Ulkebøl Præstegård ligger på Bjørnemosen 1 i Sønderborg Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Stuehuset blev oprindeligt opført i bindingsværk i 1699, men blev i slutningen af 1700-tallet og i årene 1847-48 fornyet i grundmur. I 1959 nedbrændte stuehuset, og i 1959-60 blev det genopført. Det ydre blev opført som kopi af det tidligere, af arkitekt Mogens Meyling, mens det bygningens interiører blev fornyet. Den store stråtækte staldlænge blev opført i 1831 af pastor H.W. Krog-Meyer.

Beskrivelse

Ulkebøl Præstegård ligger på Als i udkanten af landsbyen Ulkebøl med åbne marker mod nord. Præstegården består af et stuehus mod syd og en staldlænge mod nord, begge opført i én etage og sammenbygget af en høj mur langs gårdspladsens østside. Syd for stuehuset er anlagt en stor præstegårdshave. Stuehuset er opført i gul, blank mur med kampestenssokkel, muret gesims og halvvalmet tag af røde vingetegl. De tre midterste fag er rejst i en høj, gennemgående frontgavl, der mod gårdspladsen er udført i brunmalet bindingsværk. I tagryggen ses to skorstenspiber. Bygningens døre er placeret i frontgavlen og udgøres af en rødmalet, tofløjet fyldingsdør med bred, brunmalet indfatning omkring. Over døren ses en dørhammer/hustavle med inskription. I havesiden er et firfløjet glasparti med havedør, og i frontgavlen ses en fransk altan. Bygningens vinduer er nyere, hvidmalede vinduer, som er udført enten med en eller to rammer, hvor af vinduerne i facadens frontgavl er småt opsprossede. Alle vinduer er forsynet med forsatsrammer. Ved østgavlen ses et tilbygget udhus, opført af samme materialer som stuehuset. I stuehusets indre findes en traditionel plandisponering med stuerne placeret mod haven og køkkenet mod gårdspladsen sammen med en central forstue med trappe til første sal. I forstuen er bevaret et ældre gulv af ølandsfliser samt to barokke døre. Resten af bygningen har nyere overflader og bygningsdetaljer, herunder parketgulve, glatte lofter, vægge og døre. Staldlængen er en grundmuret og gulkalket bygning med sorttjæret sokkel, hvidmalet, muret gesims, murankre og et stejlt, helvalmet stråtag med mønning og kragetræer. I tagfladen mod gårdsiden ses tre store, rundbuede frontgavle og imod havesiden ses en. De rundbuede frontgavle benævnes i Sønderjylland som et arkengaf. Staldlængen har en lang række revle- porte og døre, der varierer i bredde og højde, og med forskellige ældre beslag. Vinduerne er to- eller trerammede, opsprossede trævinduer. Tillige har bygningen i nordsiden en række staldvinduer i støbejern. Alle porte, døre og vinduer er ældre og brunmalede. I staldelængens indre er bevaret en stor bærende trækonstruktion, og der er åbent op til kippen. Tillige er de ældre stengulve af teglsten, brosten og pigsten bevaret samt bindingsværksskillevægge og store dele af et ældre staldinventar.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi relaterer sig til præstegårdens traditionelle beliggenhed mellem by og åbent landskab samt til den pigstensbelagte gårdsplads, som styrker den idylliske og landlige atmosfære. Hertil kommer værdien af de to længers sammenbygning med forbindelsesmuren mod øst, der er med til at tegne gårdspladsen og tillige danner en naturlig og imødekommende ankomst fra vest. Muren og længerne er sammen med en lang trærække med til at afgrænse grunden og indramme præstegårdshaven.

Kulturhistorisk værdi

Præstegårdens kulturhistoriske værdi knytter sig til dens imponerende størrelse, der vidner om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status, samt præstestandens tidligere bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender. Præstegårdens historiske funktioner fremtræder i det ydre ved bygningernes forskellige fremtoning, hvor stuehuset fremstår med frontgavle, fast vinduestakt, detaljerig hoveddør og flere skorstenspiber, fremstår staldlængen med mange uregelmæssige revleporte, luger og staldvinduer.

Grundet den nyere ombygning af stuehuset, knytter den kulturhistoriske værdi sig i det indre primært til staldlængen, hvor de mange, ældre bygningsdetaljer og overflader er bevaret, herunder portene med ældre beslag og greb, staldinventaret, pigstensgulvene, den store trækonstruktion og bindingsværksskillevæggene, der alle vidner om bygningens alder og funktion. Hertil kommer staldlængens fremtræden som en stærk repræsentant for den sønderjyske bygningstradition med det stejle tag hvor der er arkengaf over flere porte. Stuehusets bevarede hoveddør med dørhammer samt forstuens to ældre fyldingsdøre og ølandsflisegulv har karakteristiske stiltræk fra barokken, og vidner dermed om det oprindelige stuehus fra før branden.

Arkitektonisk værdi

Arkitektonisk fremtræder Ulkebøl Præstegård som et velproportioneret anlæg, hvor både stuehus og staldlænge har en gennemgående midterakse. Den arkitektoniske værdi for stuehuset, selvom dette er en nyere opført bygning, knytter sig til den symmetriske opbygning med den høje frontgavls bindingsværk og mønstermurede tavl, der giver en dekorativ baggrund for det markante dørparti. Staldlængen fremstår som den mest iøjnefaldende bygning med de enorme og stejle ubrudte tagflader, der næsten trykker sig ned over de gulkalkede mure. Hertil kommer den sorte sokkel og den hvide gesims, der tydeligt aftegner sig mod den gule mur.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links