heller ungdomsuddannelser eller videregående uddannelser.

Læsø Saltsyderi blev i 1991 oprettet som et historisk værksted for arbejdsløse unge fra Læsø Produktionsskole. I 2004 blev produktionsskolen nedlagt, fordi den havde overflødiggjort sig selv og kunne tilbyde faste jobs.

Viborg Katedralskole

Elever fra Læsø, der vil gå i gymnasiet, søger ofte til Viborg Katedralskole. Frem til 1960 betalte Læsø et tilskud til skolen, hvilket gav øens afgangselever fortrinsret til skolen. Det er stadig praksis, at uddannelseslederen fra katedralskolen sammen med repræsentanter fra ungdomsuddannelserne i Frederikshavn og Hjørring hvert andet år kommer til Læsø og fortæller afgangseleverne om de forskellige ungdomsuddannelser. Elever fra Læsø har i dag pladsgaranti på katedralskolen og det tilhørende kollegie. I 2015 begyndte syv elever fra Læsø i 1. g på Viborg Katedralskole.

Sundhedsforhold

Ved undersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil i 2013 vurderede over 82 % af de voksne indbyggere på Læsø deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt, hvilket svarer til resten af Region Nordjylland. Andelen af borgere, der var meget tilfredse med livet i almindelighed, var imidlertid højest på Læsø med over 30 % mod ca. 18 % i Aalborg Kommune, der havde den laveste andel i regionen. Befolkningens sundhedsvaner i forhold til rygning, kost, motion og alkohol svarer til de øvrige kommuner i regionen; lidt flere end gennemsnittet har et problematisk alkoholforbrug, og forekomsten af svær overvægt er ligeledes høj med 22 % mod regionens 16 %.

Læsø Kommune har med 75 % den højeste andel af borgere, der har mindst én langvarig sygdom eller tidligere sygdom med fortsatte bivirkninger, mod et gennemsnit på 67 % i kommunerne i Region Nordjylland. Forekomsten af kræft og kronisk lungesygdom (KOL) svarer til landet som helhed, mens forekomsten af diabetes er noget højere.

Læsø Kur

Sundhedsvæsenet

Kommunens borgere skal ved behov for sygehusbehandling til en af Regionhospital Nordjyllands enheder i Frederikshavn eller Hjørring. Ved behov for mere specialiseret behandling vil man blive henvist til Aalborg Universitetshospital.

Der er et lægehus på Læsø bemandet med to læger og to sygeplejersker. På grund af problemer med rekruttering af faste læger har det i perioder været nødvendigt at bruge vikarer. Ved akut behandlingskrævende sygdom kan patienten transporteres med lægebemandet helikopter til et sygehus.

Der er en jordemoder på Læsø, og en del føder hjemme. De kommunale tandklinikker i Helsehuset i Byrum er udlejet til en privat tandlægepraksis. Sundhedsvæsenet er til tider under pres i sommerperioden, hvor befolkningstallet undertiden femdobles.

Læsø Kommune varetager en række sundhedsopgaver, men pga. kommunens størrelse varetages en del funktioner i samarbejde med Frederikshavn Kommune. Kommunen har en døgn- og hjemmepleje samt hjemmesygepleje og driver desuden i Byrum et plejehjem med 44 lejligheder.

Socioøkonomiske forhold

Kommunen har flere pensionister, flere på efterløn og dermed færre i arbejdsstyrken end landsgennemsnittet. Andelen af den samlede befolkning i Læsø Kommune, der tilhører arbejdsstyrken, var i 2014 45,1 %; godt 5 % mindre end på landsplan. I 2014 var 42,4 % af den samlede befolkning i beskæftigelse mod 48,1 % i hele landet. Som i det øvrige land har Læsø Kommune fra 2008 til 2014 oplevet et fald i andelen i arbejde og en stigning i andelen af arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken, fra 51,2 % i 2008 til 54,9 % af den samlede befolkning i 2014.

Den gennemsnitlige indkomst udgjorde i 2014 248.824 kr., og den disponible indkomst 185.827 kr. Indkomstniveauet i kommunen ligger således under landsgennemsnittet (indeks 87) og under gennemsnittet i Region Nordjylland. Over en 10-årig periode har forskellen i forhold til landsgennemsnittet været stabil. Uligheden i indkomst er mindre i Læsø Kommune end i landet som helhed, og således var kommunens gini-koefficient i 2014 21,4 mod 28,3 på landsplan.

Andelen af økonomisk fattige, der tilhørte risikogruppen med under 50 % af medianindkomsten, steg i perioden 2003-14 fra 4,3 % til 4,7 %. Gruppen af økonomisk fattige er imidlertid lavere på Læsø end på landsplan, hvor andelen i 2014 udgjorde 7,6 %. I forhold til resten af landet er der relativt færre i de bedst stillede socialgrupper I og II og tilsvarende relativt flere i socialgruppe III og IV. Den dårligst stillede socialgruppe V udgør en lidt mindre andel på Læsø end i Danmark som helhed.

Behovet for social indsats i Læsø Kommune er noget større end gennemsnittet i Region Nordjylland og ligger også over landsgennemsnittet. For eksempel udgjorde kommunens nettoudgifter til ældreområdet i 2014 47.183 kr. pr. person over 65 år, hvilket var 13 % over landsgennemsnittet.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Læsø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Uddannelse, sundhed og omsorg