Augustenborg landevej set fra syd hvor vadebæk løber under
.
sydøstlige brofacade set fra syd
.
sydøstlige brofacade set fra nord
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
4312136
Sted- og lokalitetsnummer
230210-550
Anlæg
Bro, Nyere tid (dateret 1866 e.Kr. - 1866 e.Kr.)

Original fredningstekst

Vadebæk Bro. Broen er 18,5 m lang, 10 m bred og 1,2 m høj. Broen er opført af kampesten. Vejens asfaltbelægning, autoværn og trafikskilte er ikke omfattet af fredningen, og kan vedligeholdes som hidtil. Ændringer i disse installationer som berører brokonstruktionen, kræver dog forudgående dispensation fra den til enhver tid værende fortidsmindefredningsmyndighed.

Undersøgelseshistorie

2018
Diverse sagsbehandling - KulturstyrelsenAfventer data
2018
Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse for at udarbejde forslag til fredningstekst: Kampestensbro som fører Augustenborg Landevej over Vadebæk. Broen er opført i tilhuggede ensartede kampesten i fire skifter med hvælvet gennemløb. Broen er 1,20 meter høj og 10 m bred og 18,5 m lang. Broen er af Sønderborg kommune oplyst til at være opført i 1866.
2018
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Bro

Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links