Det er ikke til at se det, hvis man ikke ved det, men kanalen med pergolaer er en del af Uglegårdsskolen. Arkitekturen ude såvel som inde er helt særlig på skolen, som også er kommunens største.
.

Solrød Strands vigtigste moderne monument er Uglegårdsskolen (1972‑74 af Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen), som er blevet fredet for sin eksperimentelle, men modulbaserede og strukturalistiske åbne plan, hvorover skolebygningens lette trækonstruktion og fleksible rumligheder rejser sig.

Skolen ligger på et fladt areal, omgivet af trærækker. Udearealerne, udformet 1972‑74 af landskabsarkitekterne Ginman, Harboe, Borup, ligger på begge sider af en lang kanal mellem to bygningsstrenge. De enkelte bygninger forbindes af pergolaer, og bredderne er varieret beplantet med pil, robinier, kornel og elefantgræs.

Videre læsning

Læs mere om Solrød Strands arkitektur

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur