Coops medlemsblad Samvirke
Coops medlemsblad Samvirke. Af . Begrænset anvendelse

Ugeblade, magasiner og fagblade i Danmark

Der var, som i de foregående mere end 100 år, to koncerner, der dominerede markedet for ugeblade og magasiner i 2020: Aller fra 1873 og Egmont fra 1878. Efter en markant tilbagegang for magasiner og ugeblade i perioden siden 1988 og især i perioden 2010-18 rettede læsertallene sig generelt 2019-20. De mest læste magasiner i 2020 var Familie Journal med 338.000 læsere, Hjemmet med 261.000 og Ude og Hjemme (253.000). De mest læste ugeblade var Billed-Bladet (359.000) samt Se og Hør (297.000).

Coops medlemsblad Samvirke var det meste læste månedsblad med 1.109.000 læsere. Derefter fulgte Ældre Sagen (972.000), det husstandsomdelte idé-nyt (793.000), de hjemløses avis Hus Forbi (604.000), DSB’s gratisblad Ud & Se (450.000), FDM’s medlemsblad Motor (402.000), Illustreret Videnskab (372.000) og Bo Bedre (328.000).

I magasinpressen var forenings- og organisationsblade de eneste, der oplevede fremgang 2010-20. Folkeskolen var i 2020 det mest læste med 151.000 læsere, efterfulgt af Ingeniøren (147.000), Magasinet Jæger (124.000) og Djøf-Bladet (105.000).

»Kulørte« og lokale ugeblade

Den allerstørste stigning efter enevældens fald opnåede imidlertid de underholdende ugeblade, der bedre kunne udnytte den nye tekniks muligheder for illustrationer. Illustreret Tidende (1859-1924) var det første, men alle blev overgået af Carl Allers Illustreret Familiejournal fra 1877, der bragte rejsereportager, tegneserier, en fast føljeton og såkaldt kvindestof. Kvinderne fik også deres egne blade: Nordisk Mønster Tidende fra samme etablissement fulgte i 1874 og skiftede i 1952 navn til Femina. I 1904 udkom Hjemmet og i 1921 Ugebladet Søndag under navnet Søndags-B.T. som netop et søndagstillæg til dagbladet B.T. Begge eksisterer stadig. Ugebladenes samlede oplag var i 1901 ca. 350.000 eksemplarer. Det svarede til 80 % af husstandstallet.

I mellemkrigstiden var det stadig den »kulørte« ugepresse, der fyldte mest, og de 15-20 ugeblade tredoblede deres i forvejen store oplag. Det var fire store bladhuse, der drev væksten: Aller med Illustreret Familie Journal, Gutenberghus (fra 1992: Egmont Gruppen) med Hjemmet, C.W. Bærentzen med Dansk Familieblad og Det Berlingske Officin med Søndags-B.T. og Billed-Bladet fra 1938. Dagbladene fulgte trop med farvetrykte søndagstillæg.

Det egentlig lokale stof på sogneeller bydelsniveau var sjældent dækket af dagbladene, men blev dyrket af de gratis ugeaviser, der skød op efter år 1900. I 1939 var der 225 ugeaviser med et oplag på i alt ca. 750.000 og i 1958 ca. 300 ugeaviser med et oplag på 1,25 mio. De havde som i dag et symbiotisk forhold til det lokale handels- og erhvervsliv: Butikkerne og håndværkerne betalte driften med annoncer – og ugeaviserne skaffede kunderne.

Videre læsning

Læs mere om Danmarks kultur og trossamfund

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om medier