Ulbjerg Klint er en ca. 30 m høj randmoræne, som ligger ud mod Lovns Bredning. Ved normal vandstand er der en bred strand med sand og sten neden for klinten. Under storm eroderer bølgerne klinten, som derfor står stejl ned mod fjorden. Strandplanet er fladt med soppe- og vadedybde et par hundrede meter ud i bredningen. Der er mange revler samt en del store sten. Blandt dem er fx en del rombeporfyr, der stammer fra Oslofeltet og blev ført til området med isen under sidste istid. Nord for Ulbjerg Klint findes et lille vinkelforland, hvor opskyllede bræmmer af tang markerer de seneste højvander i fjorden.
Toppen af klinten dækkes af tørt overdrev og en smule hede. Ud mod kysten findes enkelte smalle bælter af strandeng, og langs med Ulbjerg Møllebæk ligger ferske enge. Ved klinten ligger også en lille, kunstig sø, som opstod i forbindelse med den mergelgravning, der især fandt sted 1914‑16, men fortsatte helt op til 1950’erne. Søen er ret dyb og huser som regel et enkelt knopsvanepar.
I slutningen af april blomstrer opret kobjælde i tusindvis på klintens overdrev. Dertil kommer flere bemærkelsesværdige arter som alm. månerude, skovgøgelilje, vårpotentil, aksærenpris, kornet stenbræk, kattefod, keglelimurt, grådodder og knoldet mjødurt samt en række mere almindelige overdrevsplanter. Derudover huser overdrevet et stort antal vokshatte. På toppen af klinten er der et tæt krat af havtorn. Da de alle er hanplanter, sætter de dog ikke bær. På engene langs Ulbjerg Møllebæk og i de fugtigere lavninger vokser desuden tvebo star, majgøgeurt, åben abeblomst, vibefedt, mosetroldurt og engtroldurt.
Insektlivet er rigt og tæller dagflyvende sommerfugle som fem- og seksplettet køllesværmer, dværgblåfugl, lille ildfugl, dukatsommerfugl, storplettet perlemorsommerfugl og okkergul pletvinge samt den karakteristiske pragtbuksebi, som udnytter sine lange hår på bagbenene til at transportere store mængder pollen tilbage til det underjordiske bo.
På lune forårsnætter genlyder strandtudsernes snerrende kvækken over de våde strandenge, og på overdrevene er både mark- og skovfirben almindelige. Digesvaler udgraver deres op til 1 m dybe redehuller i klinten, mens bl.a. engpiber og tornsanger yngler på overdrevene og engene. Især i træktiden raster vadefugle som stor præstekrave, rødben og alm. ryle på stranden neden for klinten, og hvinand og gravand ses ofte ude på fjorden.
I 1969 blev 210 ha omkring Ulbjerg Klint fredet. Derudover indgår hele eller dele af Ulbjerg Klint i habitatområdet Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk og i fuglebeskyttelsesområdet Lovns Bredning. Det meste af området er statsejet, men omfatter også kommunale og private arealer. For at holde især overdrevene lysåbne græsses de af kvæg og heste.
