Valbygård ligger på Valbygårdsvej 94, tidl. Valbygårdsvej 88B i Slagelse Kommune. Bygningen er fredet.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Valbygård hovedbygning knytter sig i det ydre til det historicistiske stiludtryk og nationalromantiske træk, herunder de kamtakkede gavle, anvendelsen af rød blankmur, kalksten og skifer, de rundbuede indfatninger og de tårnlignende karnapper. Den kulturhistoriske værdi knytter sig desuden til Valbygård som repræsentant for en nyere herregård fra midten af 1800-tallet, som var en periode, hvor herregårdene oplevede en guldalder eftersom landbruget oplevede gode tider i anden halvdel af 1800-tallet og indtil ca. 1900. Tilbygningen med et ekstra fag mod vest i 1884 skal ses i dette lys og ligeledes tillægges kulturhistorisk værdi. Den kulturhistoriske værdi knytter sig ligeledes til hovedbygningens arkitekt, L.A. Winstrup (1815-1889) og hans virke, hvor Valbygård er repræsentativ for årene 1850-60. I denne periode tilpassede Winstrup karakteristiske elementer fra hovedbygningen, som de kamtakkede gavle, karnaptårnene og rød blankmur med udsmykning i kalksten, også i andre opgaver, som f.eks. Lungholm på Lolland. Stilen, Winstrup byggede i, var desuden et udtryk for den herskende arkitektursmag på opførelsestidspunktet. Gårdsiden afspejler desuden med uret, og inskriptionen og indgangspartiet en rigere udsmykning og hermed det gængse hierarki mellem gård- og havesiden, selv om indgangspartiet ikke er det originale men i nyere tid har erstattet den trebuede loggia, som oprindelig dannede indgangsparti på bygningens sydfacade. Vinduerne i stueetagen er højere end på første sal, hvilket vidner om den gængse hierarki mellem den repræsentative udadvendte stueetage og den private første sal. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi ved Valbygård sig til den mestendels bevarede planløsning på to etager med kælder og loft. Planen er kendetegnet ved centralt placeret forstue med trappe, omgivet af en række større og mindre stuer samt i tilbygningen mod vest et bibliotek med karnap. Førstesalen rummer soveværelser, placeret på hver side af en gennemgående korridor, og nyere bad, køkken og bryggers. Hertil kommer de bevarede oprindelige og ældre bygningsdele og –detaljer, herunder gulve, lofter, døre og paneler samt det nagelfaste inventar i form af skabe, konsolborde, dørstykker, fajanceovne, kaminer med videre. Indretningen stammer fra forskellige tidsperioder og er udført i forskellige stilarter; mens biblioteket fra 1880erne er holdt i nyrenæssance er spisestuen mod haven indrettet i et nyklassicistisk udtryk, med bland andet vægmedallioner og Thorvaldsens Alexanderfrise langs loftet. Bygningens interiør vidner om de herskende idealer på opførelsestidspunkt ligesom den fortæller historien om beboernes skiftende behov og smag siden.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Valbygård knytter sig til bygningens beliggenhed for enden af alléen i haveanlægget i engelsk landskabsstil, hvor herregården fremstår som grundmuret bygning i elleve fag i to etager med kælder og loft. Der knytter sig ligeledes arkitektonisk værdi til tilbygningen med ekstra fag, der er tilføjet vestgavlen i 1884. Dertil kommer tårnkarnapperne på hjørnerne, terrasserne på nord- og østsiden samt det centrale indgangsparti mod syd. Facadekompositionen er symmetrisk med taktfaste vinduesåbninger, der sammen med de vandrette kalkstensbånd giver facaden en horisontal betoning, som kontrasteres med de lodrette kamtakkede gavle, karnaptårne og skorstenspiber. Hertil kommer gavlenes og gård- og havesidens detaljer, herunder de rundbuede og kurvehanksbuede stik, kalkstensornamenter og udsmykninger samt alle oprindelige og ældre døre og korspostvinduer med sprosser, der bidrager til bygningens herskabelige fremtræden. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den bevarede forstue, havestue, spisestue, bibliotek og værelser, der giver stueetagen en funktionsbestemt disponering. Dertil kommer gulve, pudsede lofter, fyldningsdøre, paneler og dørstykker, der giver bygningens indre en lys rumlighed. Hertil kommer stukarbejder, snedkerarbejder og det ældre faste inventar, som giver rummene et helstøbt og fornemt udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links