Skulpturen Den blå nøgle fra 1991 af bysbarnet Sven Dalsgaard er centrum på pladsen foran Værket, Randers’ gamle elværk. I dag er Værket ombygget til et musik- og teaterhus, der hvert år arrangerer en bred vifte af kulturarrangementer.
.

I 1985 besluttede Randers Kommune at ombygge byens gamle elektricitetsværk fra 1906 til kulturhus. Værket, som det hedder i dag, åbnede i 1990 og består af en lang række bygningsværker, inklusive det gamle ridehus fra 1887, som i dag er indrettet til teater i flere forskellige udgaver med Store Sal, intimscenen Turbinen, Foyerscenen, det multifunktionelle Ridehuset samt udendørsscenerne Værket Outdoor og Amfiscenen. Dertil kommer KGBio og Koncertsalen. To bronzerelieffer, som tidligere prydede facaden på det gamle Randers Teater, er nu sat op i foyeren, og de to store granitkugler, der markerer indgangen, stod i sin tid også foran teaterets indgang i Østergade.

Videre læsning

Læs mere om

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Teater og film

Eksterne links